Venstres skatteordfører, Kim Andersen, har været ude i pressen og præsentere et forslag fra regeringen som indebærer, at man ønsker at indfri et valgløfte om forhøje børnechecken med 2.000 kroner per barn under tre år.
Generelt set er det godt, at regeringen vil leve op til sine valgløfter, men når det er sagt så forstår jeg altså ikke, hvorfor at vi ikke sætter en stopper for, at alle børnefamilier uanset indkomst skal have en check fra staten. Det er jo næsten dokumenteret, at langt fra alle de mange millioner kroner, der bliver pumpet ud til børnefamilierne, går til børnene.
Da jeg tilbage i start 90’erne arbejdede hos Fona og Fredgaard, var vi altid 100 % bevidste om, at distribuere kataloger til kunderne i dagene op til udsendelsen af børnechecken. For vi vidste, at mange voksne ville bruge pengene på elektronik.
Jeg ved så godt, at nogle vil sige, at man køber tøj, sko, legetøj m.m. på løbende basis til børnene og det er såmænd også fair nok.Men efter min mening burde man kun give børnechecken til de familier, der har et reelt behov for pengene og ikke bare give dette “børnestatstilskud” til alle.
Jeg vil foreslå, at man indfører en indkomstgrænse på eksempelvis 500.000 kroner pr. husstand og tjener man mere end det, kan man naturligvis ikke få en børnecheck. Til gengæld kunne man meget passende hæve beløbet på børnechecken til enlige mødre og fædre, som til gengæld har et reelt behov for denne form for støtte.
Leif Carlsen 
Reelt vil du bare øge marginalskatten på den måde. I princippet er jeg helt enig i at tilskud skal gives hvor der er behov for dem, men der skal ses lidt bredere på det.
Man kan se på mange aldersbetingede tilskud på samme måde. Min 66-årige far har indkomst der gør han betaler topskat, han har en formue på flere millioner men kan alligevel få adskillige slags tilskud alene pga sin alder. Det er også komplet tåbeligt.
Endelig er det nødvendigt lige at overveje hvor meget der egentlig kan spares ved hjælp af indkomstgrænser og hvor meget det vil koste at administrere. Det vil jo være idiotisk at spare 50 mio i børnechecks hvis det koster 45 mio i administration.
Kratluskeren – jeg ved ikke, hvor du har fra, at din far kan få tilskud! Tilskud til hvad? Det er i langt de fleste tilfælde indkomstbestemt og ikke aldersbestemt. Selvom du er pensionist får du ikke automatisk tilskud – og det ved jeg da for min far er i samme situation og kan intet få, så der er noget, du har misforstået tror jeg.
Jeg er faktisk ret uenig i den betragtning, for jeg har meget svært ved at se hvorfor det ikke bare er endnu en stigning i markinalskatten, som også bliver kommenteret.
At tage udgangspunkt i hvordan omsætningen stiger i FONA efter en børnecheck er lidt for søgt. Børnechecken kommer til udbetaling hver 3. måned og nu er børn jo ikke robotter – så man kan ikke sådan bestemme hvornår behovet for en ny flyverdragt, bleer eller andre fornødenheder indtræffer. Derfor er man nød til løbende at afholde disse udgifter. Så kan det godt være at pengene bliver brugt til noget andet på selv udbetalingsdagen. Det er faktisk dyrt at have børn.
Dog kan jeg være tilhænger af, at man laver en generel reform af fordelingspolitikken, så man ikke bruger så mange ressourcer på at tage med den ene hånd og give med den anden.
Så hvis børnechecken skal fjernes, så må det også gå ud over f.eks. skattefri kørselsgodtgørelse, befordringsdrag, rentefradrag mv. Det er jo ikke kun børnefamilier der skal have en ændret fordelingsnøgle…
Hej Thomas,
Min pointe er bare, at hvis vi skal have en reel social omfordeling i dette samfund, så bør den være målrettet mod de grupper, der faktisk har brug for det. Og det er så her, at jeg bare mener, at børnechecken bør gå til reelt mindrebemidlede familier og ikke den brede middelklasse eller rige danskere.
At man så i samme moment bør kigge på diverse fradrag, kan jeg kun være helt enig i. Hvorfor skal man eksempelvis have et fradrag for at stifte gæld?
/Leif
Hej
Jeg er så uendelig enig med Leif og Thomas Just.
Det som tit bliver overset i debatten om en reform af skat og sociale ydelser er at de nødvendigvis må følges ad.
Der er 2 uretfærdigheder i det danske system som det ser ud idag.
For det første, får ALLE børnepenge, og ALLE får indirekte tilskud til “finere-madlavning” hos FOF, plus et hav af andre tilskud, fradrag, rettigheder mm.
For det andet, betaler nogle mere i skat af deres indkomst end andre, baseret på samfundet dom (topskatte-grænse) over hvornår man er “rig nok” til at bidrage med mere til fællesskabet.
Det første ville jeg kalde amoralsk, og det andet vil jeg kalde asocial.
Det er amoralsk at betale en millionær for at have børn (Børnepenge)
Det er asocialt at kræve at nogle betaler mere til fællesskabet (i %) end andre.
Et moralsk og socialt retfærdigt system burde være indrettede omvendt.
Det er KUN de trængene som skal have hjælp (og i hjælp menes ikke sundhed og uddannelse, men folkepension, børnepenge, rente-fradrag, kørsels-fradrag, medarbejder bredbånd etc. Listen er uendelig lang)
Tilgengæld skal ALLE betale det samme i skat = en flad skat (minus et bundfradrag).
Det er moralsk korrekt at hjælpe de trængende, og det er socialt retfærdigt at alle bidrage med den samme del af deres egen kage.
Hvis det nogle sinde kunne lade sig gøre at lave en sådan reform af vores samfunds/skatte-system er jeg sikker på det ville komme bag på folk hvor lav skatten ville være når den store mellem-klasse ikke længere skal finansiere deres egne sociale ydelse.
Men desværre er logikken i danmark blevet således at FORDI vi betaler en høj skat, har vi RET til sociale ydelser (de flest egentlig ikke har brug for),
og da ALLE har RET til de ydelser, og ALLE får dem, skal ALLE betale en HØJERE skat, og med en HØJERE skat har vi endnu mere RET til ydelserne og……
Den politikker der tør stille sig op i en partileder-runde og fortælle denne sandhed får min stemme. Men ingen tør stille spørgsmålstegen ved vores formynderiske fordelingspolitik. De tror (måske med rette) at befolkningen er for dumme/snæversynet/egoistiske til at forstå sammenhængen og stemme ud fra den. Desværre.
Bare min kommentar til debatten