Jubii, endelig ned i handicap :o)

leif_carlsen_golf.jpg

I går holdt jeg en halv fridag for at spille med i en såkaldt pro-am turnering på Scanplan Tour, der denne gang er nået til Rönnebäcks Golfklubb, som ligger kun et kvarters kørsel fra Øresundsbroen. Jeg var så heldig, at en af mine venner havde inviteret mig til denne turnering, hvor vi fik lejlighed til at spille en runde golf med en professionel golfspiller.

Jeg startede ganske vist med at være lidt stressset og presset, idet jeg havde taget fejl af datoerne og faktisk troede at jeg først skulle spille i dag, torsdag. Heldigvis sendte min ven en “hvor bliver du af?”-sms tids nok til, at jeg kunne nå at få omorganiseret dagen og komme ud af døren i en fart og køre til Sverige. Jeg nåede frem i tide til at turneringen startede og det skulle vise sig, at det kom til at gå rigtig godt med mit spil på trods af den lidt stressende start.

Jeg gik nemlig ned i handicap for første gang i næsten halvandet år, så det var ikke så lidt af en succesoplevelse for mig. Jeg skulle selvfølgelig lige have gang i spillet, men pludselig begyndte det bare at gå rigtig godt og jeg sluttede runden med seks par, én birdie og hele 42 points på scorekortet. Det rakte endda til at komme i præmierækken, hvor jeg vandt en flot golfbag. Det var bestemt positivt at vinde en præmie, men det bedste ved dagen var altså (udover det gode selskab og dejlige vejr), at jeg langt om længe kunne gå ned i handicap. Jeg var sgu lige ved at tro, at det aldrig ville ske igen :o) Nu gælder det bare om at holde fast i det gode spil og komme endnu længere ned :o)

Trackbacks

  1. […] en masse frisk luft, spillede jeg faktisk så godt, at jeg igen kunne gå ned i handicap :o) Som jeg tidligere har fortalt om, har jeg kæmpet i næsten halvandet år med at få styr på mit golfspil og for præcis en måned […]

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s