Så fik jeg afgivet min stemme og den endte med at gå til Det Konservative Folkeparti.
Oprindeligt havde jeg tænkt mig at stemme på Ny Alliance, men i den sidste ende turde jeg ganske enkelt ikke gamble med min borgerlige stemme. Som jeg har givet udtryk for i en del indlæg her på min blog, så har Naser Khader været alt for flakkende i sine holdninger og udmeldinger igennem det meste af valgkampen. Samtidigt må jeg indrømme, at jeg er skuffet over Khaders personlige præstation i forhold til de øvrige partiledere – han formåede ikke at gøre sig gældende på noget tidspunkt under valgkampen og det virkede ganske enkelt som om, at Naser Khader ikke havde sat sig ordentlig ind i sit eget partiprogram.
Dermed var Ny Alliance ikke længere nogen reel mulighed for mig som liberal og borgerlig vælger. Det tog mig dog ikke lang tid at nå frem til den konklusion, at det så måtte blive Det Konservative Folkeparti, der kunne gøre sig fortjent til min stemme.
Jeg har i mange år stemt på Venstre, men jeg synes at statsminister Anders Fogh Rasmussen efterhånden har solgt for meget ud af de liberale og borgerlige værdier ved at bevæge sig alt for meget ind mod midten i et misforstået forsøg på at kapre socialdemokratiske stemmer.
Det synes jeg til gengæld ikke, at De Konservative har forsøgt på – tværtimod har de holdt fast i en masse gode borgerlige holdninger og principper. Derfor endte det også med, at det blev netop dette parti jeg stemte på. Jeg forventer til gengæld, at De Konservative bruger min stemme med omtanke og gør deres til at sikre den fortsatte positive udvikling af Danmark som en moderne velfærdsstat.
Leif Carlsen 
Den konservative profil i dagens danmark er ved at sejre sig ihjel.
Den konservative profils strategi er at fastholde et logisk-deduktivt og bagudrettet system, hvis funktion det er, at opretholder status quo (deraf navnet konservativ), fordi vedkommende selv finder tryghed og fungerer rigtigt godt indenfor dette system.
Med en selvretfærdig ligegyldighed overfor om dette system kan rumme, forstå eller integrere alle “de andre menneskers behov”.
“De andre” er jo bare utilpassede profiler i den enegyldige samfundsorden, som er den konservative profils kongstanke.
Hvor er pladsen til diversitet og mangfoldighed i perception, levemåder og værdier?
Hvor er viljen til at se ud over egen vellevned og ydmygheden overfor andre sandheder?
Kære konservative profil, diversiteten er den nye verdens vilkår og fremtid, vil du ikke være med?