Når man stjæler fra staten og sin nabo…

ber_tid_02122007.jpg

Søndagsudgaven af Berlingske Tidende indeholder et par interessante artikler om socialt bedrageri og det chokerende store omfang af dette (der nævnes et tal på over 2,6 milliarder kroner om året). Den ene af artiklerne fortæller historien om, hvordan en 48-årig kvinde med det opdigtede navn “Sanne” igennem de sidste 12-15 år bevidst har begået socialt bedrageri i stort omfang og endda fortsætter med at gøre det. Hun foregiver at være enlig mor overfor det offentlige, men bor alligevel sammen med en kæreste med egen indtægt. Ikke desto mindre har hun år efter år på ulovlig vis malket de offentlige systemer for ekstra børnetilskud, boligsikring, fripladser m.m. Blandt andet så hun kunne få råd til en bil, som hun selv fortæller.

Jeg må indrømme, at jeg virkelig er forarget efter at have læst artiklen, både generelt set i forhold til begrebet socialt bedrageri, men i endnu højere grad i forhold til den omtalte kvinde. For mig er socialt bedrageri ikke kun et spørgsmål om at snyde sig ekstra penge og fordele på det offentliges regning – det er det samme som at stjæle fra sin nabo, der passer sit job hver eneste dag og solidarisk betaler sin skat til vores velfærdssamfund. Samtidigt bliver min retsfølelse krænket, når jeg læser om, hvordan denne kvinde kynisk snyder det offentlige, uden at der bliver skredet ind overfor disse ulovligheder.

Samtidigt vil dobbeltmoralen åbenbart ingen ende tage for denne kvinde: I artiklen fortæller “Sanne”, at hun ikke bliver forarget over, at andre enlige mødre hæver mere, end de er berettiget til. Hvis der derimod er tale om mænd, der udnytter systemet (nøjagtig lige som hende), så pisser det hende af og hun udtaler endda: “Så kom dog i gang og giv noget af det tilbage, som I har fået af samfundet. De har taget lige så mange uddannelser som mig og fejler ingenting”. Måske skulle hun starte med at feje for egen dør, inden hun begynder at bebrejde andre for social bedrageri og tyveri!

Comments

  1. Er umiddelbart enig i at socialt bedrageri er som at stjæle fra naboen.
    Derimod synes jeg at der er visse problemer vedr. den netop beskrevne situation. Det er nemlig – ifølge min opfattelse – fuldstændigt urimeligt, at en mand skal betale for nogle børn der ikke er hans og som han derfor heller ingen rettigheder har ifht.
    Altså: således som systemet for enlige forsørgere i dag er konstrueret, så skelner man mellem reelt enlig og samboende.
    En enlig forælder får således særlig støtte fra staten (som egentlig burde komme fra den anden biologiske forælder) – hvis den enlige forælder så flytter sammen med en voksen person – så forventes denne at overtage forsørgelsen af børnene, i kraft af at den enliges bidrag forsvinder – og dette er naturligvis komplet urimeligt – idet vedkommende nye voksen jo ikke har nogen andre rettigheder eller pligter ifht de pågældende børn.

  2. Kære Harning,

    Jeg kan egentlig godt forstå dit synspunkt og måske burde politikerne kigge “definitionerne” igennem og vurdere, om de er helt rimelige.

    Det ændrer dog ikke på det faktum, at loven og definitionerne er som de er lige nu og at der er tale om socialt bedrageri, hvis man lader som om at man er enlig forsørger, men i virkeligheden ikke er det.

    /Leif

  3. Enig – selvfølgelig skal loven overholdes- min pointe var da bestemt heller ikke ment som om enlige forsørgere skulle undskyldes og gå fri, bare fordi jeg synes loven har mangler.
    Derimod mener jeg, at de (og måske især de samboende sociale forældre der ingen rettigheder men bare pligter har) burde gøre opmærksom på problematikken.

  4. Flytter man sammen med en kvinde med børn, så må man sgu tage hele pakken, alt andet er sgu i mine øjne taberagtigt. Hvorfor er det altid samfundet eller andre der skal tage vare på os?

    Dbh Martin

  5. Hej Martin,

    Jeg elsker din ligefremme stil – man er sgu aldrig i tvivl om, hvad du mener :o)

    Mange hilsner

    Leif

  6. På den anden side – så må der jo være en biologisk far, der burde være ansvarlig, og som kan trækkes over ‘lønsedlen’?

  7. @Martin
    Det er da fint at en mand vil tage “hele pakken” som du kalder det, men er det rimeligt at det er ham og ikke den biologiske far?
    Du kan da ikke mene at det er rimeligt at den sociale far skal tage “hele pakken” med pligter, ansvar og økonomisk byrde – når pakken kun er halv fordi han ingen rettigheder har, hverken til oplysninger om barnet, deltagelse i beslutninger om barnet, eller samvær hvis forholdet skulle ende.
    Alt imens den biologiske far sidder med alle rettighederne, men bare betaler en brøkdel til sammenligning.

    Dermed siger jeg jo ikke at staten skal betale – men bare at vi burde få en justering og opdatering på området således at der skabes en vis konsensus.

  8. Lov er til at for at overholdes, enig!

    Men jeg kan ikke lade være med at fremhæve hvordan udenlandske selskaber,
    med repræsentationer i Danmark formår at se stort på det.

    At kaste sin harme på individers ulovlige belastning af socialsystemet, er for mig at dobbeltmoralisere. Det minder mig mest af alt om fortidens uligheder, når det kom til at sikre sin hellighed. Dengang kunne de bedst stillede købe sig til syndsforladelse af den magtfulde kirke. De mindrebemidlede kunne aldrig opnå det privilegie, og måtte brænde i skærsilden.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s