Uetisk gyldent håndtryk til Jørgen Poulsen

jpoulsen1.jpg

Efter at der har været nævnt beløb på op til to millioner kroner i gyldent håndtryk til den tidligere Dansk Røde Kors generalsekretær, Jørgen Poulsen, er parterne nu blevet enige om, at han skal have 750.000 kroner i fratrædelsesgodtgørelse i forbindelse med, at han blev valgt til Folketinget tilbage i midten af november måned. Beløbet på 750.000 kroner udbetales ikke som løn, men indsættes derimod på Jørgen Poulsens pensionsordning. Dermed er der umiddelbart sat punktum for en sag, der har givet meget store ridser i Jørgen Poulsens personlige renommé.

Jeg kan ikke lade være med at synes, at det er både uetisk og utrolig frækt af Jørgen Poulsen, at han har afkrævet Dansk Røde Kors en fratrædelsesgodtgørelse, når han nu en gang selv har valgt at forfølge en ny “karriere” som folketingspolitiker. Personligt har jeg det på den måde, at hvis jeg havde valgt at stille op til Folketinget og jeg rent faktisk blev valgt, kunne jeg da aldrig finde på at afkræve løn eller fratrædelsesgodtgørelse fra den virksomhed som jeg arbejder for. Jeg ville i så fald have foretaget et personligt valg om, at forfølge en nyt retning i mit liv og det skal jeg selvfølgelig ikke kompenseres økonomisk for på nogen måde.

Jeg synes under alle omstændigheder, at det er et udtryk for dårlig moral og manglende personlig dømmekraft, at Jørgen Poulsen har presset sin tidligere arbejdsgiver til at betale 750.000 kroner i fratrædelsesgodtgørelse. Det havde klædt ham at lade være med at forlange noget som helst fra Dansk Røde Kors, der nu har 750.000 kroner mindre at gøre godt med til hjælpeorganisationens arbejde. Til gengæld må Jørgen Poulsen leve med, at den folkelige respekt for ham har lidt et stort knæk, men idet han har accepteret det gyldne håndtryk, må han jo åbenbart synes at det er prisen værd.

Comments

  1. Efter at jeg har skrevet ovenstående indlæg, læste jeg en kommentar af Berlingske Tidendes politiske kommentator, Thomas Larsen. Han mener, at Jørgen Poulsen er politisk vingeskudt oven på sagen om fratrædelsesgodtgørelsen, for som Thomas Larsen siger: “Hvor mange vil lytte, når han fremover kræver forhøjelser af ulandsbistanden og taler om borgerlig anstændighed?”

    Og som Thomas Larsen sætter spørgsmålstegn ved, så er Jørgen Poulsens politiske karriere måske slut, inden den overhovedet er kommet i gang for alvor samtidigt med, at det næppe heller kan undgå at gå udover tilslutningen til Ny Alliance.

    Men læs selv hele Thomas Larsens interessante kommentar på følgende adresse:

    http://www.berlingske.dk/article/20071208/danmark/71208012/

  2. … og mange danskere har givet penge til “Dansk Røde Kors” fordi man troede at pengene skulle bruges til nødhjælp, for det havde man jo fået at vide! Ud fra den synsvinkel, tror jeg nok mange danskere mener, at pengene have gjort lige så meget gavn på deres egne pensionsordninger.

  3. Selv om jeg i bund og grund mener at juraen skal gælde – og hvis manden har ret til penge, ja så har han – så er problemet jo netop ,som også Thomas Larsen fremhæver, Poulsens fremtid i politik, fordi det for en “almindelig” dansker virker helt hen i vejret at få en fratrædelsesordning på et par års lønindtægt(igen den “almindelige” dansker ) når man selv har valgt at gå – for hvilken smed, sygeplejerske eller kontorassistent kan regne med at få penge fra en tidligere arbejdsplads, når de selv vælger at skifte job? – En fratrædelsesordning skulle gerne være en sikkerhed for indtægt, hvis man fx bliver fyret og indtil man finder noget andet.
    Så mon ikke det bliver enden for Poulsens politiske bane – og set i det perspektiv får han måske brug for pengene alligevel :D

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s