Synspunkt: Hvorfor står Danmark uden for euroen?

Af Carsten Valgreen, partner, Benderley Economics

cv.jpgDanmark er jo egentlig medlem, hvad enten det er en succes eller ej. Og alle her siger, at de synes, at fastkurspolitikken har været en succes. Så hvem ved sine fulde fem vil være medlem af en klub med alle forpligtelser, der følger med, uden at være medlem med alle fordelene?

Når man – en sjælden gang – taler med udenlandske økonomer om dansk økonomi, trækker spørgsmålet om danske euros medlemskab altid et skævt smil. Det er ikke, fordi der er nogen der mener, at der er vanvittigt store omkostninger for Danmark ved at stå uden for. “Nej’et” i 2000 skabte ingen økonomiske katastrofer. Rentespænd og deslige er i småtingsafdelingen og vil forblive det, så længe dansk økonomisk politik er rimeligt fornuftig. Dermed er de finansielle omkostninger for danskerne ved ikke at deltage små.

Det som økonomerne undrer sig over, er, hvilke argumenter danskerne kan finde på for at stå udenfor. Dansk pengepolitik bliver nærmest ført, som om vi ikke bare har en fastkurspolitik, men snarere et “currency board” – altså en selvvalgt ensidig låsning af kronen til euroen. Udsvingene er minimale, og dansk rentepolitik er en slave af ECBs rentepolitik.

Enhver økonom ved, at det i praksis er fuldstændig det samme som at lade kroner blive til euro. Der er ikke anden forskel, end at sedler og mønter ser anderledes ud, og at det koster penge at veksle imellem dem. Måske bortset fra at man en fjern dag kan vælge at droppe sin fastkurspolitik. Men det er der alligevel ingen danske partier, der ønsker. Og der er heller ikke noget bredt ønske om det i befolkningen.

Og hvis man endelig valgte at gøre det, ville det formentlig have lige så negative og uforudsigelige virkninger, som hvis man forlod et ØMU-medlemskab. Danmark er for alle praktiske formål for længe siden trådt ind i euro-zonen.

Derfor skæve smil og drilske spørgsmål. Der er ingen økonomiske argumenter for at stå uden for ØMUen i den situation – det kan ikke forklares på nogen rationel måde. I modsætning til svenskernes situation, hvor der er en flydende valutakurs og en selvstændig svensk pengepolitik.

Man skal være ganske sentimental og symboldyrkende for at synes, at der kan være forskel på den nuværende situation og en egentlig deltagelse. Der er til gengæld en masse små – men ikke uvigtige – fordele ved deltagelse. For den almindelige danske – og udlænding – bliver det mere praktisk at have samme møntfod, og der kan spares små – men irriterende – summer på omveksling. For danske virksomheder er der tilsvarende små – men irriterende omkostninger.

Om ØMUen er en succes eller ej, kan man diskutere. Men efter otte år er der i hvert fald ingen tegn på, at det er en katastrofe. Jeg ved ikke om Europa havde haft højere vækst uden, men det virker ikke specielt sandsynligt. Tværtimod har ØMUen skabt en refokusering hos politikere på andre problemer, og afvænnet Europa fra de gentagne og opslidende diskussioner om intern konkurrenceevne, som plagede 1970erne og 1980erne.

Men Danmark er jo egentlig medlem (om end på en skjult måde), hvad enten det er en succes eller ej. Og alle her siger, at de synes, at fastkurspolitikken har været en succes. Så hvem ved sine fulde fem vil være medlem af en klub med alle forpligtelser, der følger med, uden at være medlem med alle fordelene?

Det er på det her tidspunkt, økonomer fra andre lande plejer at smile skævt og lader emnet ligge.

Dette synspunkt blev bragt første gang i Berlingske Tidende, den 12. december 2007. Synspunktet er gengivet med velvillig tilladelse af Carsten Valgreen, partner, Benderley Economics.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s