Hvem stemmer du på: Clinton eller Obama?

bo-hc1.jpg

I morgen starter spændingen for alvor i den amerikanske præsidentvalgkamp og det sker ved, at borgerne i staten Iowa som de første skal stemme om, hvem de vil have som præsidentkandidat for henholdsvis Det Republikanske Parti og Demokraterne. Iowa er dog kun første stop på en lang rejse, som vil bringe kandidaterne hen mod partiernes endelige nominering i november måned.

Personligt hører jeg til den gruppe af mennesker, der gerne ser en Demokrat afløse George W. Bush som amerikansk præsident. Om det så bliver Hillery Clinton eller Barack Obama (for jeg håber på, at det bliver en af de to, der vinder Demokraternes nominering), er mindre vigtigt.

Det skal forstås på den måde, at jeg synes begge kandidater er særdeles kvalificerede og at de hver for sig har de kvaliteter, der skal til for at kunne gøre det godt i det amerikanske præsidentembede eller i det mindste bedre end George W. Bush: Hillary Clinton står for den mere traditionelle demokratiske politik (om end med et feminint “touch”) og samtidigt har hun stor politisk erfaring, der helt sikkert vil hjælpe hende undervejs i valgkampen.

Barack Obama, som mange mener at have Kennedy-lignende kvaliteter, står for en politik, der i højere grad har fokus på forandring og forbedring af vilkårene for de svage i det amerikanske samfund.

spoergsmaalstegn1.jpgHvis USA skal have en Demokrat som ny præsident, hvem synes du så skal vinde nomineringen som Demokraternes præsidentkandidat? Barack Obama, Bill Richardson, Christopher Dodd, Dennis Kucinich, Hillary Clinton, Joe Biden, John Edwards eller Mike Gravel?

Comments

  1. Også jeg håber på, at valget falder på Hillary Clinton eller Barack Obama. Med et smil kan man tro, at der ikke vil kunne komme så mange private afsløringer om Hillary Clinton som om Barack Obama ;-)

  2. Nu siger du godt nok at du gerne selv så en demokrat i det ovale kontor, men for en konservativ liberitarian som mig selv er det som at vælge mellem pest og kolera. Alene den halvvamle politiske korrekthed, der følger med at enten skulle stemme på en sort eller en kvinde, kan jeg sagtens være foruden. Hvis man siger noget negativt om dem bliver man jo med det samme stemplet som enten racist eller sexist…

    Kolera (Obama) er for mig den bedste kandidat. Af mange grunde; han er ung og dygtig, han er ikke blevet valgt på grund af hans navn, han vil noget med sin politik ud over at have magt – og så det vigtigste: Jeg tror ikke, at han kan vinde præsidentvalget. (hehe)

    Lad os få Arnold som Presinator – så kan amerikanerne få hvad de vil have og Californierne kan få lidt gang i økonomien igen.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s