Spændende foredrag med Morten Albæk

Jeg er netop kommet hjem fra arbejde, hvor vi her til aften afholdt et meget spændende arrangement med den markante og skarpe samfundsdebattør og filosof Morten Albæk.

Vi havde inviteret medarbejdere med partner samt en række kunder og leverandører til at komme og høre Morten fortælle om hans betragtninger om “Generation Fucked-Up”. Det blev til lidt over halvanden times foredrag og debat om Morten Albæks egen generation som han betegnede som “fucked-up”, egocentrisk, ansvarsløs og uden ambition om at involvere sig i samfundsdebatten.

Jeg har engang før oplevet Morten Albæk og jeg synes han er befriende direkte og ligefrem i tilgangen til de emner han kommenterer og diskuterer. Det er ikke altid jeg er lige enig med Morten i hans betragtninger, men han formår alligevel altid at give mig en frisk og nyt perspektiv på mindst ét emne i forbindelse med hans foredrag. Jeg kan derfor klart anbefale Morten til virksomheder eller foreninger, der gerne vil have en foredragsholder med en markant mening om livet omkring os.

Comments

  1. Øj, ham gad jeg godt høre:)

  2. Tina Thomsen says:

    Lyder spændende. Har ikke rigtig hørt om ham før. Jeg vil dog skrive navnet bag øret. Der er ikke noget så godt som en god foredragsholder, der kan sætte “skub” i refleksionen.

    TT

  3. Det kan Morten i hvert fald – faktisk så meget, at vi ville ønske at vi havde sat en halv time mere af til den efterfølgende debat :o)

  4. Ja, jeg er så en af de personer, der ikke er imponeret over Morten Albæk. Han siger en bunke selvfølgeligheder serveret på en ordekvilibristisk måde, så man tager sig selv i at imponeres over hans måde at formulere sig på istedet for det, han siger. Ja, vi skal være samvittighedsfulde, kritiske samfundborgere og ikke glemme vores værdier, fremfor alt ærlighed, troværdighed, respekt og integritet. What else is new?

  5. Hej Dalila,

    Først og fremmest tak for at du tager dig tid til at kommentere mit lindlæg. Og det er selvfølelig helt fair, at du ikke er imponeret over Morten Albæk :o)

    Imidlertid synes jeg, at der ligger meget mere bag “selvfølgelighederne”, for når man går i en reel debat med Morten (hvilket vi gjorde den aften), fandt jeg i hvert fald ud af, at der også er substans og hjerte bag hans holdninger og meninger.

    /Leif

  6. Morten Albæk er en glimrende foredragsholder – ingen tvivl om det. Han er formuleringsmæssigt næsten på højde med Mads Christensen, som jeg synes er en af dem der kan mest med ord herhjemme.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s