Geranium: Så absolut et besøg værd!

I går aftes havde jeg den store fornøjelse, at spise middag på Restaurant Geranium. Restauranten, der kun har eksisteret i et lille års tid, må ubetinget betegnes som en vaskeægte gourmetrestaurant. Det betyder dermed også, at man besøger restauranten med ekstra høje forventninger – både med hensyn til mad og vin, men bestemt også i forhold til service og helhedsoplevelse.

Og jeg skal sandelig love for vi ikke blev skuffet desuagtet, at forventningsniveauet var højt, da vi trådte ind af døren til restauranten, der ligger i Kongens Have i det indre København. Tværtimod leverede Restaurant Geranium en madoplevelse i absolut topklasse. Jeg fik blandt andet smagt letrøget stenbiderrogn, kongekrabbe med “ukrudt fra haven”, luftig kartoffel og en fantastisk hovedret som kokkene meget sigende havde valgt at kalde for “glad kalv” :o) Alle retter smagte helt fantastisk og det samme gjaldt vinene, der hver især passede perfekt til den enkelte ret.

Prisniveauet på Restaurant Geranium er ganske vist i den absolut dyre ende, men set i forhold kvalitet og den samlede oplevelse, er prisen såmænd ikke urimelig. Jeg kan derfor uden at blinke anbefale Restaurant Geranium, der sagtens kan måle sig med andre Københavnske gourmetrestauranter som eksempelvis Noma, Era Ora, Formel B m.fl. Så skynd dig at prøve Geranium, når du næste gang skal ud og have en gourmetoplevelse ud over det sædvanlige.

Comments

  1. I dag blev det offentliggjort, at Restaurant Geranium har fået en Michelin-stjerne, hvilket efter min mening er yderst velfortjent.

    Geranium’s kokke og ejere, Rasmus Kofoed og Søren Ledet, fortjener også ekstra stor respekt for denne udmærkelse og anerkendelse, når man tænker på at restauranten kun har eksisteret i ca. 10 måneder.

    Så stort tillykke til Rasmus, Søren og resten af holdet bag Restaurant Geranium – det er sgu sejt gået af jer :o)

    /Leif

  2. Jeg hørte for nyligt, at Restaurant Geranium er lukket, hvilket jeg virkelig finder trist, for som man kan læse ud af mit blogindlæg syntes jeg, at det var en af Danmarks absolut bedste restauranter.

    I dag faldt jeg så over et blogindlæg på Berlingske.dk om Geranium og om, hvorvidt en Michelinstjerne er 12 millioner kroner værd. Ifølge blogindlægget skulle det være underskuddet som Geranium går ned med, men det må jeg indrømme lyder helt vildt i mine ører.

    Anyway, det ændrer ikke på, at jeg synes det er trist, at Geranium har måtte lukke. Service, mad, omgivelser, ja, alt var bare i orden på den restaurant. Jeg håber i hvert fald, at stedet genopstår på den ene eller andet måde.

Trackbacks

  1. […] slappede vi lidt af på Hotel Skt. Peter, inden vi spiste en fænomenal syv-retters menu på Restaurant Geranium, som ganske vist er en dyr restaurant, men maden og den samlede oplevelse er så absolut pengene […]

  2. […] på en af Danmarks bedste restauranter sammen med en god ven. Han har inviteret mig til middag på Restaurant Geranium og det hverken kan eller vil jeg sige nej til […]

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: