I løbet af ugen meldte Venstre og Dansk Folkeparti ud, at man mener at Statens Kunstfonds livslange ydelser til kunstnere er urimelige og enten skal afskaffes eller i det mindste laves om. Som tingene er i dag, udbetaler Statens Kunstfond ikke mindre end 23,5 millioner kroner om året til 275 kunstnere, der modtager disse ydelser sålænge den enkelte kunstner er i live.
De udbetalte ydelser reguleres efter den enkelte kunstners indtægtsforhold, hvilket betyder at der minimum udbetales kr. 15.358 om året og maksimalt 140.787 kroner. Kulturminister Brian Mikkelsen har indvilliget i at se på de livslange ydelser og tage en snak med de kulturpolitiske ordfører, når der foreligger en undersøgelse fra Kunstrådet.
I lighed med jeg synes, at arbejdsløse kunstnere skal forsøge på at finde et del- eller heltidsjob indenfor andre erhverv, hvis man ikke kan finde beskæftigelse inden for kunstverdenen (klik her for at læse Tina Thomsens indlæg om dette emne), synes jeg det er helt okay, at staten ikke bare skal udbetale støtte igennem hele livet for en kunstner (og da slet ikke til de kunstnere, der sagtens kan forsørge sig selv). Det er helt fint, at vi har forskellige former for kulturstøtte til at hjælpe en kunstner i gang og få udbredt kendskabet til dansk kunskt og kultur.
Men når det er sagt, kan det ikke passe at kunstnere skal have støtte hele livet igennem. Jeg synes derfor, at det er helt fint, at der nu bliver kigget på de livslange ydelser og at reglerne som minimum bliver revideret.
Leif Carlsen 
På Jarls Blog finder man et interessant indlæg med en anden vinkel på de livslange ydelser til udvalgte kunstnere:
Link til dette indlæg: http://jarlcordua.dk/2008/02/23/kunstnerklynk-pa-dase/
At værne om dansk kunst og kultur er et “must”. Dog er det ikke ensbetydende med, at der skal udskrives blanco-checks eller blot udbetales dagpenge. Jeg mener, at der er behov for nogle kreative løsningsmodeller til hvorledes kunstmidlerne i fremtiden bør anvendes. Måske skulle kunstnerne her træder i karakter, og gøre brug af deres kompetencer.
http://www.tinathomsen.wordpress.com
Jeg hører også til dem, der mener at der skal være plads til at værne om og endda udvikle dansk kultur og kunst, men jeg synes at det er helt forkert at have en model med livslange ydelser.
Dels synes jeg det er skævt, at kunstnere skal på “støtten” resten af livet på statens regning, og dels fastlåser det økonomiske støttemidler, der kunne bruges mere fleksibelt og skrues ned på i hårde tider og skrues op for i bedre tider.
Det lader desværre til, at både kulturministeren og Folketingets kulturudvalg alligevel ikke tør pille ved den livslange kunstnerstøtte :o(
Læs http://www.berlingske.dk/article/20080410/kultur/704100017/
/Leif
Det er altid svært at skære ydelser bort.
Men i disse tider med høj arbejdløshed og lav vækst og et alt for højt skatte tryk, bør man overveje nøje hvordan man får mest ud af den begrænsede penge mængde. Personligt mener jeg at man bør benytte pengene på vigtige ting såsom, uddannelse, ældre pleje, hospitaler etc.
Det er i mine øjne absurd at Staten med den ene hånd tilbyder en alt for ringe kraft behandling, grundet penge mangel og med den anden hånd deler 23.5 million ud til landet kunstnere.
Hvis man som kunstner ikke engang kan leve af sin kunst burde man overveje at få et bijob eller et fuldtidsjob, således at man ikke lever på nas.
Folk dør hver måned grundet besparelser i sundhedssektoren og imens, hygger kunstnerene for statens penge.
Jeg tror at det er på tide at staten revurdere deres forbrug af penge på områder der er “nice to have” og istedet kanalisere nogle af de penge over til vigtige områder der er i penge nød. Et skud for hoften kunne være at droppe kunstner støtten, skære i pengene til dronningen, skære i pengene til militæret. og istedet bruge flere penge på uddannelse samt sundhed.
Rigtig gode tanker som du har gjort dig der, Peter og jeg er helt enig i, at staten bør revurdere deres forbrug af penge på “nice to have” områder.
Selvom vi lever i et velfærdssamfund må vi til at erkende, at der under alle omstændigheder ikke er råd til få hvad man vil have på alle hylder, og slet ikke på “nice to have” områder.