Få nu afskaffet den lukkelov!

bc.jpg

Jeg har netop læst i Berlingske Tidende, at Venstres erhvervsordfører, Jacob Jensen, foreslår lukkeloven afskaffet, når det politiske forlig om denne lov udløber næste år. Samtidigt ønsker Jacob Jensen, at planlovens regler om butiksstørrelser skal liberaliseres således, at det fremover er kommunerne selv, der skal afgøre, hvor store eller små butikkerne må være, eller om det overhovedet giver mening at have en maksimalstørrelse.

Personligt holder jeg meget af at handle i de specialbutikker, der kan finde ud af at give rigtig god service og som tilbyder varer og serviceydelser af høj kvalitet. Men desuagtet, at jeg går ind for mangfoldighed i gadebilledet og gerne ser, at der er så mange specialbutikker at vælge imellem som muligt, ønsker jeg helt klart lukkeloven afskaffet.

Jeg tror ikke på, at lovgivning omkring åbningstider kan hjælpe den lille købmand eller specialbutikken til at overleve, hverken på kort eller lang sigt. Specialbutikkerne skal konkurrere på udvalg, kvalitet, specialviden og ikke mindst en supergod service. Specialbutikkerne skal til gengæld ikke forsøge på at konkurrere på åbningstiden og behøver slet ikke at holde åbent til kl. 19.00 eller 20.00 hver dag.

Jeg mener derfor også, at vi lige så godt få afskaffet lukkeloven således, at de butikker der ønsker at udvide deres åbningstider, kan indrette sig efter det, hvis det giver mening og kan betale sig. Jeg kan i samme moment heller ikke lade være med at føle, at der er en udtalt grad af dobbeltmoral hos de forbrugere, der synes at lukkeloven skal bevares, men som alligevel vælger at foretage størstedelen af deres indkøb i supermarkederne. Hvis man som forbruger ønsker, at den lokale købmand, slagter, vinbutik, bager eller tøjbutik skal overleve, må man selv gøre en aktiv indsats ved at placere en del af sine indkøb hos disse butikker. Lukkeloven giver i sig selv ikke smør på brødet for de små handlende – det gør dine indkøb til gengæld.

Comments

  1. Thomas Just says:

    Hej Leif

    Lukkeloven er en mærkelig størrelse, for den stammer jo fra en fjern fortid – og er på mange måder ikke tidssvarende det samfund vi har i dag. Det gælder så for øvrigt også stort set resten af arbejdsmarkedet.

    Diskussionen omkring lukkeloven, åbningstider for detailhandlen mv. bør nemlig ikke stå alene. I et moderne samfund som vores, er der et reelt behov for flexibilitet. Skal dette kunne opfyldes, bør man dog ikke være så snæver synet kun at kigge på butikkernes åbningstid. For selvom der naturligvis ligger markedskræfter bag hvornår og hvor kunder vil handle – så skal der også være nogen til at betjene dem.

    Vores arbejdsmarkeda er efterhånden så presset – er det i forvejen er svært at finde medarbejdere som vil arbejde udenfor “almindelig arbejdstid”, sjovt nok mange af de samme mennesker som syntes det vil være en god ide at butikkerne har åbent næsten hele døgnet.

    Min simple pointe er: Hvorfor er det lige butikkerne der sætter målet for hvor flexibelt vores arbejdsmarkede er, hvorfor blev det ikke bankerne, kommune kontorerne eller børnehaverne ???. Kort sagt: Hvorfor ikke indrette hele samfundet flexibelt, så vi f.eks. ændre vores fortidsopfattelse af “otte til fire” og mandag til fredag… Lad altså hele samfundet ændre arbejdsrytme – for hvordan skal vi fortsat kunne tiltrække medarbejdere til detailhandlen, hvis de ikke kan få passet deres børn, eller ofte skal arbejde på de tidspunkter hvor venner og familie har fri.

  2. Hej Thomas,

    Tak for en superkommentar og jeg er meget enig i, at det hjælper ikke noget, at butikkerne får liberaliserede åbningstider, når banker, børnehaver, rådhuset og lignende ikke følger med.

    Måske var det der, at vi skulle få fokus hen i stedet?

    /Leif

  3. Apropos mit indlæg, så bringer netavisen 180 grader.dk en interessant artikel om emnet.

Trackbacks

  1. […] Som jeg før har givet udtryk før, synes jeg at Folketinget skal få afskaffet lukkeloven. Det gør jeg først og fremmest fordi, jeg ikke tror på, at en begrænsning i åbningstiderne gør at den lille købmand eller specialbutikken overlever. Specialbutikkerne skal efter min mening konkurrere på udvalg, kvalitet, viden og et højt serviceniveau. Specialbutikkerne behøver til gengæld ikke holde åbent til kl. 19.00 eller 20.00 på hverdage og til kl. 17.00 i weekenden. […]

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: