Finansloven blev som bekendt forhandlet på plads i går og jeg synes det er positivt at se, at Ny Alliance langt om længe fik sat et realpolitisk fingeraftryk.
Ganske vist stemte jeg ikke selv på Ny Alliance i forbindelse med folketingsvalget tilbage i november måned sidste, idet jeg savnede klare udmeldinger fra specielt Naser Khader om partiets politiske ståsted. Men derfor kan jeg sagtens unde det stormomsuste parti lidt fremgang og indflydelse, da Ny Alliances partiprogram fortsat indeholder mange spændende elementer.
Når alt dette er sagt, er der selvfølgelig ikke nogen tvivl om, at det er regeringen og Dansk Folkeparti, der satte den primære dagsorden i forhold til finanslovens sammensætning. Men nu er Ny Alliance i det mindste i gang med at sætte fingeraftryk på den politiske dagsorden i Danmark. Fingeraftrykket kommer ganske fra lillefingeren, men lidt har også ret.
Måske er det Ny Alliance´s chance for at komme fra start?
TT
I hvert fald tror jeg, at det var en nødvendighed for partiet, at de har kunne vise, at de VIL være med til at skabe politiske resultater.
For mig at se skal Ny Alliance arbejde sig vejen op over spærregrænsen og virkelig tænker i politik og resultater.
Og som du skriver, Tina, er det måske partiets chance for at komme fra start.
//Leif