Højt sygefravær? Legalisér “off-dage”

gab.jpgI forlængelse af et indlæg på Tina Thomsens blog omkring det at melde sig syg, tænkte jeg, at jeg ville videregive en konkret erfaring fra den virksomhed som jeg er direktør for.

Vi har heldigvis et ganske lavt sygefravær på ca. to procent, målt henover en periode på 12 måneder, hvilket blandt andet skyldes, at vi fører en aktiv indsats på området. Men for 3-4 år siden oplevede vi, at der pudsigt nok var forholdsmæssige flere sygedage på mandage og fredage. Faktisk kunne vi ikke lade være med at tænke den tanke, at der måske mere var tale om “off-dage” end reelle sygedage.

Vi besluttede os derfor for at “legalisere” begrebet “off-dage” og dermed gør det okay, at man engang imellem har en dag, hvor man ikke lige har den fornødne energi til at stå op og gå på arbejde. Det kunne jo være man synes, at weekenden havde været for kort eller at man havde haft en for travl start på ugen og derfor havde brug for at komme tidligere på weekend.

Vi informerede derfor alle medarbejdere om, at det fremover var helt legalt at ringe til sin nærmeste chef om morgenen og meddele, at man ikke rigtig var på dupperne og derfor gerne ville tage en ikke-planlagt feriedag med meget varsel. Det ville selvfølgelig stadigvæk betyde, at medarbejderen ikke var på arbejde den pågældende dag, men i stedet for at off-dagen blev registreret som en sygedag, blev den i stedet registreret som det dagen i virkeligheden var, nemlig en reel fridag, som medarbejderen så til gengæld selv skulle betale for.

Så udover vi fik sendt et signal om, at man kan tage en off-dag med god samvittighed, fik vi også det konkrete resultat ud af initiativet, at antallet af sygedage om fredage og mandage faldt til det samme leje som de øvrige ugedage.

Jeg kan derfor helt klart anbefale dette initiativ overfor alle andre virksomheder.

Comments

  1. Tina Thomsen says:

    Spændende initiativ! Ikke mindst grundet de resultater, som I har gjort Jer.

    TT

  2. I bund og grund handler det om at kalde tingene ved deres rette navn :o)

  3. Kanon initiativ.
    Måske jeg skulle foreslå det i den virksomhed jeg arbejder i? For der er i sandhed nogen mandage hvor det er sværere end andre, at overvinde “sengekraften”.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s