Nu må den meningsløse vold høre op!

Jeg har netop læst på nettet, at den 16-årige stakkels dreng, der brutalt blev overfaldet onsdag eftermiddag, åndede ud her til aften, uden at være kommet til bevidsthed.

Mine dybeste medfølelse og sympati går til den 16-åriges forældre, der nu gennemlever en tragedie, som ingen forældre fortjener at opleve. Det er ganske enkelt forfærdeligt, hvad der er sket og der findes ingen undskyldning for at have gennemtæve en uskyldig teenager til døde.

Jeg ved godt det ikke giver de stakkels forældre deres søn tilbage i levende live, men jeg håber virkelig de skyldige mordere bliver idømt lovens strengeste straf. Vold uanset karakter er ganske enkelt helt uacceptabelt og når den endda medfører døden, er der ingen tvivl om morderne må idømmes lovens hårdeste straf – både af hensyn til ofrenes retfærdighedssans og for at sende et klart signal til andre potentielle voldsmænd om, at der slås hårdt ned på denne form for forbrydelser.

I et moderne demokrati som det danske, skal vi klart og tydeligt sige fra overfor vold – uanset karakter. Vold er et sygelig tegn på afstumpethed og ringeagt for sine medmennesker og skal selvsagt ikke være en del af et moderne samfund. Vi kan være uenige om alverdens ting, men man løser intet ved at bruge vold. Jeg synes derfor, at vi i højere grad end tidligere skal begynde aktivt at tilkendegive vores afstandtagen til vold. Samtidigt håber jeg, at forældre og skole også vil tage en mere aktiv part i opdragelsen af nutidens unge således, at de i næsten bogstavelig forstand får en anti-voldelig holdning ind med modermælken.

Udover min egen tilkendegivelse i dette indlæg, har jeg også oprettet en Facebook gruppe, som jeg håber så mange Facebook brugere som muligt vil støtte op om ved at tilmelde sig (og spred meget gerne budskabet om denne gruppe til så mange som muligt). Du finder gruppen ved at klikke her.

Comments

  1. Desværre er det allerede anden gang bare inden for det igangværende år, at et ungt menenske må lide døden som følge af den meningsløse vold. For lidt over to måneder siden, var det Anton Njie Hansen, der blev stukket ned på Strøget lige ved Kongens Nytorv. Og nu dette her, et par minutters gang fra, hvor jeg bor.
    Det har åbenbart vist sig, at der først var blevet råbt racistiske bemærkninger efter den unge mand, der er anden etnisk baggrund end dansk, hvorefter de formodede gerningsmænd på 15, 17 og 19 år, så slår ham ned ved hjælp af en kølle og en rartlås.

  2. Hej, det lyder fuldstændig vanvittigt, hvis det er pga. racisme…..

  3. Men, kære Leif. Tror du virkelig at mere afstandstagen er løsningen, og tror du det er muligt at tage mere afstand til vold? De fleste mennesker kan jo ikke fordrage vold, men det er forbryderne da ligeglade med.

    @ snetiger
    Racistiske mord sker hele tiden, bare med omvendte fortegn. Et af de grovere var mordet på Daniel Wretström, men hvis du ønsker det kan jeg uden problemer give dig hundrede flere eksempler. De hundrede skal forstås bogstaveligt, og det er kun toppen af det blodrøde isbjerg.

    Uanset bevæggrunden så er tilfældige mord fuldstændig uacceptabelt.

  4. @rettentilselvforsvar: Jeg er ikke uenig i, at mange forbrydere som sådan nok er ligeglad med at du og jeg tager afstand til vold som sådan. Og disse forbrydere er der heller ikke meget andet at gøre ved, end at bure inde.

    Men derfor synes jeg alligevel, at vi som borgere skal tage afstand til vold i ord og handling.

    Og som jeg også har tilkendegivet på adskillige blogs, mener jeg at nutidens forældre må tage et ekstra stort ansvar for at opdrage deres børn til at tage afstand fra vold og lære dem, at vold er helt og aldeles utjekket. At man kan være uenige og at man ikke behøver at elske alle her i verden, men at vold aldrig er vejen frem.

    /Leif

  5. Kristina says:

    Jeg har selv en søn på 13 der er avisbud og jeg bliver simpelthen fyldt raseri og kuldegysninger når jeg hører om denne meningsløse vold og om de stakkels forældre der må gennemgå denne forfærdelige tid. Jeg kunne ønske at starte en hjemmeside eller en forening mod meningsløs vold der sku munde ud i foredrag og fokus omkring vold for børn og unge på skoler og lign. Mon der er potentiale for sådan noget??? Jeg synse vi bliver nødt til at stoppe op og kigge på vores samfundsudvikling. Der går ikke én dag uden vi i tv eller radio kan høre om forfærdelige hændelser rundt omkring i landet… I vores lille Danmark – hva sker der….???

    Til jer der er voldelige – behandler i andre som i selv gerne vil behandles???

    Ja jeg spør bare…

    K

  6. Afstandtagen til vold vises bedst gennem konsekvenspædagogik. Hvis ikke man kan eller vil forstå de basale regler i vores samfund, som for eksempel: “Du må ikke slå andre ihjel”, så må du ind i en lille celle og sidde. I meget meget lang tid.

    Det kan godt være at voldsmanden ikke “lærer” noget af det. Men til gengæld er vi andre så mere sikre i den tid han eller hun er spærret inde.

  7. @Rettentilselvforsvar: Du opfordrer jo selv til vold på din egen blog ved at gøre brug af de samme metoder, som man er vidne til i USA. Derovre er voldsbølgen jo meget større end det, vi oplever det her til lands. Tror du stadig på, at vold kan løse problemerne med vold, hvis vi alle skulle rende rundt med skydevåben og nakke dem, der overfalder andre? Det ender jo bare med, at der ikke vil være flere mennesker tilbage, hvis vi skulle følge din “logik”…

  8. Der sker jævnligt brutale overfald i samfundet. Det forringer mange menneskers liv, og det kan man mærke. Det bliver lagt blomster, og folk skriver rasende og frustrerede mails og SMS.

    Jeg er glad for at mange tager afstand fra volden, men nytter det noget? Det er bestemt bedre end ingenting, men det slår mig altid at der er en enorm oplevelse af AFMAGT – der bliver talt om at man skal opdrage bedre, men HVORDAN? Der skal bedre lovgivning til, men HVILKEN?

    En person, der efter min mening giver kvalificerede og konkrete forslag er den amerikanske psykolog Marshall Rosenberg, opfinderen af “girafsprog”. Jeg vil gerne arbejde for at vi indfører undervisning i girafsprog i langt større grad end nu.

  9. Tror desværre det er noget, som følger med et moderne samfundet, så at sige. Jeg synes helt sikkert det er foragteligt med disse overfald, og tager stor afstand fra vold.

    Har svært ved at forstå, hvordan man kan opfører sig på en sådan måde. Jeg er samtidig heller ikke en person, der mener, at større fængselsstraf nødvendigvis er vejen frem.

    Når det så er sagt, så kan Jeg nikke genkendende til meget af det Knudj74 nævner.

  10. Vold er aldrig vejen frem, aldrig eller uanset. Jeg tror vi skal tænke adfærd meget mere ind i hele odregelsen af mennesket, og ikke kun den opdragelse forældrene står for. Det ærgelige er at vi bliver ved at skære ned på voksne i daginstitutionerne, vi giver pædagogerne der nogle meget svære, omen umulige vilkår at arbejde under. Der burde lægges kræfter og penge i de helt små årgange, jeg er helt sikker på at det vil tjene sig selv ind på sigt, det er jo ingen hemmelighed at vi bruger de redskaber vi kender og har lært, i alle livets kampe.

    Jeg tror alle forældre gør det bedste de formår, det er bare ikke altid godt nok, ikke alle forældre har reccourcerne, overskuddet eller simpel viden om hvordan man lærer at omgåes hinanden og løse konflikter konstruktivt.
    Her skal vi som samfund træde ind og tage ansvar, bl.a ved at lære børn de sociale spille regler i et demokratisk land hvor vi HAR ret til at være forskellige. vi bliver nødt til det, alt andet vil ikke komme nogen til gavn.

    Og når det så er sagt, så tror jeg faktisk det påvirker de her unge voldsmænd at vi tager afstand fra deres handlinger, det vigtigste tror jeg dog er at vi gør helt klart, at afstanden tages til deres adfærd, ikke til deres grundlæggende person- som oftest også har en sød side. Vi skal sende signalet om at alle kan komme ud på den anden side, også fra en tilværelse som voldsmand, ellers er jeg bange for at vi er medvirkende til at fastholde voldmænd i deres rolle som afskyvækkende individer verden ville være bedre uden.

Trackbacks

  1. […] forældre begynder at tale med deres børn om gode samfundsmæssige og menneskelige værdier og at enhver form for vold er uacceptabel, desto hurtigere bliver de unge og fremtidens voksne bevidste som deres individuelle […]

  2. […] At den meningsløse vold må høre op […]

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s