Forleden så jeg et tv-interview med Socialistisk Folkepartis formand, Villy Søvndal, der som bekendt stormer frem i alverdens meningsmålinger. Denne fremgang tilskrives ikke ufortjent Villy Søvndals evner som en stærk og klar kommunikator af SF’s politik og holdninger. I den sammenhæng kunne jeg ikke lade være med at tænke tanken om, hvad ville være sket, hvis Villy Søvndal havde været formand for Ny Alliance under folketingsvalget i november sidste år. Jeg er klar over, det aldrig kommer til at ske i den virkelige verden, men set ud fra et kommunikationsmæssig synspunkt, er det et ganske interessant tankeeksperiment.
Som bekendt kom Ny Alliance kun i Folketinget med sølle fem mandater, efter at meningsmålinger havde givet partiet helt op til 24 mandater tidligere på året. Efter min mening er der en klar årsag til dette: Ny Alliances folketingskandidater var generelt set meget uklare i kommunikationen af både partiets politik og politiske tilhørsforhold. Et eller andet sted var det nok ikke så mærkeligt, efter som ikke engang partiformand Naser Khader kunne forklare partiprogrammet på en overbevisende måde ved vælgermøder eller partilederrunder i tv. Alt dette resulterede i, at vælgerne ganske enkelt ikke vidste, hvor de havde Ny Alliance i forhold til mange væsentlige politiske punkter.
Og lige netop derfor ville Ny Alliance have haft rigtig stor gavn af Villy Søvndal som partiformand. Desuagtet at jeg langt fra er enig med Villy Søvndal i hans politiske synspunkter, har jeg alligevel stor respekt for hans evner til at kommunikere og komme med klare budskaber (det kunne mange af vores politikere godt tage ved lære af). Først og fremmest tror jeg, Villy Søvndal ville have taget alle Ny Alliance folketingskandidater og det politiske bagland i ed i forhold til partiprogram og værdigrundlag. Dermed ville han tilsikre, at alle talte “samme sprog” og at der var enighed om de politiske budskaber (i modsætning til det som vi oplevede i den virkelige verden, hvor der næsten var offentlige skænderier mellem Ny Alliances folketingskandidater og deres bagland).
Alt dette kombineret med Søvndals evne til at kommunikere klart og tydeligt i politiske diskussioner, ville ubetinget have givet Ny Alliance en meget mere klar og skarp profil i det politiske landskab. Jeg er derfor overbevist om, at Ny Alliance med Villy Søvndal som partiformand, ville have fået betydeligt flere mandater ved folketingsvalget i november sidste år og markent større politisk indflydelse, end det er tilfældet i dag.
Det ville jo blot have krævet, at Naser Khader havde givet formandsstafetten videre til Villy Søvndal og at Villy havde “konverteret” og var blevet borgerlig politiker i stedet. Jeg skal ikke kunne sige, om førstnævnte betingelse er helt urealistisk, hvis nu Naser Khader kunne se, at det hjalp Ny Alliance i Folketinget med 20-30 mandater. Med hensyn til den anden forudsætning, så er der derimod større chance for, at der bliver evig fred i Mellemøsten, end at Villy Søvndal bliver borgerlig politiker :o)
Leif Carlsen 
Skriv et svar