Lad os nu få et samlet rygeforbud

Det har i dag været fremme i pressen, at Venstre er klar til en hurtig lovændring, hvis ejere af værtshuse på under 40 kvadratmeter og de politiske partier bag den nye rygelov ønsker at få gennemført et totalt rygeforbud. Egentlig skal rygeloven først revideres om halvandet år, men Venstre er altså allerede nu åben overfor en eventuel stramning, hvis parterne ønsker det.

Personligt synes jeg, vi skal få gennemført et samlet rygeforbud engang for alle frem for, at vi bliver ved med at holde fast i diverse undtagelser. Det kan simpelthen ikke passe, at nogen skal udsættes for passiv rygning i det offentlige rum og ej heller på værtshuse på under 40 kvadratmeter. Jeg synes det er helt okay, at folk ønsker at ryge, men så må det efter min enten ske i private hjem eller ude på gaden. Og selv direktøren for HORESTA (den store brancheforening for hoteller og restauranter), Lone Njor Hulth, ønsker at der allerede nu skal indføres et totalt rygeforbud på samtlige værtshuse, diskoteker og restauranter uden fra en holdning om, at “jo færre der bliver syge af passiv rygning, jo bedre”.

Så lad os nu få “skoddet” den evindelige diskussion og gøre som flere andre lande har gjort med succes, nemlig at indføre et totalt rygeforbud i det offentlige rum og dermed beskytte både gæster og ansatte mod enhver form for passiv rygning.

Comments

  1. Jo jo, alle har ret til ikke at ryge. Så langt så godt. Jeg vil egentligt heller ikke tage stilling til om der skal et rygeforbud til eller hvad. Jeg er bare lidt træt af at alle har en tendens til at falde på halen for alle de statistikker og belejlige udtalelser der kommer fra højre og venstre der i ny puritanske vendinger udbasunere at den eneste måde at håndtere denne forurenings kilde er at dumpe tønderne i havet.

    Til din orientering så har HOREKA en stor økonomisk interesse i et rygeforbud. Deres medlemmer udgøres af alle andre end de små uorganiserede barer og hvorfor er det så interessant? jo det er det fordi de meget omtalte undersøgelser fra netop Irland viser at alle der ikke kan tilbyde udendørs rygefaciliteter går neden om og hjem. Hvor blev kunderne af? en del valgte at blive hjemme. Resten søgte over i de større steder der kunne tilbyde udendørs rygefaciliteter.
    Det særlige i Danmark er at alle de steder hvor der er plads ti borde og stole uden for, i dag drives som caféer hvoraf hovedparten er organiseret i HORESTA. Se det kunne jo være en forklaring på hvorfor de kommer med den udmelding. De underbygger den i øvrigt med at undersøgelser viser at omsætningen er gået frem med 8 % efter indførelse af rygeloven.
    Fint – Det eneste er bare at HORESTA referer ti en undersøgelse udført i dec. 2007 på et tidspunkt hvor der i praksis endnu ikke var indført rygeforbud i branchen idet arbejdstilsynet i forbindelse med rygeloven have annonceret at alle have frist til 1.1.2008 til at få etableret en ordning. I tillæg vil jeg kort bemærke at hvis ikke man kan lave en omsætnings stigning på 8 % i julemåneden burde man overveje at sælge sin bar. rygning eller ej.

    Jeg gentager at alle har ret til ikke at ryge. Det mener jeg er en menneskeret. Men jeg tror bare ikke på forbud og jeg VED at sende rygerne på gaden ikke nødvendigvis er en garanti for at du ikke i ny og næ skal ryge med.

    De store organisationer har økonomiske interesser, Staten og producenterne har det samme. og så længe der er penge på spil opfordre jeg til at alle tilskuere tager de kritiske briller på og tænker sig godt om inden de tager en beslutning

    Venlig hilsen

    Jon Krogh
    Medejer af smokesolution der er en virksomhed der producere rygekabiner, hvorfor du heller ikke burde tage mine ord som gode varer uden en kritisk gennemgang

  2. Apropos dette emne:

    http://fpn.dk/liv/krop_valvare/article1549883.ece

    Lad os da få den fulde sundhedsmæssige effekt af et totalt rygestop og dermed droppe alle de mærkelige undtagelser, som den danske rygelov indeholder.

  3. Og jeg vil endnu engang argumentere for, at vi får den en fulde sundhedsmæssige effekt af et totalt rygestop ved at droppe de nuværende undtagelser.

    Som det fremgår af nedenstående artikel, lader det nuværende forbud på at have en særdeles positiv effekt på folkesundheden.

    Læs eventuelt:
    http://fpn.dk/liv/krop_valvare/article1549883.ece

Trackbacks

  1. […] et år siden skrev jeg et indlæg om, at jeg syntes, det var på tide, at få indført et samlet […]

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s