Så udmattet har jeg aldrig været før…

En nærmest udmattet Leif

Dagen i dag bød blandt andet på en såkaldt DEXA-scanning, hvor vi fik målt vores fedtprocent og knogledensitet. Det foregik på Københavns Universitet og var heldigvis en nem test i forhold til nogle af de andre test, som vi har været igennem: Vi skulle nemlig bare ligge stille, medens scanneren “kørte” hen over vores krop :o)

Jeg skal til gengæld love for, at vi kom fra asken til ilden, da eftermiddagens træning startede. Vi lagde dog blidt med lidt feedback på lørdagens mange test (det må I vente med at høre mere om til tv-udsendelserne begynder i august). Herefter startede vores individuelle træning med Chris, som lagde ud med at bede os om at bære en rygsæk, som indeholdt jernvægte svarende til det som vi skal tabe over det næste år (30 kilo for mit vedkommende). Dernæst skulle vi gå ned op af trappen, hvilket selvsagt var helt vildt hårdt! Jeg klarede den tur fem gange i alt, inden jeg ikke kunne mere. De sidste tre trin på trappen var simpelthen en kæmpe udfordring i sig selv og jeg skulle virkelig mobilisere alle kræfter for at komme helt op! Den var til gengæld en enorm lettelse at få rygsækken af skuldrene og prøve turen ned og op af trappen igen – når man er 30 kilo lettere, kan man næsten springe op af trappen :o)

Det blev dog ikke til meget mere end to minutters pause, inden Chris bad min træningsmakker Peder og jeg om at gå over til løbebåndet, hvor vi skulle starte konditionstræningen. Og skal lige nævnes, at når vi træner med Chris, er der ikke noget der hedder intervaltræning. Ergo er der ikke noget med, at man kører lidt op i niveau, for så at sænke tempoet, når det bliver lidt hårdt. Der er kun én vej frem og det er at sætte farten op og øge stigningen på løbebåndet. Det er selvsagt helt utrolig hårdt og hvis det ikke var fordi Chris var der til at pushe os og motivere os, var vi stoppet adskillige minutter tidligere.

Efter vel omkring et helt minuts pause, bad Chris os nu om at gå over til motionscyklerne, hvor vi skulle gentage nøjagtig samme øvelse. Som lydige lam, gjorde vi selvfølgelig, hvad Chris sagde til os og det var på en eller anden måde også en fed oplevelse at mærke, hvordan man rent faktisk kan presse kroppen til meget mere, hvis man lader være med at hele tiden at lytte til benmusklerne, som konstant prøver på at fortælle én, at nu kan man altså ikke mere :o)

Da denne øvelse var slut, var Peder og jeg selvsagt endnu mere forpustede og trætte, men der skulle stadigvæk ikke holdes pause. Tværtimod fortsatte vores individuelle træning i yderligere et kvarters tid med masser af benpres, armbøjninger, sjipning (det bliver jeg aldrig god til), inden vi lige kunne få fem minutters pause – vel at mærke foran et tv-kamera og et studievært, som havde travlt med at interviewe os.

Dernæst stod den på fællestræning med de øvrige deltagere i projektet. Vi troede, at der nu “kun” manglede en times træning, inden vi kunne holde fri, men det blev altså til næsten to timers hård motionstræning med fem kvarters på løbebånd, yderligere cirka 20 minutter på en crosstrainer og til sidst en tur på en romaskine – altsammen med høj intensitet!

Jeg må indrømme, at jeg har aldrig nogensinde før været så udmattet som jeg var, da jeg kom hjem fra dagens træning. Min krop føltes helt tømt for energi og det samme gjaldt min mentale energi. Jeg havde nærmest lyst til at græde, men muskelkramper i mine ben fik mig på andre tanker :o)

Anyway, desuagtet det var helt vanvittig hårdt, er jeg sikker på, det er det, der skal til for at vi kommer videre og når vores individuelle målsætninger.

Comments

  1. Jeg har først nu fået læst med på hvad du er igang med. Jeg må sige at jeg har SÅ stor respekt for din deltagelse, han er så dygtig ham Chris, men han er også hård, så jeg er ikke i tvivl om at det projekt kan koste masser af ømhed, træthed, og måske også udmattende tårer til tider. Men, jeg er slet slet ikke i tvivl om at du mest af alt vil vokse, blive fyldt med energi, glæde og stolthed, du vil med et se på dig selv med helt andre øjne, fordi sådan en omlægning af livsstil bare giver ens øjne en helt anden udsigt.
    Jeg har ikke selv trænet meget længe og har også levet mere usundt end jeg har det rart med, men, almindeligvis når jeg får nok sund kost (sammen med alt det usunde jeg slet ik ku forestille mig at undvære) og får løbet/trænet/spinnet nogle gange om ugen, ja så er jeg sgu mere rank i min holdning, jeg føler mig bedre tilpas i min krop og jeg har en fantastisk følelse af velvære når jeg er “banket” helt igennem hver gang.

    Jeg er så spændt på at følge dig i dit projekt, jeg er sikker på du vil sejre og ende med at sætte dig tilbage og bare smile til hele resten af verden:)

    Held og lykke Leif, vi er nogen som nok ska ta os i nakken og gå med i egen kamp om sundere livsstil.

  2. Kære Pia, tusind tak for din kommentar og støtte.

    Hvis jeg må have lov til at videregive en af Chris’ pointer i forhold til det, at prøve på at få en sundere livsstil, så vil han jo gerne, at danskerne prøver på at leve sundt i 80 procent af tiden og så til gengæld “giver den gas” i de resterende 20 procent af tiden. For mange er det desværre det stik modsatte, der er gældende og det er lige præcis også, hvad der har været gældende for mig.

    Jeg har besluttet mig for, at denne “leveregel” er noget som jeg vil praktisere i hverdagen. Faktisk er jeg ikke i tvivl om, at jeg kan overholde det, for “reglen” gør, at jeg altid har noget at se frem til i løbet af ugen. Jeg vil leve rimeligt sundt i hverdagen, både i forhold til kvantitet og kvalitet. Til gengæld vil jeg nok give den lidt mere gas i fredag og lørdag :o)

    Endnu engang tak for din kommentar og støtte og tøv ikke med tage fat i mig, hvis jeg på nogen måde kan hjælpe med inspiration :o)

  3. Tina Thomsen says:

    Jeg må sige, at du giver den fuld skrue! Tager hatten af for projektet, at du er gået i gang med. Glæder mig til næste afsnit.

    TT

  4. Mange tak, Pia :o)

Trackbacks

  1. […] uges tid og tårer er det bestemt også blevet til, efter jeg var både kropsligt og mentalt helt udmattet efter sidste søndags benhårde træning. Og efter i dag, kan jeg nu også føje blod til […]

  2. […] kunne brugens dagens test til særlig meget. Alle deltagere var ganske enkelt alt for mærket af søndagens intensive træningsprogram. Det betød desværre, at vi ikke kunne komme op på samme belastningsgrad som under lørdagens […]

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s