Blod, sved og tårer…

Tina Thomsen kommenterede tidligere i dag et af mine indlæg om Chris MacDonald projektet og hun skrev i den sammenhæng, at det måtte have kostet blod, sved og tårer, at nå frem til de resultater, jeg allerede har opnået efter den første uge. Og rent faktisk har Tina ramt fuldstændig plet i hendes kommentar.

Sved har der været masser af i den seneste uges tid og tårer er det bestemt også blevet til, efter jeg var både kropsligt og mentalt helt udmattet efter sidste søndags benhårde træning. Og efter i dag, kan jeg nu også føje blod til “offerlisten”. Alle deltagere i projektet skulle nemlig aflevere ikke mindre end fem blodprøver i løbet af formiddagen. Vi skulle møde fastende op i morges på Københavns Universitet, hvor blodprøverne blev taget. Efter at have fået taget den første prøve, skulle vi drikke omkring en halv liter sukkervand, hvorefter der skulle tages prøver hvert 20. minut. Formålet med disse blodprøver er, at få målt alverdens forskellige ting og sager, blandt andet kolesterol, insulinfølsomhed m.m.

Efter at vi havde fået overstået blodprøverne og endelig kunne få lov til at få lidt at spise, stod den på næsten tre timers hård træning sammen med Mette og Chris. Vi lagde ud med vel omkring tre kvarters blanding af styrke- og konditionstræning og jeg skal sandelig love for, vi fik pulsen op i løbet af få minutter. Chris er ganske enkelt verdensmester i, at få os til at svede massivt i løbet af ingen tid.

Derefter stod den på konditionstræning med 40 minutters “powerwalking” på løbebåndet. Og i vanlig stil deltog Chris selv ubesværet i denne træning, hvorimod vi andre måtte kæmpe lidt mere med at holde tempo og stigning :o) Ikke desto mindre er jeg faktisk begyndt at kunne li’ løbebåndet, for man får virkelig gang i forbrændingen i hele kroppen. Tænk, at man faktisk skal høre den slags fra min side :o)

Næste del af dagens træningsprogram stod på intens cykling sammen med Chris. Vi blev delt op således, at vi var to, der cyklede sammen med Chris, medens de andre lavede andre øvelser. Vi startede (som altid) med en rimelig høj intensitet og så begyndte Chris ellers at presse os til endnu højere intensitet i intervaller. Efter som Chris er fantastisk cykelrytter (som du måske ved, har han cyklet 5.000 km på tvært af USA på under ni dage), er han virkelig på hjemmebane, når han sætter sig på en cykel og det fik vi sandelig at mærke. Jeg var nærmest helt færdig, da jeg stod af cyklen efter 20 minutter.

Det var derfor nærmest en lettelse, at skulle fortsætte med en såkaldt cirkeltræning sammen med Mette. Ganske vist skulle vi også holde et godt tempo i forbindelse med disse øvelser, men det føltes næsten helt behageligt i forhold til cykelturen med Chris :o)

Vi sluttede dagens træningsprogram af med lidt træning på en elipsemaskine, hvor efter vi kunne tage hjem og slappe af. Lige som sidste søndag, var jeg utrolig udmattet og kunne godt mærke, at min krop virkelig havde brug for restitution. Den står derfor helt klart på rendyrket afslapning i aften :o)

Comments

  1. Som nogen en gang har sagt:
    There is no shortcut to any place worth going!

    Det lyder som en sej omgang træning. Men det er jo det der giver resultaterne.

  2. Det er rigtig hårdt, men det virker, må jeg jo indrømme :o)

  3. Jan B. says:

    Jeg er jo desværre nok typen der mener, at jeg har fået min daglige motions ration når jeg har slået motortrækket fra på min selvkørende græsslåmaskine (på kortsiderne) – og har problemer med at forstå hvorfor jeg ikke taber 10 kilo på en uge – ved frelst, at sige nej tak til et stykke kage. Min type synes jo, at det er piv irriterende når nogen gør det du gør nu .. så selvom du har videregivet et stykke med ekstremt dårlig samvittighed – kan jeg kun skrive: RESPEKT !! og held og lykke med projektet !!!
    Jan

  4. Mange tak, Jan :o)

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s