I sidste uge følte jeg som bekendt, at jeg var kommet ud af “krisen”, efter at vægttabet havde været gået lidt i stå oven på otte kontinuerlige uger, hvor kiloene bare raslede af. Jeg var derfor lidt spændt på, om den positive tendens fra sidste uge havde bidt sig fast, men det havde den heldigvis :o)
Det er nemlig lykkedes mig, at tabe yderligere to kilo i denne uge og dermed er mit samlede vægttab oppe på 24,9 kilo, siden projektet startede den 10. maj i år. Vægten er således nede på 96,1 kg og jeg mangler nu kun 10,1 kg i at nå mit overordnede mål.
Med hensyn til målsætningen, så synes jeg mærke, at det giver mig fornyet motivation og energi, at jeg nu kan begynde at skulle “tælle ned” fra 10,1 til nul :o)
Super flot gået og jeg er sikker på, at du nok skal nå dit mål!!
Hold motivationen og humøret høj!
Mange tak, Anne :o)
Har du ik sat målet op? eller er det mig der forglemmer lige rigeligt hurtigt? Synes målet var 30, eller?
Du når jo dette mål på rekorttid Leif, edderbrodere flot
Nej, du har ret, Pia :o)
Oprindeligt var mit personlige mål at tabe 30 kg, men i samråd med Chris, er vi blevet enige om, at en fyr af min størrelse helst skal veje omkring 85 kg.
Ergo blev det nye mål til i alt 35 kg, som jeg bestemt også nok skal nå inden for rimelig tid :o)
Det er der ingen tvivl om at du nok skal nå. Du må bare føle dig som et helt andet menneske, altså bortset fra at du naturligvis stadig er dig?
Jeg føler mig bestemt som et helt andet menneske, som har mere overskud og energi i hverdagen og føler at, at min krop for første gang i rigtig mange år er i balance med sig selv.
Og hvad angår “resten” af mig selv i form af livsindstilling, humor og de andre mere bløde ting, så er den del af mig stadigvæk intakt :o)
Hvor ville jeg ønske jeg havde din viljestyrke – det kostede ti kg. at holde op med at ryge. Det er snart 10 år siden og jeg hænger stadig på dem – kiloene altså :0(
Jeg så, ved at læse længere tilbage i din blok, at DR er koblet på – ved du hvornår disse udsendelser kunne tænkes at blive sendt?
Jeg er så skide nysgerrig, så nu vil jeg altså også gerne se “giraffen” ;0)
Ja, det er korrekt, at DR er koblet på projektet. Udsendelserne starter tirsdag, den 19. august kl. 19.30 og er en del af “Ha’ Det Godt” programserien.
De første to tirsdage er der en del fokus på projektet og idéen er så (i hvert fald som jeg har hørt det), at der bliver fulgt op på med jævne mellemrum i programmet.
Så “stay tuned” om lidt over tre uger fra nu :o)
Med hensyn til det med viljestyrke, så håber jeg da, at du kan finde lidt inspiration i programmet :o)