Skal 16- og 17-årige have stemmeret?

I anledning af, det nu er 30 år siden, at valgretsalderen blev sænket til 18 år, bringer Politiken i dag et debatoplæg fra Martin Justesen, som er formand for Dansk Ungdoms Fællesråd.

Debatoplægget går på, at Martin Justesen mener, det er ved at være tid for, at give 16- og 17-årige unge stemmeret. For at bruge nogle af Martin Justesens egne ord, skal “Generation Fucked Up” altså kunne stemme ved et kommende valg, uanset om det er et kommunal-, regions-, folketings- eller EU-valg.

Hvad synes du? Er det forsvarligt at give 16- og 17-årige unge stemmeret? Bør der laves et system, hvor de unge kan stemme til kommunalvalg, men ikke til folketingsvalg á la det kommende valgsystem i Norge? Eller skal der stadigvæk være en sammenhæng mellem myndighedsalderen og valgretsalderen?

Comments

  1. Absolut nej!

    Faktisk burde man måske hellere sætte alderen op. Og indføre en prøve så man kunne sikre sig, at folk havde bare et minimumsbegreb om hvad politik går ud på før de får indflydelse på samfundet.

    Jeg er sikker på at det politiske landskab så noget anderledes ud, hvis vi sorterede alle de stemmer fra, der var afgivet efter kriterier som:

    “Hun er da sådan en sød pige… hende stemmer jeg på.”

    Eller:

    “Ham der Villy siger sådan nogle sjove ting… ham stemmer jeg da på så!”

    Eller:

    “Medvind på cykelstien… ja HAM stemmer jeg sgu på!”

    Og nu vi er i gang, så burde dømte krimineller der afsoner en dom fratages valgretten så længe de er afsondret fra samfundet.

  2. Jeg er både for og imod. Min datter har været medlem af et politisk parti siden hun var 14 år og således politisk aktiv. Hun har taget stilling i en tidlig alder og er meget modent i forhold til politik i sammenligning med mine jævnalderende veninder. Kan man overhovedet sætte en alder på – der er nogen som aldrig forstår eller gider sætte sig ind i politik…..

  3. Umiddelbart nej. 18 år er myndighedsalderen og dermed også passende som valgretsalder. Mange af de 16-årige, jeg har været i kontakt med, ved ikke ret meget om politik. Det gør mange voksne heller ikke, men der må være en streg i sandet, og når vi har valgt 18 som myndighedsalder, så må det være der.
    Herefter hviler der et ansvar på os, at vi sætter os ind i så meget som muligt for at kunne få mest muligt ud af vores liv og for at kunne påtage os de “voksne” pligter og ligeledes kunne få de “voksnes” rettigheder. Hvis vi alle skulle vide “nok” om det, vi befattede os med, så ville samfunde være ret mennesketomt. Vi må gøre det bedste vi kan ud fra den viden, vi har.

  4. Meget kort – Nej det synes jeg ikke, med samme begrundelser som Marianne giver ovenfor. For min skyld kunne de nærmere sætte den op, hvis der skulle røres ved den.

  5. 16 års valgret er en god idé!

    Jeg er 20 år gammel og har været politisk aktiv siden jeg var 14 år og jeg synes 16 års valgret er det mest demokratiske.

    Hvorfor?

    For det første afslutter man folkeskolen, når man er 16 år. Det vil sige at her ophører den obligatoriske uddannelse. Derfor bør folkeskolen altså her have opfyldt dens demokrati og samfundsforberedende funktion.
    Det kan man så diskutere, om den gør tilstrækkeligt, men hvis man ikke mener det, er det jo folkeskolen man skal kigge på i stedet for at holde fast i en forældet og ulogisk grænse for valgretsalderen. Mere om det senere.

    Mange menneskers reaktion på spørgsmålet om 16 års valgret er, at det ville være udemokratisk, fordi unge er useriøse i deres beslutninger og ikke ved nok om politik. Men jeg mener tværtimod at den holdning er udemokratisk i sig selv.

    Man bør spørge sig selv; Hvad er demokrati? Demokrati er et grundprincip om at alle der meninger er lige meget værd, og i det øjeblik vi vil gøre os til herre over hvis holdning der er noget værd og hvis der bare skal overses, holder vi op med at praktisere demokrati.

    Det bliver tydeligt i det øjeblik man tænker tanken til ende. For hvis vi vil frasortere de 16 og 17 årige på grund af deres uvidenhed, skal vi så også vedtage at pensionister, der ifølge DUFs undersøgelser har sværere ved at følge med i politik end de unge, mister deres ret til at stemme? Og hvad med de psykisk syge eller ganske almindelige voksne danskere der bare ikke følger med.

    Jeg er enig i den indvending at for mange unge ved for lidt om politik. Men sammenlignet med resten af befolkningen, tror jeg ikke de unge er bagud. Tværtimod mener jeg, at hele befolkningen ved for lidt om samfundet og hvad der foregår på Christiansborg. Det er et alvorligt problem som ikke kan løses ved at vi vedtager med os selv at det kun er de unge der ved for lidt og derfor holder dem udenfor.

    Vi bliver nød til at se på, hvordan vi gør folkeskolens samfundsfagsundervisning bedre, hvordan vi gør politik mere gennemskuelig og vedkommende for almindelige mennesker.

  6. Tak for en masse gode kommentarer.

    Personligt kan jeg se argumenter for og imod i lighed med nogle af jeres kommentarer.

    Jeg synes det er for tidligt, at give 16- og 17-årige unge stemmeret til eksempelvis folketingsvalg, hvorimod har jeg det okay med, at de får indflydelse i forhold til kommune- og regionsvalg. Jeg kan således sagtens se det rimelige i, at de unge får indflydelse på lokal og regional politik i en tidligere alder, end det er gældende i dag.

    Og det vil jo vel være en start i det mindste :)

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s