Alle ønsker udvikling eller hvad?

I den seneste tid synes jeg, at der har været talt og skrevet utrolig meget om behovet for forandringer i den verden, som vi lever i.

I USA, hvor præsidentvalgkampen allerede kører for fuld blus, bliver der konstant talt om nødvendigheden af forandringer i forhold til økonomi, olieafhængighed, arbejdsløshed og krigen i Irak. Demokraternes kandidat, Barack Obama, har endda baseret hele hans kampagne på begrebet “Change”.

På den hjemlige front taler meningsdannere, samfundsdebattører, interesseorganisationer, ekspertudvalg og politikere hele tiden om behovet for reformer og forandringer inden for dagpengesystemet, efterløn og skattesystemet, for blot at nævne nogle få aktuelle emner.

Efter min mening holder det gamle ordsprog om, at “alle ønsker udvikling, men ingen ønsker forandring” desværre stadigvæk vand – i hvert fald i forhold til den hjemlige diskussion. Vi lever i et samfund, hvis rammer og konventioner i stort omfang stadigvæk er baseret på, hvordan forholdene var for 10, 20 og 30 år siden (hvis ikke mere endda) desuagtet, at de samfundsmæssige forhold ændrer sig hurtigere end nogensinde før. Politikere tør sjældent kigge mere end fire år frem og fedter alt for ofte rundt i populistiske her-og-nu problemer. Jo vist, der sker da lidt i forhold til eksempelvis politireform og sammenlægning af amter og kommuner m.m., men det er langt fra nok, hvis vi skal sikre velfærden på lang sigt.

I stedet burde politikerne have modet til at skabe de samfundsmæssige rammer som der er behov for både her og nu samtidigt med, at de kigger minimum 20, 30 og måske endda helt op til 50 år frem i tiden. Samtidigt skal politikerne og “systemet” forlige sig med, at det er en løbende proces og at man jævnligt skal tilpasse rammerne i forhold til den globaliserede verden som Danmark bare er en meget lille del af.

Samtidigt ville jeg ønske, at vi danskere i større omfang ville opføre os borgere og ikke kun som forbrugere, når det gælder vort samfund. Det virker ofte som om, det mere drejer sig om, hvad man kan få fra “systemet”, når man nu har betalt sin skat i mange år, end hvad den enkelte kan bidrage med i forhold til samfundet og vores medborgere. Jeg ved godt, at det er en meget grov generalisering, men jeg føler virkelig, at borgerbegrebet er på vej til at blive udhulet og at politikernes overdrevne brug af nye love og forordninger i stedet gør os til brugere af “systemet”.

Er det bare mig, der synes, at der virkelig er noget om, at alle nok ønsker udvikling, men ingen reelt set ønsker forandring, når det kommer til stykket? Eller er der noget om det?

“Chris På Vægten” artikel i Politiken…

Hvis du er interesseret i “Chris På Vægten” tv-programmerne, bringer Politiken atter en artikel om projektet i deres “lørdagsliv” tillæg (det vil der åbenbart være hver anden lørdag i et godt stykke tid frem over).

Denne gang har artiklen fokus på motion som en af de nødvendige grundpiller i et vedvarende og stabilt vægttab. Chris fortæller blandt andet om, hvordan man styrer uden om blindgyder og giver nogle konkrete råd om træning. Endvidere er Stine (som også er med i projektet) og jeg blevet interviewet om vores personlige erfaringer med den meget intensive træning, som er en markant del af “Chris På Vægten” projektet.

Så hvis du er “Chris På Vægten”-fan eller gerne vil have lidt inspiration til at komme i gang med motion, må du lige en tur forbi kiosken og købe dagens udgave af Politiken.

En lille analyse af min DHL løbetur…

Jeg har netop uploadet data fra mit pulsur i forbindelse med min første deltagelse nogensinde i en DHL Stafet. Det er såmænd ikke fordi, jeg sidder og analyserer data i dybden efter hver eneste træning, men efter min præstation i går, havde jeg lyst til at tjekke, hvordan de konditionsmæssige tal så ud.

De viser rent faktisk, at jeg reelt set gav alt, hvad jeg havde i mig desuagtet, jeg på ingen måde var helt på toppen i går efter flere dage med et maveonde. Jeg føler nu også, at jeg gav den alt, hvad jeg havde i mig i går, hvilket tallene også bakker op.

Ud af min samlede løbetid på i alt 24 minutter og 46 sekunder, brugte jeg 94 procent af tiden eller nærmere præcis 23 minutter og 21 sekunder i pulszone 5, hvilket er minimum 90 procent af min maksimale hjertepuls. Dermed blev det til kun til ét minut og 25 sekunder i en pulszone under 90  procent. Jeg tror derfor ikke, at jeg med dagsformen i går, kunne have gjort det bedre. Det gør nu heller ikke noget, for jeg er oven ud glad for resultatet i går :o)

Der er ingen tvivl om, at jeg skylder Chris MacDonald en stor tak for, at jeg nu er i stand til at løbe med så høj intensitet igennem et løb som DHL Stafetten. Uden Chris’ enorme støtte og inspirerende coaching, havde jeg ikke lært at flytte mine grænser og samtidigt erkende, at man rent faktisk kan presse sig selv til meget mere, end man umiddelbart tror!

Min allerførste DHL Stafet…

Så fik jeg overstået min første DHL Stafet som aktiv deltager og det gik faktisk ganske godt – i hvert fald efter min egen mening. Jeg havde en målsætning om at gennemføre de fem kilometer på mellem 25 og 30 minutter og det lykkedes mig faktisk at gøre det på 24 minutter og 46 sekunder – endda på trods af, jeg bestemt ikke har været helt på toppen i de seneste par dage som følge af et maveonde.

Jeg var også heldig at få en lille sidegevinst ud af min deltagelse i løbet. Jeg havde nemlig lavet et lille væddemål med en kollega om, hvem der fik den bedste tid. Og efter som han var cirka 29 minutter om at løbe de fem kilometer, gik sejren og seks flasker god rødvin til mig :o)

Jeg skal helt klart deltage igen næste år :o)