Jeg må desværre indrømme, at jeg har fået et tilbagefald som “narkoman”. Men inden nogen tager overskriften for bogstavelig, må jeg hellere skynde mig at forklare, hvad jeg mener med tilbagefaldet som “narkoman” :o)
Efter at det ikke har været nødvendig for mig at spise så meget som en eneste hovedpinepille i næsten fem måneder i forbindelse med min livsstilsomlægning, var jeg desværre nødt til at tage nogle piller i går.
Jeg havde nemlig fået trukket en visdomstand ud i går eftermiddag og de smerter, der fulgte, da bedøvelsen forsvandt, var ganske enkelt for store til at jeg – i næsten bogstaveligste forstand – bare kunne bide smerterne i mig :o(
Men så snart tandsmerterne er væk, lover jeg at droppe ud af “pillemisbruget” med det samme og blive “clean” igen. Det sker forhåbentlig allerede i løbet af i dag :o)
Det ér ikke godt at fylde sig med smertestillende, helt klart. Men, hvis jeg har rigtig ondt, så blinker jeg end ik med øjnene når jeg snupper noget smertestillende, jeg tror nemlig heller ikke det er skide sundt at gå rundt med smerter. Eller, at gå rundt med smerter medfører oftest blot at jeg spænder i hele kroppen og så er jeg lige vidt.
Jeg tror ikke det er særligt godt at leve med smerter, omvendt tror jeg man skal tænke lidt over sin livsførelse, bare sådan helt generelt:)
God bedring med “hullet” der nu nok er skabt i din mund:(
Man må heller ikke spille helt…. nogen gange kan man med fordel tage en panodil og ibrufen til tandsmerter – det virker altså bedre…. Jeg håber at tandsmerterne kun er forbipasserende….
Jeg synes, altså det er at vende den forkert. Hvorfor lide unødigt??? Selvfølgelig skal man ikke forfalde til et overforbrug. Men at tage en smertestillende, når man har tandpine, hovedpine el. hvad ved jeg er helt okay!
Jeg glemte god bedring. Og så ved du – Alting med måde, både sundhed, motion og den slags også! Ingen grund til at blive fantastisk hverken den ene el. den anden vej!
Av! Stakkels dig. Jeg synes du skal benytte dig af chancen og bruge lejligheden til at forkæle dig selv: lav en masse sunde, gode smoothies og dejlig varme supper. Mums. Det er jo også lige den rigtige årstid og der er koldt og vådt udenfor. :D
Rigtig god bedring.
Puhh ha… Håber du kan slappe lidt af og give kroppen lidt ro! Og så var det vist et meget godt træk med et par piller ;-)
Først og fremmest tak for jeres søde hilsner og jeres kommentarer.
Jeg har det allerede meget bedre og faktisk har der næsten ikke været nogen smerter i dag, så mit “narkomani-trip” holdt kun i går eftermiddag og aftes med et samlet pilleforbrug på i alt fire piller :o)
Jeg er enig i, at der ikke er nogen grund til at lide unødvendigt, hvis en pille kan fjerne eller minimere smerten.
Pointen i mit oprindelige indlæg om, at jeg generelt set ikke længere spiser hovedpinepiller som jeg ellers gjorde tidligere, var bare at jeg ikke længere har hovedpine med jævne mellemrum.
Tidligere, d.v.s. før jeg begyndte på min livsstilsforandring, havde jeg hovedpine 1-2 gange om ugen, hvilket jeg tilskriver min tidligere usunde livsstil og manglen på motion.
Nu har jeg ganske enkelt ikke brug for hovedpinepiller – altså lige bortset fra når jeg har fået trukket en tand ud :o)