Status uge 23: Jeg nærmer mig målet…

Så gik der endnu en uge med “Chris På Vægten” og faktisk har det været en af de hårdeste uger rent træningsmæssigt. Sidste søndag besluttede mig for, at jeg dels ville give den en ekstra skalle i forhold til at prøve på at få lidt mere hul på vægttabet igen og dels for at give mig selv en mental udfordring i forhold til at træne ekstra meget, uden at Chris havde skubbet på for at jeg skulle gøre det.

Jeg har faktisk trænet ikke mindre end næsten 25 timer i løbet af denne uge, hvilket selvfølgelig er rigtig meget. Men inden nogen måske bliver forarget eller lignende over for det, så er jeg i så god fysisk form, at jeg er i stand til at træne så meget, uden at jeg sætter helbred eller andet over styr. Og ikke mindst (i hvert fald for mit eget vedkommende), så har jeg gjort det med stor glæde og motivation.

Dermed kan jeg sætte et flueben ud for den mentale udfordring, jeg gav mig selv sidste søndag. Jeg har taget afsted til træning alle dage, fordi jeg havde lyst til det og fordi det gav mig energi. Samtidigt har det styrket min tro på, at når jeg skal normalisere træningen om ikke så forfærdelig lang tid, så har jeg viljestyrken til at få trænet på regelmæssig basis – blandt andet fordi, træningen til den tid, vil blive en slags “walk in the park” i forhold til træningsniveauet i løbet af de seneste 23 uger.

Med hensyn til mit vægttab, så har jeg fået “gnavet” yderligere 0,9 kg af i denne uge. At det så har krævet rigtig mange timers træning, viser jo bare, hvor meget stor en fysisk indsats det kræver at få smidt de sidste overflødige kilo. Mit samlede vægttab er dermed oppe på 33,2 kg og jeg mangler nu kun 2,8 kg for at nå i mål.

Jeg nærmer mig således mit mål og kæmper ufortrødent videre!

Comments

  1. abildjyden says:

    25 timer er mange timer i træningslokalet. Du ligger alt ind, for du kan nå dine mål. Jeg kan kun beundre hvor stor en indsats du har givet dette projekt. Samtidig håber og ønsker jeg for dig, du vil nå dine mål.
    Ønsker en god søndag aften.

  2. Mange tak, Karin og også en rigtig god søndag aften til dig.

  3. Det var dog utroligt flot – altså vægttabet – lige før jeg siger: gid det var mig. Men det gør jeg ikke – for vil være for meget. Men måske bare 5 – 7 kg. – det ville være dejligt :D
    Stort tillykke Leif.

  4. Tak skal du ha’, Sister Bonde :o)

    5-7 kg er da bestemt heller ikke tosset, så det er bare at komme i gang :o)

  5. Jeg er fuld af beundring. Hvordan i al verden får du tid til så meget træning? Jeg synes selv at det er vildt når jeg kommer afsted 6 timer om ugen.

    Det som slår mig er at det tilsyneladende er forholdsvist meget svært at smide de sidste kilo. Har Chris nogen forklaring på dette fænomen?

  6. Nææææ – det er absolut ikke tosset, det er forfærdeligt :D

  7. @Rikke: Mange tak :o) Med hensyn til tid, så er det ganske enkelt benhård prioritering, som gør det muligt at investere så mange timer i træning. Jeg har det på den måde, at projektet kører i et år og i denne periode har jeg valgt at omprioritere mange ting til fordel for træningen, eksempelvis spiller jeg markant mindre golf end jeg har gjort tidligere.

    Hvad angår det med de sidste kilo, så er Chris’ forklaring på det, at når man taber sig så meget, så går kroppen dels lidt i forsvar (groft sagt tror krybdyrshjernen åbenbart, at der nærmest er hungersnød) og dels tager det bare meget længere tid, når kroppens fedtprocent bliver mindre og mindre.

    @Sister Bonde: :o)

  8. Det var godt nok mange timer!
    Imponerende.

    Jeg syntes, det er vildt flot og er meget interessant at følge. Jeg kan godt se, at der er lang vej fra mine 3-5 timer om ugen ;0)

  9. Men 3-5 timer om ugen er bestemt heller ikke tosset, Marianne. Faktisk er det jo næsten den træningsmængde, som jeg gerne skulle komme ned på, når jeg skal normalisere min træning.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s