Det var ubeskrivelig hårdt!

I forbindelse med lørdagens træning og tv-optagelser, skulle Peder, en af de andre testpiloter på “Chris På Vægten” projektet, prøve at bære en rygsæk, som indeholdte jernvægte svarende til det vægttab, som han har opnået indtil nu. Dermed skulle Peder slæbe rundt ikke mindre end 42 kg, medens han skulle gå på løbebånd for at mærke den belastning som kroppen påføres, når man vejer hele 42 kg for meget.

Men inden Peder skulle prøve kræfter med det, ville Chris lige prøve det på egen krop og da han “kun” vejer ca. 73 kg, ville den ekstra belastning på 42 kg selvsagt ikke føles mindre eller lettere for Chris – snarere tværtimod! Efter 30 minutter på løbebåndet med 15 graders hældning og en hastighed på 4,5 km i timen (hvilket altså kun svarer til helt normalt ganghastighed), var Chris mere end presset og svedte som en gal. Det var tydeligt at se, at den massive “overvægt” på 42 kg virkelig belastede hans krop!

Det var nu Peders tur til at prøve og allerede efter 2-3 minutters ved samme hældning og hastighed, var han virkelig presset og stoppede. Jeg tror virkelig, at det var en så overdreven fysisk oplevelse, at Peder aldrig kommer til at tage de samme 42 kg på igen eller for den sags skyld bare det halve.

Dernæst var det min tur til at prøve at bære rundt på 42 kg ekstra og i løbet af få minutter var jeg også ganske presset med en puls på over 90 procent af min maksimale puls. Jeg blev ved i lidt over fem minutter og jeg tror såmænd, at jeg godt kunne have taget fem minutter mere, hvis jeg skulle. Men det var slet ikke nødvendigt i forhold til at give min krop om et tydeligt minde om, at heller ikke jeg skal være overvægtig igen!

Comments

  1. Smart fundet på – det må være en rigtig, rigtig god lektie, når man føler på egen krop, hvor hårdt man egentlig har belastet hele kroppen ved at være overvægtig!

  2. :) Det er utroligt hvad I har slæbt rundt på af extra vægt i form af overvægt.

    Det eksperiment viser jo tydeligt hvordan det føles med alt den vægt, men da man jo ikke tager 42 kg på i aftens løb, heldigvis. Glemmer man hvordan det føles ikke at have alt den extra vægt til slæbe rundt på.

    Ingen tvivl om at det er en massiv belastning for kroppen.

    Håber hverken du eller de andre nogensinde tager det på, som I allerede har tabt.

    Tankevækkende og interessant eksperiment, hm!

  3. @Nina: Ja, det var en rigtig god lektie og virkelig tankevækkende som Anne skriver.

    @Anne: Ja, det var ikke så få kilo endda :o) Og du har heldigvis ret i, at man ikke kan tage 42 kg på over night – det skal i hvert fald være ikke så lidt af en bøf i så fald :o)

  4. Det er uhyggeligt, hvad så meget overvægt gør ved os. Og hvor er det flot, hvad I har tabt.
    Denne anskuelighedsundervisning må være det endelige farvel til jeres overvægt – jeg synes, det er rigtig godt tænkt af Chris :o)

  5. Hold op hvor er det sejt! Jeg har netop set lidt af programmerne på nettet og jeg er vildt imponeret over jer.

  6. Fin idé han der fant på. Jeg tror I alle nu er klar over hvilken belastning I har udsat jeres kroppe for. Fortsæt det gode liv i nu er påbegyndt. ;-)

  7. Jeg har da Gudskelov ikke 42 kg for meget, men klart for meget, og jeg er sikker på, at jeg kunne have gavn af samme lektie, når jeg har tabt det hele. Men allerede nu, hvor der er røget “så lidt” som 12 kg, behøver jeg jo bare at bære 10 kg kattegrus op ad trappen – det er reminder nok – jeg kører stadig på, og lige netop Kattegrusen er en god ting, at have i baghovedet i forhold til mit mål.

  8. abildjyden says:

    Det er sejt gået at have tabt så mange kilo.
    Det var en super god ide på det psykologiske plan, at gøre det man kan idag, og med den vægt der var på engang. Det er jo med til at bevise hvor usundt det er at være overvægtig.

  9. @Madame: Jeg går i hvert fald efter, at det er det endelige farvel til overvægt og mindet om, hvor hårdt det var at gå rundt med en rygsæk med 42 kg i, har i den grad brændt sig fast. Det tror jeg er med til at få mig til at holde fast i livsstilsforandringen.

    @Rikke: Mange tak for roserne :o)

    @Catarina: Ja, det var en rigtig god idé. Mere realistisk kan det næsten ikke gøres.

    @Deborah: Et vægttab på 12 kg er bestemt også godt gået :o)

    @Karin: Mange tak :o) Og der er ingen tvivl om, at det var en effektiv måde at minde kroppen på, hvor hårdt og nedslidende det er at slæbe rundt med massiv en overvægt.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s