Det er en skam, at det desværre viser sig, det var en tidlig aprilsnar, da en kopiudgave af The New York Times ellers proklamerede, at krigen i Irak er slut og at tropperne bliver trukket tilbage med det samme.
Omvendt skulle man nok være temmelig naiv for at tro, at det forholdt sig sådan i virkeligheden. Samtidigt ville det næppe være den rigtige løsning, at sende alle tropper hjem lige med det samme.
Personligt er jeg nemlig af den holdning, at hvis man har været med til at smadre glas i en isenkrambutik (eller for den sags skyld andre butikker), må man også blive og være med til at rydde op og betale for de smadrede varer – også når vi taler om USA. Det skylder de den irakiske befolkning.
Hvor er det dog usmageligt at gøre grin med denne slags. 1 million irakere er blevet dræbt i de over ti år golfkrigene har varet. Flere millioner er blevet drevet på flugt, og så kommer man med sådan en “nyhed” Gid det var så vel at de forbandede gringos kunne holde sig for sig selv, så kunne det være der ville blive fred i verden. Kapitalismen med Usa som dens bannerfører har ikke skabt andet end kaos udi verden. Milioner af mennesker lider som følge af denne tsunami af pest der skyller ind over et hvilket som helst område i verden og efterlader det dødt og forurenet. Hvad skal vi stille op med sådan en menneskefjendsk ideologi? Til helvede med kapitalismen, den har ikke ført andet end nød, død og elendighed med sig.
Jeg ved faktisk ikke, hvad den egentlige mening har været med at lave kopi-/særudgaven af The New York Times. Men hvis formålet har været at skabe fornyet diskussion blandt det amerikanske folk og få råbt de ansvarlige politikerne op, kan det være en okay måde at gøre det på.
Hvad angår det med kapitalismen, så er vi bare ikke enige.
Kapitalismen er ikke i sig selv menneskefjendsk og i det mindste er dette begreb grundlæggende baseret på demokrati, frie valg og frie markedskræfter.
Kommunismen er heller ikke i sig selv menneskefjendsk, men ikke desto mindre har denne ideologi og styreform været med til at koste millioner af mennesker livet i forbindelse med kommunistiske regimer og diktatorer.
Så vidt jeg ved “rydder vi op” nu, og er med til at genopbygge landet efter udryddelse af en dikatator, der havde sat landet tilbage til middelalderen på mange måder.
Jeg er helt enig med dig, Leif.
Det er godt at vække den debat og hvis en kopi-avis var måden, ja, så er det fint, Leif.
Jeg husker at den amerikanske hærledelse i flere omgange har udtrykt, at det ansvar, man har, når man besætter et land, bl.a. rummer pligt til at indsætte et styre og sørge for at civile funktioner (vand, el, veje, pengeøkonomien) fortsætter, og at forholdsordrerne fra politikere til militær om ikke at bruge pengene fra Irak-bankerne (Saddam’s penge) forhindrede en umiddelbar genopbygning.
Jeg husker også fra den forløbne årrække, at debatten om “magttomrum”, infiltration og så videre ikke har været taget seriøst af EU – EU ville kunne blive ramt af samme form for kaos, er min opfattelse, hvis fx. en ung, krigerisk Berlusconi tog magten i Italien.
En diskussion af betingelserne for fred, fremgang og styring på en nuanceret, reflekteret og forskende/undersøgende måde er en absolut nødvendighed i denne og enhver anden tidsalder.
Jeg kan ikke være mere enig med dig. Min frygt er at man bare trækker sig tilbage og hvad så? Hvad med befolkningen?
@Deborah: Tja, jo, det er vi vel i et eller andet omfang. Min pointe er nok bare, at amerikanerne må gøre arbejdet helt færdig og ikke bare lave en lynløsning for at komme ud af Irak som følge af indenrigspolitiske årsager i USA.
@Jens: Tak :o)
@Donald: Jeg er helt enig med dig. Hvis en kopiudgave af avisen kan være med ti lat skabe debat, så fred være med det. Det er for øvrigt nogle rigtige gode betragtninger som du kommer med.
@Marianne: Ja, i forvejen har det irakiske folk det mere end svært og de fortjener ikke mere borgerkrig og ragnerok, end de i forvejen har. Tværtimod trænger lige netop det land til fred, demokrati og positiv udvikling.