Det smager jo godt, men…

Der skal ikke herske tvivl om, at julemad smager fantastisk godt. Selv efter min livsstilsændring, har jeg ikke noget problem med at indrømme det og jeg kommer selvfølgelig også til at nyde gode julemad i den kommende tid :o)

Ikke desto mindre er det lidt chokerende at læse fri.dk’s top 10 over julens kaloriebomber og erfare, hvor mange kalorier, der rent faktisk er i et typisk julemåltid. Det er jo helt vildt, at der næsten er 1.800 kalorier i en portion julemad med stegt and med kartofler, sovs, ribsgele m.m. Dette er endda uden efterfølgende ris a la mande, der bidrager med yderligere 620 kalorier pr. portion. Her til kommer vin, øl, chokolade, julekonfekt, vaniljekranse o.s.v.

Og når man så tænker på, at gennemsnitlig dansk mand næppe har brug for mere end mellem 2.000 og 3.000 kalorier om dagen, afhængig af højde og drøjde, så er det altså lidt vildt, at man kan indtage så mange kalorier i løbet af bare ét måltid! Og når jeg så tænker på, at jeg i “mit gamle liv” har indtaget ofte 2-3 portioner i løbet af en traditionel juleaften, er det lige før at jeg kan blive dårlig.

Det er såmænd ikke fordi, jeg skal til at spille hellig, bare fordi, jeg har været igennem en større livsstilsforandring igennem de sidste seks måneder. For selvfølgelig skal jeg også nyde god julemad i år, men det bliver helt sikkert med måde i år – også selv om god julemad smager helt fantastisk :o)

Comments

  1. Det er rigtig godt at du skal løbe de 100 km!
    Man kan selvfølgelig også vælge at gå … i tre dage …i træk ;-)

  2. Jeg tror alt med måde en rigtig god tilgang til julemaden. Vi skal jo også huske at nyde livet en gang i mellem, også maden.

    Jeg bil give dig fuldstændig ret i, at det skammende hvor mange kalorier der er i traditionel julemad. Det er der bare ikke ret mennesker som ved eller tænker over.

  3. Sidste år husker jeg, at det var en mediehistorie, at flere kom på sygehuset, fordi de havde spist for meget julemad. Så måske er mådehold en helbredsmæssig nødvendighed. Held og lykke med det. Og med det meget lange løb ikke at forglemme.

  4. Allerede sidste år, kom der heldigvis fokus på, hvor mange kalorier der er i julemiddagen…..
    Mit eget mål er at komme igennem julen uden at tage på, men det er stadig okay er ligge indenfor mit normale, der svinger mellem +-1 kg. Det lykkedes sidste år, så mon ikke at det også gør det i år :-D

  5. @Karolina: Ja, så skulle det være muligt at få brændt lidt af “julefedtet” af :o)

    @Anne: Jeg tror i hvert fald selv meget på, at viden og oplysning er en af vejene til at bekæmpe overvægt. For de fleste (og mig selv inklusive før jeg gik i gang med Chris MacDonald projektet) har kun begrænset viden om, hvor meget energi/kalorier der rent faktisk er i rigtig meget af den mad, vi spiser dagligt.

    @Lene: Den historie husker jeg godt og jeg må da også selv indrømme, at der er nogle juleaftener, hvor jeg næsten har følt, at jeg var klar til udpumpning efter al for megen julemad :o)

    @Bambi72: Jeg stiller mig bestemt også helt tilfreds med, at komme igennem jule med +/-1 kg :o)

  6. Jeg læste også artiklen og blev temmelig overrasket. Jeg tror, man skal sige til sig selv, at to portioner ikke smager bedre end én. Og så få ordentlig gang i motionen i juledagene :-)

  7. Jeg tror i høj grad, at det gælder om at spise laaaangsomt og nyde maden mere. Så behøver man heller ikkke to portioner :o)

  8. mettebech says:

    Jeg har en god (lang og tynd) ven, der siger: Der er mange gode ting ved julen, og de fleste af dem kan spises :-)

  9. Jeg er meget enig med din lange og tynde ven Mette, for filen det smager fantastisk, måske fordi det er så sjældent man får det. Jeg synes jeg spiser rimeligt sundt i hverdagen (minus slikket, såk), så juleaften, der spiser jeg hvad jeg kan. Men, det er såmænd ikke mere i mængde end det jeg indtager almindeligvis.

  10. @Mette: Det har din ven meget ret i :o)

    @Pia: Lyder meget fornuftigt og jo også med måde, når det kommer til stykket :o)

  11. Man kan også lave traditionel julemad med omtanke. F.eks. laver jeg altid groftrevet rødkål med nødder og appelsin til maden. Kødet er jo ikke et problem – det er jo fedtfattigt (hvis man altså vælger det rigtige) og til det med konfekt – da laver vi frugt konfekt. Dvs. tag en god svedske put en mandel i og vend den i en god chokolade. Det smager himmelsk – er godt oven på maden og uden en masse kunstige sukkerstoffer. Sådan har vi altid gjort og der går noget tid før folk opdager at vi ikke anvender marcipan eller lign.
    Det kunne også værre ananas fra dåse som jeg tørre – vender i en god chokolade og drysser med kokos.
    Og så skal man selvfølgelig tænke i portioner når man spiser – enten to små eller en stor….

  12. Den gang om året skal man da nästen have lov til at slå til sören, det er hamrende godt med julemaden den gang om året – jaaa, og måske et par gange til under årets gang, men man må motionere lidt mere rundt om juleträet.

    Pia-Charlotte

  13. Puh ha – nu er jeg endnu mere julemads-deprimeret :-)

  14. Det skal du da ikke være, Spacemermaid, du har jo styr på den del af livet, hvis ikke alt muligt andet også :o)

  15. Apropos dette indlæg, faldt jeg over endnu en artikel om emnet julemad.

    I følge artiklen kræver et helt julemåltid en fysisk indsats svarende til et maraton, hvis man skal forbrænde det store kalorieindtag fra dette måltid.

    Læs eventuelt:

    http://www.fri.dk/velvaere/julemiddagen-svarer-til-et-maraton

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s