If you pay peanuts, you get monkeys…

If you pay peanuts, you get monkies...

I forhold til den aktuelle debat om bankdirektørernes lønninger og om der skal lægges loft over, hvad de må tjene, synes jeg, at erhvervsmanden Asger Aamund rammer ganske rigtigt i hans modsvar til Villy Søvndals udtalelser om, at Aamund er er elitens “Komiske Ali”.

Personligt har jeg den holdning, at politikerne slet ikke skal blande sig i løndannelsen på det private jobmarked. Desuden har den første bankpakke altså allerede sat en stopper for tildeling af aktieoptionerner og lignende til bankdirektører. Men at visse politikere nu begynder at ville lovgive om, hvad bankdirektører kan få i løn, er at komme ud på et skråplan. Det smager alt for meget af populisme og banal misundelse.

Jeg er selv aktionær i Danske Bank og selv om denne aktie virkelig har fået tæv under hele finanskrisen, har jeg det helt fint med, at Peter Straarup får i omegnen af 12,5 millioner kroner i løn om året. Generelt set har han leveret varen i mange år og jeg tror såmænd også, at Straarup er den rette til at styre Danske Bank gennem krisen og dermed bidrage til, at aktiekursen kommer til at stige igen.

“Alt med måde” er et godt dansk udtryk og det gælder selvfølgelig også bankdirektørers lønninger. Jeg bryder mig heller ikke om de enkelthistorier, der har været i pressen om enorme millionbonusser. Jeg har selv en meget konkret holdning til emnet, hvilket har afstedkommet indlæg om den tidligere direktør for Roskilde Bank Niels Valentin Hansen og forhenværende TDC-direktør Henning Dyremose.

Men tror jeg, at virksomhedernes bestyrelser har lært meget af disse sager og ikke igen kommer til at give lignende enorme millionbonusser. Desuden har lige præcis de nævnte personer vist også betalt prisen for deres grådighed. Niels Valentin Hansen er nærmest gået personlig fallit og Henning Dyremose har fået et eftermæle med dybe ridser i lakken.

For mig er det helt centrale i diskussionen, at det altid er den bedst kvalificeret mand/kvinde, man hyrer til en given stilling – også når det drejer sig om en bankdirektør. Og dygtige og kompetente folk har altid en højere prisseddel knyttet til sig. Hvis politikerne begynde at sætte meget skarpe grænser for, hvad bankdirektører skal have af løn, kan bankerne ganske enkelt ikke tiltrække og fastholde de dygtige og bedste ledere. Vi har vel netop brug for at have de bedste folk ombord på et skib, når det skal styres igennem en storm.

Der er et ordsprog, der siger “if you pay peanuts, you get monkeys”. Jeg tror ikke, det er godt for hverken Hr. og Fru Jensen, Villy Søvndal eller nogen som andre her i landet, hvis den danske bankverden skal styres igennem en meget alvorlig krise… af aber.

Comments

  1. Jan Grevsen says:

    Først, så må jeg sige, at jeg er meget enig.

    De lønninger Danske bankdirektører har idag, er absolut meget rimelige. Man skal såmænd ikke kigge meget mod syd eller mod USA, for at finde lønninger i helt andre klasser.

    Fakta er, at en årsløn til Danske banks direktør på ca 13 millioner, ikke er højt, i mit perspektiv. Det ønsker Social Demokratiet så at sænke til maks 2,5 millioner. Hvad vil der ske ved det??? Mange ting! De dygtige vil forhåbentlig flygte ud af Danmark, så de kan få de penge de er værd. Fakta er, at om en direktør i f.eks Danske bank får 2 eller 15 millioner, ikke betyder en skid for regnskabet. Vi snakker om milliard balancer og navigering i meget vanskelige “vande” med nuværende marked. En god direktør er altså alle pengene værd, og det ville somsagt ikke kunne læses i balancen. Ville svare lidt til, om der blev givet tilladelse til at købe ekstra papirklips ind til alle afdelinger. Vi taler om peanuts.

    Det, som det handler om, er at det er den rigtige mand, som sidder ved roret.

    Jeg er aktionær i Danske Bank, og selvom det sidste år, ikke har været sjovt som aktionær, så støtter jeg 100% op om bestyrelsen i Danske Bank.

    Desuden, så håber jeg, at Danske Bank melder “PAS” til bankpakke II, og ikke ønsker at gøre del i pakken. VI (Os aktionærer) ønsker absolut ikke staten som aktionærer i Danske Bank!

    /Jan

  2. Det er nogle rigtig gode pointer du kommer med, Jan og vi er ikke overraskende meget enige :-)

  3. Jeg kunne ikke være mere enig med dig Leif :-)

  4. Godt at høre, Jan :-)

  5. “AMEN”!! Misundelse er en grim ting og der må skisme være grænser for, hvad der skal lovgives om! Og rigtig god søndag!

  6. Ja, det kan være helt fint med regulering og lovgivning i visse sammenhænge, men staten skal ikke blande sig i løndannelsen på det private arbejdsmarked.

    Også god søndag til dig, Deborah.

  7. Jeg syntes, at man burde hæve lønningerne i folketinget så vi kunne få nogle professionelle politiker i tinget…Når staten går ind og blander sig i det privat erhvervsliv så begynder det at ligne monopolisme og den troede jeg vi var igang med at bekæmpe, men jeg overraskes stadigvæk…

  8. I nogle sammenhænge kunne man dog synes, at politikerne får for meget i løn med det makværk, som de nogle gange præstere :-)

    Men ellers er jeg enig, Marianne :-)

  9. Lars Jakobsen says:

    Jeg er ikke enig med dig, men nu er bankpakken kommet i hus, så lad det ligge.
    Du skriver det det lugter af misundelse og populisme. Sikket noget vrøv. Det drejer sig blot om at have en anden holdning end den du har eller bankerne har. Det er intet med misundelse at gøre. Misunndelse og janteloven er blevet brugt meget af borgerlige, når der er andre holdninger til fordeling, sundhed og skattepolitik. Det drejer sig om holdninger – forskellige holdninger og meninger..

    Og populisme – hvad er ikke populisme i dag, De sidste syv år er landet blevet styret via populisme. Den største af den alle er Anders Fogh Rasmussen efterfulgt af Pia kjærsgaard. – Der er ikke nogen som har nogen at lande nogen hører…

    Iøvrigt mener jeg der er en pointe med kritik af direktørlønninger..

  10. Og det er også fair nok, at du ikke er enig, Lars.

    Det ændrer dog ikke på, at jeg synes, at Helle Thorning er populistisk og lefter for en forudsigelig folkestemning. Faktisk tror jeg, at en meningsmåling ville sige, at en hvilken som helst form for direktører (eller hvad nu titlen måtte være), der får 5-10 millioner kroner i løn om året, er for højt betalt.

    Jeg er dog enig med dig, at Dansk Folkeparti og Pia Kjærsgaard lever og ånder for populisme, men jeg synes altså, at Helle Thorning følger ganske godt trop med Pia.

  11. Lars, vil du så forklare hvad fordelen ved at begrænse direktøres mulige indtægt i dine øjne vil være? Jeg mener som Leif (og andre her) at man får præcist det man er villig til at betale for.

    PS. Og så er det vist sidste gang jeg kikker her forbi tyve minutter i frokost. Sådan et bilelde af peanuts gør ikke noget godt for min mavesyre ;-)

  12. Jeg beklager det “lækre” foto, Rikke :-)

  13. Jeg er nok ikke like enig med deg som de siste talere, – men mest av alt misliker jeg uttrykket i overskriften. En fattig landarbeider i India jobber mer både i tid og omfang enn hva en dansk bankdirektør gjør, – og lønnen står ikke i forhold til det han yter. Men noen ape er han ikke. Det er heller ikke danske sykepleiere eller andre som nok kunne fortjent en noe høyere lønn.

  14. Hege, jeg prøver på ingen måde at sige, at en fattig landarbejder i Indien er en abe. Det kunne aldrig falde mig ind. Udtrykket “if you pay peanuts, you get monkeys” er som bekendt blot et gammel ordsprog for, at du får, hvad du betaler for i forhold til kompetencer kontra løn.

    Jeg ønsker om nogen, at lønningsniveauet i tredjeverdenslande kunne blive markant højere og derfor ønsker jeg blandt andet, at vi fik afskaffet de utallige støtteordninger som primært EU og USA benytter sig af på landbrugsområdet. Dermed kunne bønder i tredjeverdenslande bedre konkurrere på reelle vilkår og opnå betydelig bedre priser for deres produkter.

  15. Jeg er helt enig med dig. Hvis der blev indført sådan et lønloft, så tror jeg at mange bankdirektører hurtigt kunne få job andre steder. De behøver sikkert slet ikke at rejse til udlandet – der er helt sikkert mange danske virksomheder der gerne ville betale mere end 2,5 mill. for at have Peter Straarup som direktør.

    Så er jeg glad for at du nævner, at disse mennesker har drevet succesfulde virksomheder i mange år. Det har man åbenbart pludselig glemt. Derudover mener jeg så også, at bankerne er de mest udspekulerede og smarte tyveknægte der findes! Men det er selvfølgelig en helt anden debat. Der var engang man ligefrem fik renter på sin bankkonto – det er der ikke længere “råd” til, hævder bankerne. Men samtidig er overskuddet vokset til mange milliarder i de store banker – de er nogle løgnagtige tyveknægte.

    Jeg glæder mig ikke til det næste valg – jeg plejer nemlig at stemme til “den side”. Desværre er der ikke mange politikere som jeg har mindre respekt for, end Helle T.

  16. I disse tider er der i hvert fald ikke brug for, at vi får andre end de allerbedste ledere til at lede virksomhederne igennem krisen og hvis vi kun er indstillet på at betale maksimalt 2,5 millioner kroner, tror jeg ikke vi kan få de bedste til det.

    Den nye bankpakke kom heldigvis ikke til at indeholde Helle Thorning-Schmidts forslag i direkte form, om end der er elementer af det i form af, at virksomhederne maksimalt kan fradrage halvdelen af bankdirektørens lønninger i det skattemæssige resultat.

    Og hvad angår Helle Thorning-Schmidt er vi jo generelt set rørende enig, Jens :-)

  17. Lars Jakobsen says:

    Til Rikke
    Pointen er at få tillid til bankerne og direktøren igen. Det vil være synd at sige jo højre løn jo bedre kvalifikvafikationer og jo bedre kører virksomheden !!! Det er ikke tilfældet med bankerne. Det vil heller ikke give problemer med rektrutering. Der er veldrevne banker og virksomheder som har direktører med knap så højgage. Hvordan er det direktøren siger til sin ansatte: Nu skal i huske det hele ikke drejer sig om løn, men om hvordan vi har det på arbejdspladsen…

  18. Her i Norge hender det at næringslivsledere har avtaler om fallskjermer som utløses når de slutter. Disse fallskjermene foldes også ut når lederen må gå fordi bedriften går dårlig, – muligens fordi han som leder ikke har innfridd. Hvilket apebur er man i da?

Trackbacks

  1. […] forsøg på at sætte et loft på denne “faggruppes” lønninger (hvilket jeg selv kommenterede i et indlæg), faldt jeg over et interessant indlæg på Joachim Sperlings blog på […]

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s