Schindler’s Liste: Det var hård kost…

Det var godt nok hård kost

Selvom “Schindler’s Liste” blev vist for første gang for over 15 år siden, var det faktisk først her til aften, at jeg fik set denne meget bevægende film.

Min gode ven Michael og jeg kom til at snakke om “Schindler’s Liste” for en uges tid siden, og jeg tænkte derfor, at jeg hellere måtte få set filmen. Det blev så i aften og jeg må indrømme, at det var godt nok rigtig hård kost.

Selvfølgelig kendte jeg i forvejen historien bag Holocaust og jødeforfølgelsen, men derfor var det alligevel utrolig hårdt at se en så følelsesladet filmatisering af nogle af de mange tragiske menneskeskæbner, der ligger til grund for historien bag “Schindler’s Liste”.

Jeg må indrømme, at jeg har det svært med at blive mindet så direkte om menneskehedens sorte sider og kan se, hvordan nogle mennesker har kunne betragte andre mennesker som insekter, der bare skulle udryddes. Faktisk gør det mig ganske trist til mode, fordi at jeg kan ikke forstå, hvordan et menneske kan tillade sig at gøre sig til dommer over noget så unikt som et andet menneskes liv.

Jeg er muligvis dybt naiv i den sammenhæng, men ikke desto mindre vil jeg have lov til at tænke og tro sådan.

Men i det mindste forstår jeg nu, hvorfor min ven mener, at “Schindler’s Liste” er en af de bedste film, der nogensinde er produceret desuagtet, at det var rigtig hårdt at se filmen.

Comments

  1. Det er godt nok mange år siden, jeg har set den film, men husker godt, den var god. Måske skulle jeg snart gense den igen!

    Tænk, at man har kunnet, og desværre stadigvæk, slår så mange mennesker ihjel!
    Tænk, jeg har en svoger som har oplevet krig på tættest hold; tænk, man stadigvæk kan og skal opleve det!!!

  2. Ja, det er helt uvirkelig, at man stadigvæk kan og skal opleve det, men desværre lader det til, at vi som mennesker ikke bliver klogere – selvom vi er klodens mest udviklede og avancerede livsform.

    Hvis man skal være pessimistisk, så tegner det desværre ikke godt for de kommende generationer, fordi at de med en vis sandsynlighed også kommer til at opleve folkedrab :-(

  3. Har aldrig set den – og ved ikke om jeg tør – fortsat. Men du har da åbnet for muligheden, tak.

  4. Selv om det er hård kost, er den bestemt værd at se. For selv om filmen viser meget af de forfærdelige sider af anden verdenskrig, viser den jo netop også, at der findes mennesker, som gør en forskel for at kæmpe imod og gøre noget godt for andre mennesker.

  5. Det glæder mig at jeg endelig fik dig til at se filmen! Som sagt, er det en grusom historie i historien, men så sandelig også positiv hvis man vender klimaks. Jeg er stadigvæk ikke i tvivl – det er en unik film på alle måder, og den vil for altid være min favoritfilm. Sagt på anden vis – jeg har aldrig været igennem så mange følelser og blevet rørt så dybt. Magi!

  6. Hej Leif,

    Kan næsten ikke tro, at du ikke har set filmen før nu.
    Det er en fantastisk film om de mange sider af mennesket. Grufuld som historien er, følelsesladet og omtanke for andre mennesker. Det der gør os alle specielle, på både godt og ondt.

  7. Hej Anne,

    Jeg ved ikke rigtig, hvorfor at jeg ikke har fået set Schindler’s Liste før nu, men hellere sent end aldrig :-)

  8. Jeg synes faktisk at “Livet er smukt” er endnu bedre. Det er en italiensk (lad dig ikke afskrække af det) film om holocaust, hvor en far sørger for at hans lille søn næsten ikke oplever rædslerne i en koncentrationslejr. Hvis du ikke har set den kan jeg varmt anbefale den.

    hilsen
    Sanne

    • Jeg har godt set “Livet er smukt” og det er også en fantastisk film, men jeg synes nu fortsat at “Schindler’s Liste” slår den, hvis man kan tale om det på den måde i forhold til film om et så forfærdeligt emne.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s