Vær med til at sige nej til finanskrisen

Et glimrende initiativ

I dag fik jeg tilsendt et link til et efter min mening glimrende initiativ i form af “sig nej til finanskrisen“.

Det er firmaet Ole Nonbye A/S, der har taget initiativet til denne kampagne. Jeg kan godt have Ole Nonbye A/S mistænkt for at bruge initiativet til at gøre lidt reklame og PR for virksomheden, men det har jeg det helt fint med, hvis vi bare kan få udbredt budskabet om, at vi skal sige nej til hysteriet omkring finanskrisen.

Jeg synes specielt godt om de seks initiativer bag “sig nej til finanskrisen”:

  1. Vi klipper kriseartikler ud af aviserne.
  2. Det er forbudt at starte et kundemøde med at snakke om finanskrisen.
  3. Vi kan gøre mere selv og giver ikke finanskrisen skylden for alt.
  4. Der er altid muligheder.
  5. Sig nej til finanskrisen, også på Facebook.
  6. Gode ideer skal frem i lyset.

Jeg vil hermed gerne videregive opfordringen om, at vi skal sige nej til finanskrisen. Lad os lade være med at hoppe på vognen med hysteri og panik i forbindelse med finanskrisen.

Lad os derimod kæmpe os ud af finanskrisen, blandt andet ved at blive ved med at bruge penge på helt almindelig forbrug. Det vil være med til at holde gang i hjulene og bevare vores arbejdspladser!

Comments

  1. Der sku’ lidt for meget “sælger i vacum” i det budskab.

    Tag i stedet virkerligheden i hånden – forstå kundens pains (vitterlig ikke indbildt forstået) og kom med relief (og lyt efter kundens lettelse) – er det der? ellers så videre.

    det sælger – ikke dette “jeg gider ikke høre på undskyldninger”

  2. Jeg tror godt, at jeg kan sætte mig ind i, hvad du mener.

    Jeg tror bare, at alt for mange virksomheder (og jeg skal såmænd heller ikke sætte mig selv helt udenfor som virksomhedsleder) skyder fra hoften i forhold til omkostningsstyring og attitude. I hvert fald har jeg personligt valgt at “tage en pille” i forhold til lidt selverkendelse om, at det er lidt for let at forfalde til negative tanker, når specielt pressen ikke laver andet end at skrive om massefyringer og negative historier.

  3. Jeg har ikke sat mit forbrugt ned – jeg har alligevel evig finanskrise og i og med jeg er på SU er jeg muligvis en smule udenfor finaskrise regi. MEN at se kollegaer bliver fyret måned efter måned fordi der ikke sker noget i byggebranchen lige pt bevidner kraftigt om der der en krise. Jeg har mistet 2/3 dele af mine kollegaer og kontoret hvor jeg arbejder, arbejder primært med projekter i udlandet der hjælper min ‘holden hjulene igang’ ikke engang.

  4. Til at starte med kunne jeg ikke lade være med at smile over din kommentar.

    Omvendt forstår jeg selvfølgelig godt alvoren i forhold til dine kolleger.

    Jeg vælger nu bare, at være en ukuelig optimist i forhold til, at lade være med at give op i forhold til at holde de mere “rendyrkede” danske hjul i gang.

  5. Jeg forstår godt det lettere overdrevne budskab i Nonbo (og Carlsen :-)
    Jeg tror mulighederne ligger i at vi får mere dynamik og mere forståelse for,
    at der er ting, der skal laves om.
    Og det er en dårlig ide at bruge “finanskrisen”
    som undskyldning for alt og det hele, selvfølgelig!
    Men derfor kan man jo godt tale om de bekymringer, som kunderne har.

  6. Jeg er såmænd også enig i, at disse tider kan bruges til at få ryddet lidt op og fjerne den selvfede fornemmelse for måske lidt for mange virksomheder havde fået igennem i de seneste år.

    Jeg synes bare, at alt for mange skyder skylden for alt muligt over på finanskrisen og leger lemminger i forhold til den generelle stemning.

    I den sammenhæng er det meget godt med modstykke som eksempelvis “sig nej til finanskrisen” initiativet.

  7. Jeg synes til gengæld, det her lugter af total fornægtelse og at ignorere fakts. Man kan ikke “sige nej” til noget som vitterligt er! Der er sgu ikke noget hysteri, når hele bunden af finansmarkedet ER faldet ud, virksomheder lukkker på stribe, boligmarkedet ER gået i stå m.m. Man kan sige JA til at tænke positivt, men det er noget HELT andet end at fornægte og forklejne STORE problemer. Selv et firma som Maersk er i monstervanskeligheder, så at tale om hysteri er altså efter min mening “helt hen i hampen”. Man kan selvfølgelig gøre meget, men når alt er gået i stå, kan man jo ikke tvinge noget frem, der ikke er der – kunder/ordre der bare ikke eksisterer!

  8. Det drejer sig overhovedet ikke om fornægtelse, Deborah, men om, at vi ikke alle kan vælge at se på den aktuelle situation som værende, at glasset er halvtomt.

    Så går det for alvor galt med arbejdsløsheden og økonomien, hvilket heller ikke du kan være interesseret i.

    Jeg er i det i hvert fald ikke interesseret i at være pessimist i disse tider og da slet ikke i min rolle som ansvarlig virksomhedsleder, der vil gøre alt, hvad jeg kan for at undgå at skulle skære ned på organisationen. Det tror jeg blandt andet jeg kan ved at tænke, at glasset er halvfyldt, tænke overvejenede positive tanker og se muligheder.

  9. Det er min overbevising, at hverken fornægtelse, jubeloptimisme, sortsyn eller dommedagstoner er løsningen. Jeg tror, at FOKUS er vigtigere. Ved at fokusere på, hvordan man klarer sig på den korte og lange bane er mulighederne for succes bedre. Fokusér på de muligheder du har. Få evt. nogen til at hjælpe dig med at se de muligheder, som ligger uden for boksen: de utraditionelle, de uprøvede, de. Find den/de løsning(er), som fungerer for dig.

  10. Jeg er såmænd ganske enig med dig, Bjørn – faktisk er fokus noget af det vigtigste overhovedet!

    Men derfor tror jeg nu stadigvæk på, at det hjælper med et positivt mindset og vi ikke alle springer på finanskrisesnakken, også selv om det selvfølgelig er noget som man er nødt til at forholde sig til.

  11. Jamen søde Leif, det er for alvor gået galt! Det er det, der er min pointe. Hvordan skal det næsten snart blive værre??? Jeg talte med en landmand igår, som har måtte sælge sit korn til under halv pris! Han skal nok klare sig, men det er der dælme mange, der ikke gør.

    Jeg synes, det er fint, at PRØVE at være optimistisk, men der er dælme ikke meget at komme efter p.t. Man al ære værd, at du trods alt prøver – intet om det!

  12. Jeg har tidligere slået på tromme for, at fokus er noget af det vigtigste man kan have. Samtidig vil jeg også gerne tilføje, at det OGSÅ er vigtigt at fokusere på MULIGHEDER frem for begrænsninger. Tænk på, hvad du KAN gøre frem for hvad du ikke kan. Ved at gøre det, øger du dine muligheder for succes, fordi du kan handle og du har en plan. Hvis man sidder med hænderne i skødet og venter på at verden skal forvandles til lyserød idyl, kommer man sikkert til at vente længe. Derfor lav en plan for, HVORDAN du kommer derhen, hvor du gerne vil.

  13. Leif Jensen says:

    Jeg så indslaget på TV fra Ole Nonbye A/S forleden, og fik faktisk lyst til at indføre samme procedure her på min egen arbejdsplads, men kom så i tanke om at vi kun læser aviser på nettet. Men, budskabet er jo at man skal tænke positivt, så jeg fandt på at bruge et af vores produkter, SnagIt, til at “klippe” det ud med.

  14. Sådan, Leif :-)

  15. Tina Thomsen says:

    Dejligt at nogle tager teten!

  16. Helt enig, Tina.

    Faktisk var nyheden om Ole Nonbyes initiativ også nået til Tyskland, hvor min chef havde bemærket det i tyske erhvervsnyheder :-)

  17. Apropos emnet, hermed link til en artikel på fpn.dk om Nonbyes initiativ.

  18. Og igen apropos emnet, så er det positivt at læse en artikel på epn.dk, der fortæller, at næsten halvdelen af danskerne overhovedet ikke har ændret adfærd eller forbrugsmønstre som følge af krisen.

    Lad os få flere med over på den positive galaj. Vi skal have gang i forbruget igen for at kæmpe os ud af krisen og det kan vi blandt andet gøre ved at holde fast i vores forbrugsmønstre.

    Renten har aldrig været så lav som nu, benzinprisen er den laveste i adsklillige måneder, butikkerne bugner af billige tilbud og skatten har aldrig været laveret og bliver endda endnu lavere næste år. Så grundlaget for at der er økonomisk råderum til at fastholde forbruget, er så absolu tilstede!

Trackbacks

  1. […] Jeg har på det sidste læst en del af erhvervsmanden og “folketingspolitiker-wanna-be” Lars Kolinds blogindlæg og faldt i den sammenhæng over et indlæg om, hvordan virksomheden Unimerco har valgt en anderledes tilgang til den igangværende krise. […]

  2. […] gang skriver Lars om mellemperspektivet ved den aktuelle finanskrise og hvad en lokalsamfund kan gøre for at udnytte krisen til at stå endnu stærkere i […]

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s