1,9 mio. danskere på støtten…

1,9 mio. danskere på støtten

Det er altså lidt vildt at læse i en artikel i Jyllands-Posten, at Finansministeriet forventer, at der allerede næste år vil være ikke mindre end ca 1,9 millioner danskere på passiv forsørgelse.

Dermed er ca. 35 procent af hele den danske befolkning på passiv forsørgelse. Og hvad værre er, vil dette tal være stigende i mange år fremover.

Man kan undre sig over, hvorfor at politikerne så ikke – når de nu har chancen – får lavet en reel skattereform således, at der kan komme endnu flere i arbejde og bidrage til finansieringen af velfærdssamfundet. Ganske vist vil de foreslåede skatteændringer skabe flere jobs, men slet ikke nok i forhold til de stærkt stigende omkostninger til borgere på passiv forsørgelse.

Skattereformen er derfor vist mere en justering end en reel reform.

Hvornår mon politikerne finder mod til at lave en reel skattereform?

Hvornår mon politikerne tør tænke i, hvad der er godt for hele samfundet over de næste 25-50 år og ikke bare tænke i populisme, misundelse og kortsigtede meningsmålinger?

Comments

  1. Er det inkl. SU-modtagere. Jeg synes engang at have læst at SU blev betraget som overførselsindkomst nemlig og derfor talt med i de prognoser. Og alt taget i betragtning så er der ret mange SU-modtagere..

  2. Ja, tallet er inklusive ca. 209.000 SU-modtagere, men det er dog ikke antallet af SU-modtagere der stiger særlig meget i de kommende år.

  3. Hvad er dit forslag på en reform?

  4. Jeg læner mig meget op ad anbefalingerne fra den liberale tænketank CEPOS, som blandt andet går på, at specielt topskatten men også mellemskatten virker begrænsende på folks lyst til at gøre en ekstra indsats og dermed tjene ekstra penge, som for en stor dels vedkommende ville blive anvendt til forbrug = ekstra arbejdspladser = ekstra skattegrundlag.

    Dernæst mener jeg i lighed med CEPOS, at efterløningsordningen fortsat er lige lovligt generøs. Vi betaler groft sagt for at lade sunde seniorer blive hjemme på statens regning. Personligt synes jeg, at efterlønsordninger kun burde tilbydes medarbejdergrupper, der lider af reel nedslidning, hvorimod at sunde og raske seniorer ikke burde forlade arbejdsmarkedet på statens regning, før den normale pensionsalder.

    Og nu vi er ved det de ældre, så bakker jeg også CEPOS’ forslag om, at ændre pensionsalderen til 67 år op. I følge CEPOS’ beregning vil det på længere sigt kunne få hele 200.000 mennesker til at bidrage aktivt med skatteindtægter i yderligere to år frem for at være på passiv forsørgelse.

    Generøsiteten i dagpengesystemet er også i overkanten, når vi sammenligner med eksempelvis andre EU-lande. I dag kan man få dagpenge i helt op til fire år, inden man overgår til kontanthjælp. Man skal ganske vist kvalificere sig til dagpengene i et vist omfang i denne periode, men den lange periode med dagpenge risikerer at fastholde visse mennesker i en ond spiral med passiv forsørgelse.

    Men jeg har ikke vidunderløsningen på problemet, men kan blot konstatere, at hvis vi skal have gjort noget ved problemet og tilsikre, at der også fremover bliver råd til at have et godt velfærdssamfund, så skal vi have flere i beskæftigelse og gerne nogle af de sunde og raske mennesker, som vi med de nuværende regler giver mulighed for at komme på passiv forsørgelse.

  5. Jeg kan ikke svare på dit spørgsmål, jeg er nemlig heller ikke helt sikker på, at man kan hjælpe flere til at finde et arbejde eller skabe en virksomhed ved at skære ned på hhv. støtte og skatter; det er klart, at der skal være en eller anden form for balance, og mange politikere fra alle lejre har gennem 2-3 årtier advaret mod den ubalance, som der ikke er helt enighed om hvor slem er.

    Men jeg kan godt lide at du nævner det – sådan et emne er for vigtigt til at overlade til politikerne alene, de forventer jo også at vi andre tager stilling :-)

  6. Lad det stå meget klart, at jeg heller ikke ønsker, at vi skal til at skære urimeligt i de forskellige former for passiv forsørgelse overfor de grupper af befolkningen, der virkelig har et reelt behov for hjælp.

    Faktum er bare, at vi som velfærdsnation kommer til at mangle rigtig mange penge i kassen om nogle år, når balancen for alvor tipper mellem dem, der er på arbejdsmarkedet og dem, der er på passiv forsørgelse.

    Om det så skal ske gennem skattelettelser, omlægning af dagpengesystem, efterlønsordninger eller noget helt fjerde, må politikerne tage reelt ansvar for – det er trods alt dem, der sidder med den lovgivende magt og har muligheden for at gøre noget ved problemet, inden det bliver alt for stort.

    Med hensyn til din kommentar om, at politikerne også forventer, at vi borgere tager stilling til det, så har du ret. Problemet, efter min mening, er bare, at politikerne som regel kun tænker i meningsmålinger og populistisk overskriftspolitik – for de skal jo også have et “job” om fire år igen.

  7. Jeg bliver nødt til (lidt forsinket) at komme med endnu et indspil: Med ubalance mener jeg det, som du nævner, nemlig at alle prognoser lover at det går galt, der er store udgifter til overførselsindkomster og mange prognoser tyder på at det bliver værre, med mindre man ændrer på systemernes støttemetoder. Der skal nytænkning til indenfor produktion, uddannelse, bolig og sundhed. Det er måden at skabe nye jobs. Det er ikke lavtlønsjob, der holder samfundet igang.

    Hvis det virkelig er umuligt for politikerne at forklare problemerne til vælgerne på en måde, så de ikke bliver valgt, så har vi et demokratisk underskud, og det kunne se ud som om mange politikere mangler den evne. Det er heller ikke nemt!

    Jeg tror du har ret i at der er alt for mange politikere, som tænker kort, også i forbindelse med skattereform, “skattestop” og skattelettelser.

  8. Apropos dette indlæg, så lykkedes det heller ikke denne gang for politikerne at finde det fornødne mod til at gennemføre de nødvendige reformer.

    Læs eventuelt denne artikel fra Jyllands-Posten.

    Jeg ryster specielt på hovedet over, at vi endnu engang ikke fik gjort noget alvorligt ved topskatten.

  9. I forlængelse af min kommentar om, at jeg lægger mig meget op ad anbefalingerne fra CEPOS, faldt jeg over dette interessante indlæg på 180 Grader.

    Som cheføkonom Mads Lundby Hansen fra CEPOS udtaler, kunne den danske regering lære meget af den svenske regering i forhold til emnerne skat og dagpenge.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s