Fantastisk inspirerende foredrag!

Fantastisk inspirerende foredrag!

Her til aften havde jeg den store fornøjelse, at deltage i et SpeakersClub arrangement med den tidligere jægersoldat, sociolog og forfatter Nicolai Moltke-Leth, som gav et foredrag under overskriften “Udnyt dit fulde potentiale – kys den gamle verden farvel”.

Det var første gang, at jeg personligt oplevede Nicolai og jeg kan allerede sige nu, at det er helt sikkert ikke var sidste gang. Det var et fantastisk inspirerende foredrag om, hvordan man kan rykke grænser og få uendelig meget mere ud af sit liv, hvis man tør udfordre sig selv. Alle menneskers potentiale er i princippet uendelig, så længe man er villig til at investere ressourcer, fokus, energi og tid, uanset om det drejer sig om ens kærlighedsliv, børn, sundhed, job eller hvad der nu er vigtigt for det moderne menneske.

Som Nicolai selv sagde flere gange under foredraget, var mange af budskaberne egentlig gammel vin på nye flasker. Ikke desto mindre er det noget, som man kan tåle at høre igen og igen – specielt når det bliver fortalt på den måde, som Nicolai gør. For mit eget vedkommende synes jeg således, at jeg fik masser af inspiration og energi med hjem.

Endvidere deltog en af Danmarks bedste peptalkere Jacob Palmqvist, som havde fået til opgave at starte og slutte arrangementets faglige indhold, hvilket han gjorde med stor succes. I hvert fald fik Jacob “aktiveret” os alle i løbet af få minutter og varmet alle tilskuere op gennem en inspirerende og underholdende tilgang til tingene.

Foredraget sluttede med, at Nicolai og Jacob bad om at få en kvindelig og mandlig tilskuer op på podiet. Formålet med dette var, at disse to personer skulle flække en bræt midt over med et karateslag. Selvfølgelig lykkedes det for begge deltagere at flække brættet, men dog skulle den mandlige deltagere bruge to forsøg.

Gæt for øvrigt, hvem der kom op på podiet som den mandlige deltager og som sikkert er lidt øm i håndfladen i morgen tidlig? :-)

Comments

  1. Håndfladen????
    Leif – vi to må have en “alvorlig” snak om de finere detaljer i karate ;-)

    Jeg har ikke selv hørt Nicolai Moltke-Leth (NML) live, men jeg har læst hans bog “Jo, du kan”. Jeg har også læst Carsten Mørchs bog “Sådan” og B.S. Christiansens bog “Et liv på kanten”. De er alle tre tidligere jægersoldater.
    Og det er meget markant, at NML i den sammenhæng i den grad udstiller sig selv som en popsmart drengerøv i mine øjne. Men han kan selvfølgelig også været blevet bedre og klogere med tiden ;-)

    • Ja, jeg kan helt sikkert lære noget af dig i forhold til karate :-)

      Med hensyn til Nicolai Moltke-Leth, så kan jeg love dig, at der ikke var noget popsmart drengerøv over ham overhovedet. Tværtimod endda!

      Så jeg kan så absolut anbefale, at du ser ham, hvis du får lejlighed til det.

      • Hov – jeg glemte helt at svare på den her den anden dag.

        Man skal jo holde sit sind åben, så jeg lover dig, at hvis jeg får muligheden, så skal jeg se ham. Nikolai Moltke-Leth altså :-)

  2. Hej Leif!

    Tak for de pæne ord om arrangementet – og tak for de konstruktive input i forhold til tidspunkt for afvikling! Noget vi faktisk har taget alvorligt og fra 2010 rykker vi gradvist arrangementerne frem, så de afvikles tidligere på måneden!

    Bedste hilsener
    Thomas

    • Hej Thomas,

      Selv tak :-)

      Og det er godt at høre, at I tænker over at rykke arrangementerne frem til tidligere på måneden – thumbs up for det!

      Mange hilsner

      Leif

  3. leif,din karate demonstration,vil nu blive kendt som “L C’s karate-klap” :-)

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s