Multimedieskatten: Måske er der håb…

Måske er der håb...

Der er ingen tvivl om, at multimedieskatten er blevet et yndet hadeobjekt i forbindelse med den nye skattereform og jeg skal da heller ikke undlade, at tilkendegive min store utilfredshed med den nye ekstraskat.

Efter min mening er politikerne helt galt på den, når de ønsker at beskatte højteknologiske værktøjer, som er blevet en helt naturlig del af informationssamfundet.

Groft sagt virker det som om, at de politikere, der ønsker at gennemføre denne helt igennem tåbelig beskatning, åbenbart også må være teknologisk tilbagestående og uvidende om, hvordan en moderne virksomhed tackler begrebet som hjemmearbejdspladser.

Lad mig blot nævne fordelen ved, at medarbejdere i forbindelse med visse former for sygdom eller barns første sygedag alligevel er i stand til at passe deres job, så længe at de har adgang til firmaets netværk. Hertil kommer en ikke ubetragelig fordel ved, at mange medarbejdere undlader at belaste miljøet ved at blive arbejde hjemme fra en eller flere dage om måneden.

I hvert fald lader det til, at disse politikere har problemer med at se de åbenlyse samfunds- og miljømæssige fordele, der er ved at anvende hjemme-pc’er og bredbåndsforbindelser som en del af en moderne arbejdsplads.

I følge en artikel på ComOn.dk mener politisk analytiker Hans Engell dog, at landets nye statsminister, Lars Løkke Rasmussen, næsten bliver nødt til at bøje sig for den massive modstand mod multimedieskatten.

Måske er der håb?

Comments

  1. Vi kan da kun håbe. For det er da ubetinget den dummeste skat der længe er foreslået.

    • Jeg er helt enig, Jan!

      Og den rammer helt vildt skævt for folkeskolelærere og under andre underviser og specielt, hvis begge voksne i husstanden har et sådan job – så rammer multimediaskatten endda dobbet :-(

  2. Jeg håber også at Lars Lykke får den skrottet. For godt nok er der en del skatter som er tåbelige, men denne er dog den tåbeligste af dem alle. Her hos os, får vi også “dobbelt” glæde af multimediaskatten, det er altid rart med gennemtænkte skatter. :-)

    • Ja, reglen med, at hvis to personer i husstanden har adgang til hjemme-pc og bredbånd, så skal de sørme også beskattes med 2 x multimedieskat, viser jo blot hvor ugennemtænkt det hele er :-(

      Jeg krydser i hvert fald fingre for, at Lars Løkke kommer til fornuft og skrotter denne helt tossede ekstraskat.

  3. Og apropos mit indlæg om multimedieskat, faldt jeg over denne artikel fra Jyllands-Posten: Også hjemmehjælpere vil blive ramt multimedieskatten som følge af, at det offentlige har udstyret denne personlegruppe med håndholdte computere for at effektivisere arbejdsgange m.m.

    Endnu et eksempel på, at multimediaskatten ikke er gennemtænkt og dels er med til at sætte Danmark tilbage som IT-nation og dels medfører, at der forsvinder meget fleksibilitet og produktivitet i såvel det offentlige som på det private arbejdsmarked.

    Det er altså en om’er!

Trackbacks

  1. […] og der er blevet rettet lidt til her og der. Til gengæld er det helt håbløst med den nye multimedieskat i et land, der gerne vil være førende indenfor […]

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s