Nedtællingen for alvor i gang…

Så er nedtællingen for alvor i gang...

Nedtællingen til mit 100 km løb er for alvor i gang.

Der er nu kun 11 dage tilbage, inden jeg starter på den største fysiske og mentale udfordring jeg nogensinde har givet mig selv.

Lørdag, den 9. maj, formodentlig omkring klokken seks om morgenen, begiver jeg mig ud på turen, der kommer til at gå fra fitness dk lokaler på Nygaardsvej på Østerbro og så ellers bare nord på, op langs Strandvejen.

Når jeg så har løbet de første 50 km (hvilket vil være et par kilometer fra Hornbæk) vender jeg om og tager nøjagtig samme rute tilbage igen. Så har jeg nemlig fornøjelsen af, at kunne nikke genkendende til diverse seværdigheder, bygninger og lignende på returvejen og tænke, at her har jeg været før og nu er der ikke så langt igen :-)

De næste 11 dage kommer selvsagt til at gå med en hel del forberedelser og ikke mindst masser af målrettet træning.

Selv om jeg er ved godt mod og er fast besluttet på at gennemføre løbet, ville jeg lyve, hvis jeg ikke sagde, at jeg også er lidt nervøs. Omvendt ville løbet heller ikke være en reel udfordring, hvis jeg ikke fornemmede et vist element af usikkerhed og nervøsitet.

Det bliver spændende…

Comments

  1. Rigtig mange gange held og lykke med foretagendet. Man er imponeret…

  2. Du har fuldstændig ret i at der skal være en smule nerver. Ellers ville det jo ikke være en udfordring for dig :)

    Rigtig god forberedelse og tur!

    • Nej, vi er jo helt enige, Anne – det er bare ikke en følelse som jeg bryder mig så meget om, når man er vant til at føle en stor grad af selvsikkerhed og kontrol i forhold til, hvad man ellers går og beskæftiger sig med i hverdagen :-)

      Og tak :-)

  3. Du er bindegal ;-) Men rigtig god forberedelse og god tur (jeg håber du undgår for mange vabler!)

  4. Man behøver ikke være tosset for at være her…. Men det hjælper… ;-)

    Jeg ønsker dig alt mulig held og lykke på turen…. Glæder mig til at høre om, hvor fantastisk det har været for en tur :-D

  5. Jeg er helt enig med Stine: Du er bindegal :-)

    Held og lykke Leif!

  6. Jeg kender en der kunne finde på at gøre dig følge – så jeg fortæller ham intet. Men jeg ved at vilje kan drive dig frem og viljen har du Leif. Det er altså svære at smide over 30 kg end at løbe 100 km og det første har du gjort så selvfølgelig kan du også klare 100 km. Men nervøs bliver jeg når jeg så tænker på hvad dit tredje mål skal være…..

    • Tak, tak, tak, Marianne :-)

      Og ja, du har i princippet ret i, at det måske er sværere at smide 38,5 kg, end det er at løbe 100 km, men isoleret set er der ingen tvivl om, at 100 km løbet er den største og hårdeste enkeltpræstation under hele Chris På Vægten projektet.

      Hvad angår mit tredje mål, så er det faktisk allerede defineret for længst: Det går nemlig ganske enkelt på, at jeg herefter skal gå efter at vedligeholde min vægt og holde fast i den sunde livsstil resten af livet!

      Og det er jo i sig selv også en ganske stor udfordring…

      • Det tredje bliver nok din største udfordring og jeg er der og hepper på dig og jeg tror på dig….. Hvor mange par sko har du planer om at løbe i den 9 maj?

  7. Puha, det lyder altså ambitiøst med sådan et 100km-løb.

    Hvis du vil læse en inspirerende beretning fra et ekstrem-løb, har en af mine bekendte skrevet dette blogindlæg efter at have gennemført et 78km bjergløb:
    http://vivamusblog.blogspot.com/2006/07/swiss-alpine-k78-completed.html

    Har du sørget for nogle hjælpere/depoter undervejs?

    • Det er bestemt også ambitiøst, men jeg går efter det og tror også, at jeg kan gennemføre det, Frank.

      Og tak for linket til indlægget om det ekstreme bjergløb: Det var spændende og interessant læsning. Det var ganske vist “kun” 78 km, men hold da fast under nogle ganske mere ekstreme vilkår, end mit løb på asfalt ;-)

      Med hensyn til hjælpere, så har jeg heldigvis masser af opbakning fra de andre deltagere i Chris På Vægten projektet og ikke mindst vores hjælpetræner Mette, der koordinerer en masse i den sammenhæng :-)

  8. Det er så ambisiøst et mål du har sat dig, men jeg er ikke i tvivl om, at du gennemfører. Held og lykke

  9. Alt held og lykke, og så tilslutter jeg mig Marianne’s kloge ord ;-)

  10. Leif, velkommen til min verden :) Det er sådan jeg har det ifm. min sport.

    Jeg er sikker på, at det nok skal gå godt. Hvis du har gjort alt forarbejdet. Dvs. trænet rigtigt, spist rigtigt, sovet og hvilet rigtigt, kan du ikke gøre mere.

    Så er det jo “bare” at udføre arbejdet og nyd processen op til løbet :)

    Enjoy!

  11. Håber virkelig for dig, at det lykkedes.
    Men Leif lov mig, at stoppe, hvis du kan mærke, at det går altså ikke.
    God fornøjelse.

    • Tak, Inger og jeg lover dig, at jeg stopper, hvis jeg kan mærke, at jeg ikke har kræfterne til det – nok vil jeg gerne gennemføre, men jeg kommer ikke til at sætte liv og lemmer over styr for det :-)

  12. Det var godt – og no hard feeling, hvis og så fremt, for det er godt nok langt. Hvor mange kilometer regner du med at løbe i timen?

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s