Tid for en ny udfordring…

fter at være kommet mig nogenlunde oven på strabadserne efter mit 100 km løb, synes jeg det ved at være tid for at udfordre mig selv lidt igen.

Jeg er nemlig af den opfattelse, at hvis man ikke udfordrer sig selv på løbende basis, går det alt for nemt den forkerte vej i så mange sammenhænge her i livet. Samtidig synes jeg, at det er spændende, at udfordre sig selv og rykke lidt grænser fra tid til anden.

Det behøver selvfølgelig ikke altid at dreje sig som fysiske udfordringer, men i dette tilfælde drejer det sig om, at jeg igen vil presse mig selv fysisk. Jeg går nemlig efter at spinne i ikke mindre end 10 ud af 12 mulige timer i morgen.

Vi er nogle stykker i firmaet, der har har meldt os til en 12 timers cykel marathon, der afholdes i Slangerup i morgen. Idéen med arrangementet er, at man skal holde gang i spinningcyklen i 12 timer med et hold bestående af alt fra én til seks deltagere.

Det bliver utvivlsomt hårdt for specielt ben og fødder, men omvendt har jeg det også på den måde, at det nok skal gå. Jeg forventer i hvert fald ikke, at det på nogen måde bliver lige så hårdt som mit 100 km løb. Samtidig føler jeg, at jeg stadig er i rigtig god form på såvel det fysiske som mentale plan.

Så mon ikke det nok skal “gå” :-)

Comments

  1. Tror helt sikkert, de kommer til at køre for dig ;-)

    Thumbs up!

  2. …..de(t) skulle der ha’ stået, men dine holdkammerater kører sikkert også for dig ;-)

  3. go’e ben herfra.

  4. Den snupper du sagtens. Jeg synes helt bestemt det er nemmere at spinne i længere tid end det er at løbe. Har faktisk ikke spinnet i mere end 6 timer i streg, så jeg ved jo ik hvordan det føes efter 10-12, meeen, jeg er sikker på du nok skal få mobiliseret dine kræfter til at holde hele vejen hjem:o)

    • Jeg ved nu ikke, om jeg ligefrem sagtens snupper de minimum 10 timer, men der er ingen tvivl om, at det er lettere at spinne i 10 timer, end at løbe i 10 timer :-)

      Og tak for tilliden – jeg håber, at kunne leve op til den :-)

  5. Læste reglen for imorgen, med at man kan være seks ryttere på holdet, og så er det jo nemt nok, at klare en times spinning hver 6. time. Så, hatten af for at du lige napper de 10 af turene på egne ben … og stakkels din makker, der kun får to sølle ture :-D

    PS: får du smag for cyklen, kan jeg anbefale 24 timers cykel Le Mans i Ballerup Super Arena (hvis den stadig afvikles?) – en super oplevelse.

    • Mange tak for de venlige ord, Henrik :-)

      Med hensyn til min makker, så tror jeg nu egentlig, at hun er ganske tilfreds med “kun” at få to ture :-)

      Og tak for tippet med Cykel Le Mans i Ballerup Super Arena. Jeg har godt hørt det nævnt et par gange og hvis det stadig findes, bør jeg da bestemt overveje at deltage :-)

  6. De 10 timer snupper du så let som ingenting – du er jo i super form og hvis jeg ”kender” dig ret, havde du ikke tilmeldt dig, hvis det ikke var fordi, du helt sikkert regner med at klare det. ;-)

    Du får held og lykke og ønsket om gode ben, med fra mig. :-)

    PS jeg nøjes med en times spinning her til formiddag.

    • Jeg tog 11 timer og 20 minutter, men at sige det var let som ingenting er nok lidt af en overdrivelse, for der skulle bestemt ligges kræfter og mental fokus i at kæmpe sig i mål, men det gik rigtig godt :-)

      Jeg håber, at din spinningtime gik godt :-)

  7. Helt sikkert går det og husk det er i hovedet det hele sidder – god fornøjelse Leif :-)

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s