I et ellers ganske moderne samfund som det danske bliver der desværre ofte sat fokus på politiske enkeltsager. Det får beklageligvis politikerne til at udvise en usmagelig stor grad af populisme, hvilket resulterer i, at der bliver sat fokus på sager og problemstillinger, der efter min mening slet ikke har nogen reel samfundsmæssig og politisk relevans.
Aktuelt tænker jeg selvfølgelig på sagen om sms-afstemningen i X Factor. Der er åbenbart blevet sået tvivl omkring validiteten af afstemningen, og det er naturligvis ikke okay. Selvfølgelig skal der være styr på den slags afstemninger og man skal kunne stole på dem.
Men når det er sagt, er der efter min mening ingen grund til at politikerne bruger så meget som et sekund på sådan en sag. Nej, den har ikke samfundsmæssig eller politisk betydning eller relevans. Selvfølgelig skal der være styr på en afstemning på en Public Service kanal som DR, men der er trods alt ikke tale om et folketingsvalg eller lignende. X Factor er trods alt kun et underholdningsshow!
Ikke desto mindre har Socialdemokraternes forbrugerordfører Benny Engelbrecht alligevel valgt at kalde videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen i samråd i Folketinget om denne sag.
Hvad i alverden er det for noget at spilde politisk taletid og fokus på, og så endda i form af et samråd i Folketinget? Jeg troede ellers, at vi netop lige nu havde langt større og mere vigtige problemer i vores samfund, end en sms-afstemning i et talentshow.
Jeg har som dig også siddet og set nyhederne med hovedrysten og tænkt, at det må være den 1. april eller noget, for seriøst det kan de da ikke mene det.
Ligesom jeg også er ved at være ret træt at at høre om X-faktor, Vild med dans og alle de andre underholdningstilbud i nyhederne.
Jeg tror, at de, både journalister og politiker, underkender danskernes intelligens og dermed skaber en Se og Hør kultur, for det er det de tror vi vil have. De tror at deres popularitet og deres taburet dermed er sikret, men jeg ved (håber) at danskerne er klogere. :)
Personligt troede jeg jegellers, at vi havde valgte de 179 folketingspolitikere ind i Folketinget for at tage sig af “The Big Picture” og ikke spilde dyrebar tid på noget totalt ligegyldigt.
Men desværre lader ingen sag til at være for lille for tiden i forhold til politikernes interesse, og som du er inde på, virker det som om at journalister underkender danskernes intelligens. I den sidste ende tror jeg at det bider sig selv bagi.
Jeg fik engang slettet et indlæg på Ekstrabladet. Det eneste der stod i indlægget var: “Hvad er X-factor?”
Jeg ved det stadig ikke – har aldrig set udsendelsen, men kan se, at aviserne skriver, at den bedste/dygtigste bliver sendt hjem hver fredag. Gad vide hvad slutresultatet så bliver ?
Socialdemokraterne må virkelig være desperate, hvis de mener en minister skal i samråd om sådan noget pjat. Man må håbe, det varer længe, inden de kommer til magten ;-)
For mig virker det som om, at Socialdemokraterne er så sultne efter magten, at de vil skabe PR og opmærksomhed ud af hvad som helst.
Desværre betyder det også, at “underliggeren” er sat så lavt, at selv en latterlig sms-afstemning på vores Public Service kanal skal have deres opmærksomhed.
Trist udvikling :-(
Medmindre der er tale om meget bevidst strategi for at få opmærksomheden fjernet fra en eller anden politisk betændt sag, så Jeg tror faktisk BE står til skideballe hos Helle T. Men mon ikke også han får sin velfortjente straf alene ved den latterliggørelse han udsættes for lige nu?
Jo, det kan der selvfølgelig være noget om, Henrik :-)
Apropos emnet faldt jeg over dette YouTube videoindslag fra Thomas Rosenstand
Helt enig Leif. Det er jo fulstændig rystende, at folkevalgte politikere bruger tid på den slags pladder, når de retteligt burde løse samfundets mere grundliggende problemer i stedet.
Men jo mere jeg tænker over det, så er det egentlig ikke så overraskende. Over de seneste år synes jeg, at vores politikere i det hele taget tænker alt for meget i enkeltsager og populisme. Der kan stort set ikke ske noget på forsiden af Ekstra Bladet uden at en eller anden politiker vil lovgive om dit eller dat eller stramme allerede eksisterende regler.
Faktisk synes jeg det er åndsvagt, at folk går så meget i kog over de sms’er, og brokker sig over dit og dat. Det er en konkurrence, og ikke alle kan vinde. Forstår slet ikke, at det hele pludselig er blevet så stor en sag, og da slet ikke hvorfor politikerne skal ind over – mener da nok også, der er vigtigere ting.
Præcis!
X-Factor er “broken by design”.
På den ene side vil DR gerne involvere brugerne – i bedste “web2.0” stil.
Omvendt er man ikke interesseret i pøblens mening, fordi der så ikke i samme stil kan skabes overraskelser og “plot-twists”. Hvis seerne skulle bestemme ville de hele bliver fuldstændigt forudsigeligt. Og det er ikke godt TV.
Ydermere er en stor den af befolkningen komplet tonedøve, og derfor kan du risikere, at alle stemmerne går til en Sussi og Leo-klon. Og det kan jo ikke sælge i særlig store mængder efterfølgende.
Så ja, selvfølgelig “manipulerer” man med afstemningen. Punkt ét for at sikre spændende TV og flere seere, og punkt 2, for at sikre ordenligt pladesalg efterfølgende. At det sidste så sjældent lykkedes alligevel, det er så en anden sag :-)
Jeg ved nu ikke ligefrem om DR “manipulerer” med afstemningen, men ellers er jeg meget enig i din betragtninger om “web 2.0”.
Min pointe var i bund og grund bare, at det er helt skævt, at politikerne spilder tid og kræfter på noget forholdsvis ligegyldigt, i hvert fald i forhold til de andre problemer som vi har her i landet :-)
Det bliver desværre mere og mere almindeligt, at det er formiddagsbladende der sætter dagsordenen i tinget.
På bagggrund af det hysteri der har været i medierne omkring “kamphunde” har folketinget nu fremlagt et lovforslag med et forbud mod 13 hunderacer og så tror de åbenbart problemet er løst… og jeg vil næsten garantere, at det er det ikke. Men de har tilfredsstillet den højtråbende del af befolkningen/pressen og vist, at de har gjort “noget”.
Jeg tror desværre blot, at det har samme effekt som at tisse i buskerne for at holde varmen.
Du rammer helt plet, Mette!
Det drejer sig om, at fokus på enkeltsager bliver forstærket på helt grotesk vis når pressen og politikere kaster sig over disse sager i jagten på populisme.
Dit eksempel med “kamphunde” er desværre rigtig godt. Det er “interessant” for pressen at fremhæve dette problem fordi er det er en god historie. De, altså pressen, glemmer bare at fortælle, at der dagligt bliver bidt omkring 20-30 danskere af alle mulige hunderacer.
Nu er sagen efterhånden gammel. Men aktualiteten omkring er der jo stadigvæk, når man betænker det Oplyste Demokratis livsmæssige dagsorden. For det har jo aldrig været meningen, at den skulle foregå indover tekno-kratiet – derimod stå i hørelse og adlydelse i hjertets ledelse på landets befolkning.
Jeg tænker på den afstemnings-sag, jeg tror du taler om i dit indlæg. Den, hvor de to største talenter røg ud til fordel for en skole-lærer, fordi skolelæreren jo kunne bruge alle sine børn som gidsler, ja undskyld som stemmekvæg.
Dét, der dermed blev klart for den fjernsynede danske befolknings sindelag var, at demokratiet i høj grad er blevet til en teori i hænderne på den videnskabelige-universitære, tillige industrielle, systembyggende og fascistiske statsborger, der bilder sig ind at kunne kræve sig sin ret ud fra kendskabet til alverdens lovbøger om rettigheder – men uden sand ærelighed i hjertets indrømmende gang med Gudlivets uddannelse og udfoldelse af samfundet.
Næstekærlig hilsen, Jens Haarup Mortensen