Farvel til verdens bedste job og goddag til et nyt verdens bedste job…

Efter otte år hos PC-WARE Danmark A/S, heraf næsten seks år som administrerende direktør, har jeg valgt at opsige det som jeg betragtede som verdens bedste job. Jeg har besluttet mig for, at give mig selv tid til at overveje min fremtid privat og karrieremæssigt.

Som mange af jer ved, har jeg været igennem en stor personlig udvikling og livsstilsforandring over de sidste to år. Professionelt set har jeg brugt mange ressourcer på at give virksomheden en mere løsningsorienteret profil og gøre mit bedste til at navigere “skibet” igennem den storm, som finanskrisen har været med til at skabe. På den personlige front er det lykkedes det mig at smide næsten 40 kilo under “Chris på Vægten” projektet og ende med at gennemføre et løb på ikke mindre end 100 kilometer.

De sidste par år har således været en meget begivenhedsrig periode af mit liv, og efter at have smidt stort set hele mit private liv op i luften, er det tid for mig at gøre det samme med mit professionelle liv. Jeg har brug for at overveje, hvad jeg vil over de næste 5-10 år, og det gør jeg ved at trække stikket nu og give mig selv tid til at mærke efter.

Lige nu har jeg ingen idé om, hvad jeg vil beskæftige mig med fremover, men det skal jeg selvfølgelig nok finde ud af. Lige nu har jeg dog lovet mig selv, at jeg ikke begynder at åbne for Pandoras Æske, men at jeg først begynde at overveje det, når jeg er færdig med at lave overdragelse af viden og opgaver hos PC-WARE.

Det har været et fantastisk privilegium at have været med i virksomheden i alle disse år, og være med til at opleve en fantastisk udvikling på utrolig mange områder. Når det er sagt, er der uden tvivl om, at det sidste års tid har været den hårdeste periode i min karriere. Omvendt siger jeg også til mig selv, at jeg har lært mere igennem de seneste seks måneder, end i de forrige seks år.

Jeg vil gerne slutte dette indlæg ved at sige tusind tak for samarbejdet og for en spændende rejse over de seneste otte år. Jeg er sikker på, at rejsen pludselig fortsætter igen og mon ikke at vores veje ikke krydses igen på den ene eller anden måde :-)

Den danske velfærdsmodel styrer støt og sikkert mod konkurs…

For nyligt læste jeg en kort kronik i Berlingske Tidende med Liberal Alliances partileder Anders Samuelsen. Han mener, at vælgerangst i den grad lammer begge blokke i dansk politik, og at det forhindrer politikerne i at gennemføre de reformer og besparelser, der er nødvendige for at få nationalregnskabet op.

Anders Samuelsen tør efter min mening melde rent ud i forhold til upopulære reformer og tabuområder som fjernelse af efterlønnen, brugerbetaling og øget udlicitering. Det er jo ikke for sjov, når nationalbankdirektør Nils Bernstein fortæller, at der skal findes ikke mindre end 34 mia. kroner om året, for at få regnskabet til at balancere.

Samtidigt viser alle prognoser, at der bliver markant færre erhvervsaktive i forhold til antallet af borgere på overførselsindkomst. Og med en offentlig sektor, der er den største i verden målt i forhold til indbyggerantal, så har enhver person i den private sektor i forvejen en anden person på sine skuldre. I en ikke al for fjern fremtid skal den samme privatansatte bære to personer på sine skuldre.

Og løsningen er hverken at være berøringsangste overfor reformer eller ændringer i skattestoppet som den siddende regering er, eller at begynde at tale om at hæve skatterne igen og indføre tåbelige millionærmisundelsesskatter, som Socialdemokraterne og Socialistisk Folkeparti har tænkt sig at gøre, hvis de får regeringsmagten.

Nej, det er nødvendigt med endda meget markante reformer indenfor en forholdsvis kort tidshorisont, hvis den danske velfærdsmodel ikke skal ende med at gå konkurs. Med et trist flertal af politikere, der kun tør tænke i populisme, meningsmålinger og genvalg, er der en ret stor sandsynlighed for, at bunden går ud af vort velfærdssystem i løbet af de kommende år. Se blot debatten omkring efterlønnen, hvor et stort flertal af økonomer vil afskaffe tilbuddet om efterløn til alle, men meget få politikere tør gøre noget ved problemet – fordi at de ved at det ikke giver genvalg.

Imidlertid stemmer jeg ikke en politikere ind i Folketinget for at vedkommende skal have et job for livet. For mig skal politikerne på den ene side være med til at repræsentere befolkningen og demokratiet, men i høj grad også være med til træffe nødvendige og også til tider upopulære beslutninger. Desværre er dansk politik ved at udarte sig til en popularitetskonkurrence, hvor flertallet ikke tør tænke på landets ve og vel, men kun tænker på personlig genvalg og fastholde eller få regeringsmagten.

Det tager ikke mere end to minutter på at læse kronikken, som du finder her. Det er efter min mening kloge ord, der kommer fra Anders Samuelsen, men døm selv, og drop gerne en kommentar med din egen mening om emnet.

Gamle cirkusheste og duften af savsmuld

Jeg må indrømme, at der er altså noget om det gamle ordsprog med, at gamle cirkusheste skraber uroligt i støvet ved duften af frisk savsmuld.

I går aftes kiggede jeg forbi Copenhagen Ultramarathon, der igen i år blev afviklet i et område mellem Albertslund og Vallensbæk.

Her kunne jeg følge nogle af de sidste løbere gennemføre deres 100 km løb. Nogle løbere så ud til at være meget godt med, både i krop og sind, hvor andre tydeligvis var mærket af de mange timers løb.

For mit eget vedkommende var det lidt pudsigt at opleve, at på trods af mange timers nærmest ulidelig smerte i forbindelse med mit eget 100 km løb, så kunne stemningen alligevel ikke undgå at trække i mig. Det at se løberne nå en delrunde eller nå helt i mål, fik mig virkelig til at tænke, at jeg skulle da have været med i løbet :-)

Anyway, det blev nu bare ved tanken, men der er som sagt noget om det med gamle cirkusheste og duften af savsmuld :-)