Så fik jeg også prøvet det :-)

Egentlig var det først lørdag, den 12. juni kl. 9.20 og 10.30, at jeg skulle have min officielle “dåb” som spinninginstruktør. Jeg havde nemlig halvt i sjov og halvt i alvor sagt til en af fitness dk’s bedste spinninginstruktører, Anne Vagner, at jeg da gerne ville vikariere for hende, hvis der opstod en mulighed for det. Heldigvis blev jeg taget på ordet, da Anne forleden spurgte mig, om jeg er frisk på at stille op næste lørdag og måske også nogle andre datoer. Og selvfølgelig er jeg da frisk på det :-) Jeg synes jo også, at jeg har noget at ha’ det i, da jeg efterhånden har spinnet næsten 1.000 timer over de sidste lidt over to år, og har fået masser af inspiration og viden fra mange forskellige spinninginstruktører.

Imidlertid skulle det vise sig, at jeg allerede fik min ilddåb i dag, hvilket skete ret spontant. Jeg var tilmeldt fredags eftermiddags 90 minutters spinninglektion hos fitness dk i Birkerød. Her er det normalt en af Danmarks hårdeste og bedste spinninginstruktører, Henrik Parbst, der har denne lektion, men i dag havde han vikar på. Ja, det vil sige, at det havde han så alligevel ikke, for hun dukkede slet ikke op, hvilket vi fandt ud af fem minutter inde i timen.

Men i stedet for at forfalde til den nemme løsning, og bare kvitte lektionen og gå ud og nyde det solskinsvejret, blev jeg heldigvis opfordret til at smutte op på instruktørcyklen. Næsten i vanlig stil tog jeg selvfølgelig mod opfordringen eller udfordringen, alt afhængig af med hvilke øjne man ser på det :-)

Og det var faktisk en rigtig fed oplevelse, om end det var superhårdt, når man både skal give instruktion og selv levere varen fuldt ud! Selvfølgelig skulle jeg lige finde “formen”, men som nævnt har jeg heldigvis masser af god inspiration fra de mange dygtige spinninginstruktører, som fitness dk har ansat.

Efter at vi havde fået overstået de ca. 90 minutters spinning og lige havde fået vejret igen, fik jeg heldigvis god og positiv feedback fra deltagerne. Jeg fik ganske vist at vide, at jeg ikke var overdreven generøs med pauser mellem de forskellige serier, men det tager jeg nu som et positivt tegn på, at jeg har presset folk ud af deres komfortzone, hvilket jo netop er en af mine vigtigste opgaver som instruktør.

Så alt i alt var det en supergod oplevelse, og jeg lærte en masse omkring teknik, instruktion og musik, som jeg helt sikkert kan bruge næste lørdag, når det for alvor går løs på Nygaardsvej på Østerbro :-)

Comments

  1. Altså jeg – som ellers bestemt ikke har set lyset i forhold til spinning – får jo næsten lyst til at prøve en time igen ;)

  2. He he – på lørdag løber jeg Broløbet så no can do!! Held i uheld ;)

  3. Det havde jeg selvfølgelig ikke lige tænkt på – meeen jeg tror, det må vente til en anden gang ;-)

Trackbacks

  1. […] havde jeg jo lige nået at snuse til det med at være spinninginstruktør, da jeg forrige fredag pludseligt blev opfordret til at springe på instruktørcyklen i fitness dk […]

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s