Så kunne jeg lære det :-)

I går oprandt dagen, hvor jeg skulle have min officielle debut som spinninginstruktør. Jeg havde lovet en af fitness dk’s faste og meget dygtige spinninginstruktører, Anne Vagner, at vikariere for hende nogle gange, medens hun er i træningslejr i forbindelse med hendes store velgørenhedsprojekt “Racing The World“.

Ganske havde jeg jo lige nået at snuse til det med at være spinninginstruktør, da jeg forrige fredag pludseligt blev opfordret til at springe på instruktørcyklen i fitness dk i Birkerød, da den faste instruktørs vikar ikke dukkede op som ellers forventet. Men her var der trods alt begrænsede forventninger, og jeg havde jo hverken nået at sammensætte en træningsserie eller et musikprogram. Alligevel synes jeg nu, at det gik ganske godt, selv om det var lidt improviseret. Et eller andet sted bør næsten 1.000 spinningtimer over de sidste lidt over to år jo også give en vis ballast :-)

Bagefter bed jeg dog mærke i, at jeg var ekstra smadret, for ikke alene havde jeg presset mig selv lige så hårdt som jeg plejede, men jeg måtte erkende at det tog altså også en del kræfter at skulle instruere og presse andre samtidigt. Så jeg tænkte, at jeg hellere måtte være lidt bevist om det, når jeg kom til den officielle debut.

Da lørdagen så endelig oprandt, mødte jeg veludhvilet og forberedt op hos fitness dk på Østerbro. Jeg havde selvfølgelig nået at få lavet træningsserier til både øvet og basis timerne og sammensat musik til serierne. Jeg havde også rigelig af drikkevarer med og et par energibarer til at fylde depoterne op med undervejs. Så alt i alt følte jeg mig godt forberedt og sad klar i sadlen, da spinning øvet timen startede kl. 9.20 med et næsten fyldt lokale.

Jeg havde sammensat et intenst og hårdt program til den øvede time, ganske som jeg gerne selv vil have det. Og jeg synes i al beskedenhed, at jeg fik folk til virkelig at give den gas under de forskellige serier. Jeg tænkte også, at jeg hellere måtte gå foran med et godt eksempel, og pressede mig selv benhårdt, samtidigt med at jeg var meget bevidst om løbende instruere og presse folk til at holde tempo, tage mere belastning på, løsne i skuldre og arme o.s.v.

Imidlertid var jeg slet ikke opmærksom på, hvor meget jeg pressede mig i den første time. Jeg havde godt flere gange set på pulsuret, at min maks.puls hele tiden lå langt over 80 % og ofte var oppe over 90 % under afslutningerne af serierne. Og selv under den sidste serie på ni minutter, hvor jeg tænkte at nu måtte jeg hellere sætte farten lidt ned for mit eget vedkommende, blev jeg faktisk grebet af stemningen og pressede mig selv til det yderste sammen med resten af spinningholdt.

Så da timen var forbi og jeg lige havde fået vejret igen og spist en energibar, kunne jeg godt mærke, at jeg havde det småskidt. Og selv om jeg fik drukket yderligere væske, synes jeg ikke rigtig at det hjalp. Anyway, jeg tænkte jo, at jeg altså lige måtte tage mig sammen. Den næste spinningtime var jo om få minutter,  da det “kun” var en basistime, tænkte jeg, at jeg nok skulle kæmpe mig igennem den time. Samtidig fik humøret det lidt bedre, da jeg fik en masse dejlig positiv feedback fra flere af deltagerne, da de forlod lokalet.

Men det holdt kun kort. Efter kun et kvarters tid synes jeg faktisk, at det blev værre, og jeg kunne mærke, at jeg nu virkelig fik det skidt. Og efter vel omkring yderligere fem minutter tænkte jeg, at nu var det altså tid for at stige af cyklen og sige stop. Jeg fik spurgt ud i salen, om der ikke var en der kunne tage over for mig, da jeg ikke var på toppen (mildest talt), hvorefter at jeg skyndte mig ud på toilettet og bare satte mig ned. Efter at have fået drukket noget mere vand og lige taget en 5-10 minutters timeout, fik jeg det heldigvis bedre igen, og jeg returnede til spinninglokalet – ikke for at overtage instruktørcyklen igen, men bare lige for at vise, at jeg skam stadig var i live :-)

Jeg tjekkede også mit pulsur bagefter, og kunne også erfare, at min følelse af, at jeg aldrig havde givet mig selv så meget var korrekt: Jeg havde nemlig sat personlig rekord i forbrænding: På 59 minutter havde jeg nået at forbrænde ikke mindre end 1.254 kalorier og haft en gennemsnitspuls var på 89 % og en maks.puls på 96 %. Det var ikke så mærkeligt, at jeg var flad efter den første time og at jeg havde tømt alle mulige reserver.

Anyway, jeg blev således en erfaring klogere i går med, hvor meget jeg trods alt kan presse mig selv, og at jeg skal huske, at det også kræver kræfter at instruere. Jeg ser derfor min debut som spinninginstruktør som både succesfuldt (den første time var bare en supergod spinningtime trods alt) og meget  lærerig, for jeg nu kender mine egne grænser endnu bedre.

Og heldigvis får jeg faktisk allerede lejlighed i dag til at bruge disse erfaringer. da jeg igen skal vikariere for Anne. Det hjælper jo nok også lidt, at spinning basis timen i dag ligger før øvet timen ;-)

Comments

  1. Er der ikke også en hel del empati med i at lede sådan et hold?

    Jeg mener folk har jo forskellige grænser og værdier?

    • Helt bestemt, og det kræver lige netop at man også har bare lidt overskud til at fornemme folks niveau.

      I dag gik det heldigvis langt bedre, og jeg formåede både at give den gas, og samtidig havde overskud til at instruere og motivere :-)

Trackbacks

  1. […] skade bliver man klog… 13 06 2010 Af skade bliver man som bekendt klog, og med gårsdagens lærdom i bagagen, drog jeg igen i dag afsted til Østerbro for at agere spinninginstruktør i et par […]

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s