Interessant kronik om Peter, Oda og Ole

Meget apropos mit indlæg om danske politikere og de tre vise aber, så fik jeg via Facebook sendt et link til en kronik i Berlingske Tidende.

Kronikken, som er skrevet af økonom Andreas Junge, handler om, at vores velfærdssamfund består af tre slags mennesker, nemlig privat ansatte Peter, offentligt ansatte Oda og offentligt forsørgede Ole. Demokratiet sørger for, at et flertal bestående af Oda og Ole stemmer for at vi skal have det højeste skattetryk i verden, hvilket gør at Oda og Ole kan dele frugten af  Peters arbejde mellem sig i form af henholdsvis offentlige lønninger og sociale ydelser.

Jeg synes at det er en meget interessant kronik, som i den grad udstiller kernen i de store problemer og udfordringer vi som land står overfor. Af samme grund vil jeg opfordre alle til at læse kronikken i håbet om, at vi får spredt budskabet (du finder kronikken her).

Andreas Junge sætter ganske vist tingene lidt på spidsen rent ordmæssigt, men det er jo efterhånden, hvad der skal til for at råbe befolkningen op. I mit eget blogindlæg skrev jeg, at det virker som om at landet nærmest skal gå konkurs, inden politikerne på tværs af blokkene tør gå sammen i nogle store brede forlig, og gennemføre de reformer som det danske samfund har brug for. Desværre er Andreas Junge endnu mere pessimistisk med hans afsluttende kommentar: “Sammenbruddet er uundgåeligt, men som min bedstefar, der levede i en tid, hvor hårdt arbejde var lige så givet som nat efter dag, sagde: Det skal nogle gange gøre rigtig ondt, før det kan blive godt”.

Optimisten i mig håber, at det ikke går helt så slemt, men der er også en stor realist i mig, og den del af mig siger, at Andreas Junge desværre godt kan gå hen og få ret :-(

Comments

  1. Jørgen Lang Jørgensen says:

    Der sker ikke noget sammenbrud i dansk økonomi, det er vildt overdrevet.
    Et lærestykke i, hvordan man ikke skal bære sig ad er Irland et godt eksempel på.

    Før finanskrisen var Irland forbilledet for mange liberalister også herhjemme.
    Det var et land Danmark skulle efterleve, i følge liberalisterne, med lave selskabsskatter og lave personskatter – landet fik øgenavnet “Den Keltiske Tiger”.

    Irerne blev berømte kloden rundt for deres økonomiske mirakel. Økonomien buldrede løs og skabte millionærer på stribe. Der var iværksætteri og innovation. Multinationale selskaber som Dell, Intel og Hewlett-Packard rykkede ind og skabte tusindvis af nye arbejdspladser lokket til af bl.a. de meget lave selskabsskatter og personskatter og hvor er de henne nu ?? – de eksisterer ikke mere i Irland – de er flygtet.

    “Den Keltiske Tiger” er nu afgået ved en brat død. Mange af de nyrige og ultraliberale der levede højt på Irlands økonomiske boom er væk.

    Tilbage er staten, som sænkede skatterne helt uforsvarligt – så da krisen kom konstaterede staten pludselig en katastrofal mangel på indtægter til finansiering af samfundet og i løbet af få måneder stod Irland overfor en truende statsbankerot.
    Irland har et budgetunderskud på ca. 25 procent af BNP til sammenligning har Danmark et underskud på p.t. på 3,9 procent af BNP.
    Irland må nu gå til EU og IMF og anmode om økonomisk hjælp.

    Hvis Danmark have fulgt liberalisternes anbefalinger dengang og fulgt samme kurs som Irland havde vi været i samme situation som Irland. Det er vi heldigvis ikke.
    Vi er et af de vestlige lande der har klaret sig bedst gennem den globale finans og økonomiske krise.
    Selvom vi i en periode falder lidt nedad stigen blandt de allermest velstående lande i verden, skal Danmark nok klare sig.

    Den medicin som Liberal Alliance forskriver med fjernelse af diverse skatter deriblandt en kraftig nedsættelse selskabsskatter og personskatter er ikke vejen frem.

    Der er for mange negative bivirkninger ved den politik, det er Irland et godt eksempel på.

  2. Jeg er enig i, at der ikke lige nu eller endnu er et sammenbrud i den danske økonomi, men indtil flere økonomer her i landet er begyndt at råbe vagt i gevær. Den offentlige sektor er nu blevet så stor samtidigt med, at befolkningen bliver ved med at råbe på mere og mere velfærd desuagtet, at der aldrig har været spyttet så mange milliarder i de offentlige systemer.

    Og vi i mange år har skulle efterleve Irlands eksempel, kan jeg nu ikke selv nikke genkendende til. Jovist, Irland har på mange måder fremstået som en godt eksempel for andre lande over en årrække, men som tingene har udviklet sig, har dette land meget store udfordringer, blandt andet som følge af en stor gældsætning (lige som Storbritanien).

    Det er jo fint, at du tror på at Danmark nok skal klare sig, men det tvivler jeg stærkt på bliver tilfældet. Uden væsentlige reformer bliver vi ved med at slæbe rundt på en økonomisk model, som virkede godt for 10-20 år siden, men som virkelig har det svært i en globaliseret verden. Over de næste 10-20 år kommer en meget stor del af arbejdsstyrken til at gå på pension (og førtidspension med de nuværende regler), uden at vi har tilpas med kvalificeret arbejdskraft til at erstatte dem, der går på pension.

    Jeg orker ikke selv længere at lytte til politikerne, jo, måske lige med undtagelse af Liberal Alliance folkene, der rent faktisk kalder en spade for en spade. Jeg tager til gengæld landets økonomer alvorligt, og når rigtig mange af dem råber vagt i gevær og siger, at noget må gøres snart, hvis vi skal bevare den danske velfærdsmodel, ja, så er der nok noget om det.

  3. Jørgen Lang Jørgensen says:

    Kære Leif.

    Selvom du ikke orker at lytte til politikerne så er det jo dem, som skal vedtage de lovændringer der skal til for at styrke vor internationale konkurrenceevne og samtidig bevare vort velfærdssamfund intakt.

    Liberal Alliance har ikke løsningen på samfundets problemer og de holder sig i øvrigt langt væk fra at deltage i seriøse forhandlinger om eksempelvis finanslov.
    De vil have “rene hænder” i den forestående valgkamp.

    Jeg er enig med dig i, at der skal nogle reformer til og at den offentlige sektor skal slankes, og at der mangler klare meldinger fra politikernes side.
    Her er nogle bud fra mig som almindelig vælger og hvis disse forslag skal vedtages i Folketinget skal der tælles, som i alle andre tilfælde, til 90 og når man er nået til det tal, tror jeg helt sikkert, at mange af de forslag har lidt en krank skæbne, men jeg mener selvfølgelig de er udtryk for sund fornuft.
    De er som følger:

    Slut med indefrysning af ejendomsskatter.

    Beskatning af gevinster ved salg af fast ejendom f. eks. 20% – beskattes som kapitalindkomst (som I Sverige).

    Krav til en udbetaling på mindst 20% ved køb af fast ejendom.

    Rentefradragsretten aftrappes over en årrække.

    Slut med fradrag for private sygeforsikringer, det vil give et provenu på o,7 mia.

    Fjern fradraget på private pensionsudbetalinger, det vil give ca. 60 mia. i merprovenu til de offentlige kasser.
    Fjernes fradragsretten, skal de private pensioner selvfølgelig være skattefri når de hæves.

    Ophæv skattestoppet som er videreført frem til 2019 det vil give 5,5 mia.

    Kraftigere beskatning af olie og gas fra nordsøen.

    Slut med skattefrie frynsegoder

    Afskaffelse af børnechecken for indkomster over kr. 500.000

    Øgning af energiafgifter, dog med en regulering, som forhindrer, at de vender den tunge ende nedad.

    Kraftig øgning af pesticidafgifterne i landbruget

    Afskaffelse af utidssvarende tilskud til erhvervslivet.
    For at skabe bedre rammer for erhvervslivet bør der derfor oprettes en national investeringsfond, ved at inddrage den nuværende statstøtte på 24 mia. som grundlag for en ny alliance mellem stat og marked og skabe grundlaget for at få gang i investeringerne

    Ingen nedsættelæse af selskabsskatten.
    Selskabsskatten er blevet halveret siden 80´erne, hvor satsen var på 50%.
    I 2007 blev selskabskatten sat ned til 25%, argumentet for nedsættelsen var at erhvervslivet så ville foretage stigende investeringer, men de er bare udeblevet – så en reduktion af selskabsskatten er en dårlig vækststrategi.

    Beskatning af multinationale selskaber som p.t. betaler 0 kr. i skat.

    Der hvor jeg angiver et merprovenu, som ialt giver en indtægt til staten på 66,2 mia. er ikke tal jeg har fundet på, men er ifølge regnedrengene i Finansministeriet.

    Fremtidens udfordringer med svigtende vækst kan ikke bare løses ved ultraliberalistiske vidundermidler og fingerknips i form af lavere skat og afskaffelse af efterløn, men vil derimod kræve knofedt og fokus, hvis vi vil bevare vort velfærdssamfund.
    Jeg er ikke så pessimistisk som du er og jeg er overbivist om at Danmark vil løse sine strukturelle problemer løbende, når behovet opstår.

Trackbacks

  1. […] This post was mentioned on Twitter by Tim Liljendahl, Leif Carlsen. Leif Carlsen said: Historien om privat ansatte Peter, offentligt ansatte Oda og offentligt forsørgede Ole http://tinyurl.com/2v95vg5 […]

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s