Search Results for: komfortzone

Ud af komfortzonen igen…

Onsdag aften fik jeg atter chancen for at tage et skridt ud af min personlige komfortzone. Chris MacDonald havde nemlig spurgt mig, om jeg havde lyst til at bruge et kvarters tid på at fortælle deltagerne på et af hans store åbne foredrag om, hvad jeg gør for at holde fast i det vægttab, som jeg har opnået under min livsstilsforandring.

Jeg er på ingen måde uvant til at holde foredrag om min livsstilsforandring, men normalvis sker det foran et publikum på 25 til 100 personer. Men det at stå foran næsten 900 mennesker i Falkonér Salen på Frederiksberg, og så endda skulle fungere som en slags opvarmning til en af Danmarks bedste foredragholdere, gjorde at jeg lige måtte skubbe mig selv ud af komfortzonen, og sige til mig, at hvis jeg har kunne gøre det foran 100 mennesker, så kan jeg selvfølgelig også foran næsten 900 :-)

Det skulle nu også vise sig, at der heller ikke var nogen grund til at være bekymret, for det gik super godt, og bagefter jeg fik masser af positive tilkendegivelser på mit indlæg. Og når jeg nu tænker over det, havde jeg endda færre sommerfugle i maven end jeg plejer at have. Jeg tror, det hjalp mig, at jeg havde mærket efter og nået at tænke over det med at springe ud af komfortzonen og bare gøre det.

Og så var det selvfølgelig fedt at kunne dele mine erfaringer og oplevelser med andre mennesker, og måske endda være med til at inspirere nogle til at komme igang med en livsstilsforandring.

Samtidigt var det som sædvanlig både lærerigt og underholdende at lytte til Chris’ foredrag – det bliver jeg aldrig træt af :-)

Super seje mennesker!

Torsdag aften have jeg fornøjelsen af, at være vikar for et cykling slankehold hos fitness dk i Birkerød. Cykling er i denne sammenhæng det samme som spinning, men da der er tale om er et registreret varemærke og koncept, og fitness dk ikke er interesseret i at skulle betale en masse penge for det (lig med højere pris for medlemmerne) og samtidigt være underlagt en masse restriktioner, har fitness dk valgt at kalde spinning for cykling – selvom det altså stadigvæk er spinning :-)

Anyway, det jeg gerne vil berette om, er de super seje mennesker, der deltog på torsdagens slankehold. Jeg kalder dem super seje af flere grunde: Først og fremmest fordi at de møder op for at gøre noget ved et overvægtsproblem og/eller komme i bedre form i det hele taget. Dernæst fordi deltagerne i to omgange hoppede ud af deres personlige komfortzonen lige netop den aften.

Jeg havde på forhånd besluttet mig for, at jeg ville prøve at arbejde med holdet i forhold til at komme lidt ud af komfortzonen, ganske som Chris havde lært mig at gøre det i forbindelse med “Chris På Vægten” projektet. Netop det med at turde springe ud af sin komfortzone fra tid til anden, har i allerhøjeste grad været med til at få mig i mål i forhold til min egen livsstilsforandring, og har givet mig mod på at prøve mange ny udfordringer.

De otte deltagere havde valgt at sprede sig over det meste af salen, og de få, der sad på forreste række, havde sat sig helt ude i siden. Jeg kan selv huske, da jeg startede med at gå til spinning, at jeg sad helt oppe bag ved, og gerne ude i et af hjørnerne, hvor man kunne sidde lidt for sig selv og uden den store opmærksomhed fra instruktør eller andre på holdet. Og pudsigt nok var det samme mønster gældende for dette slankehold. Jeg startede derfor timen med at bede deltagerne om at samle sig nede på første og anden række. Dels ville jeg at samle dem lidt, da det giver energi og samling som hold, og dels ønskede jeg netop at skubbe til dem i forhold til det med komfortzonen. Og ganske som forventet afstedkom min opfordring prompte spørgsmål om hvorfor, om hvad det nu var for noget, og om det ikke var okay at blive siddende. Jeg holdt dog fast, og bad dem om at sætte sig sammen side om side på de første par rækker.

Da deltagerne havde fundet sig tilrette på deres nye pladser, brugte jeg nogle minutter på at forklare dem baggrunden for min instruktion. Jeg fortalte dem, hvordan det at lære at udfordre sig selv i forhold til at springe ud af komfortzonen, også ville kunne være med til at hjælpe dem i mål i forhold til deres ønske om vægttab/bedre kondition. Dernæst informerede jeg dem om dagens program. Under normal omstændigheder kører man disse timer med forholdsvis lav intensitet og med pauser hvert 10. minut. Jeg ønskede dog at prøve at skubbe deltagerne ud af deres fysisk komfortzone ved at presse dem til ét langt træningspas uden planlagte pauser. Jeg opfordrede dem til at lytte til sig selv, og selvfølgelig om nødvendigt tage små pauser undervejs, og tilpasse intensiteten. I samme moment opfordrede jeg dem dog også til at prøve at presse sig selv.

Heldigvis var alle deltagere friske på udfordringen, og vi gik i gang med det samme. Det var selvfølgelig fysisk hårdt for deltagerne, men også mentalt udfordrende, når kroppen begynder at være ekstra øm og træt, når man bliver presset ud over, hvad man er vant til. Så begynder hjernen at stille spørgsmålstegn til ens evner, og om man nu virkelig kan gennemføre. Ikke desto mindre kørte vi løs i næsten kvarter, og alle gav max gas med hvad de nu havde af ressourcer. Så alt i alt blev deltagerne et par erfaringer rigere: Dels var de i to omgang hoppet ud af deres personlige komfortzone, og dels fandt de ud af, at de kunne meget mere fysisk, end de umiddelbart havde troet de kunne.

Så der er virkelig noget om det, når jeg kalder alle deltagere for super seje mennesker! Total respekt for at de turde springe ud i det, og kæmpe hårdt for at nå i mål. Nu ved de, at de kan mere end de troede, og den erfaring er selvfølgelig utrolig nyttig næste gang vi prøver på at rykke grænsen lidt. Og gad vide om de så ikke også kan bruge denne erfaring andre steder i livet? Hvis de kan træde ud af komfortzonen under hårdt fysisk pres i en spinningsal, kan de selvfølgelig også gøre det i mange andre sammenhænge :-)

Respekt!

PS: Husker du selv at komme ud af din egen komfortzone fra tid til anden?

Nu også med Facebook fanside :-)

Hvis der var nogen, som havde sagt til mig for lidt over to og et halvt år siden, at jeg i tiden fremover dels ville tabe mig næsten 40 kg, gennemgå en total livsstilsforandring og gennemføre et løb på ikke mindre end 100 km, endda kun et år efter starten på “Chris på Vægten” projektet“, ville jeg havde sagt til vedkommende, at han/hun måtte være fuld af løgn!

Og havde vedkommende også sagt til mig, at jeg også ville ende med at tage en uddannelse som spinninginstruktør og holde foredrag for virksomheder, organisationer, skoler og lignende, ville jeg først tænke, at personen måtte være vanvittig!

Ikke desto mindre er det jo lige præcis, hvad der er sket, og heldigvis for det! Som jeg fortæller under mine foredrag, så føler jeg, at jeg har oplevet mere i de seneste par år, end jeg havde gjort i de forgangne 41 år. Det tilskriver jeg i høj grad, at jeg har lært at springe ud af min komfortzone og ganske enkelt bare kaste mig ud i at prøve nye ting og oplevelser.

Og for at det ikke skal være løgn, så har jeg nu også oprettet min egen Facebook fanside, som du kan se ved at klikke her. I forbindelse med at jeg er begyndt at afholde flere og flere foredrag, er der en del, der har spurgt mig, om det så ikke ville være passende med en Facebook fanside, hvor jeg kan poste nyheder, fotos, videoer og andre relevante ting. Den opfordring har jeg taget imod, og oprettet en sådan side til formålet. Så hvis du har lyst til at følge med på den front, så husk at klikke på “Synes godt om”-knappen på min fanside :-)

Et anderledes foredragspublikum…

I mandags var jeg atter ude og holde foredrag om min livsstilsforandring og 100 km løb, men denne gang var det et noget anderledes publikum jeg stod foran.

Jeg har holdt foredrag for virksomheder, ledergrupper, idrætsforeninger og lignende, og som regel er det et bred gruppe af voksne mennesker i alle mulige aldersgrupper og “størrelser”. Et andet kendetegn for mit foredragspublikum var indtil i mandags, at mange har selv oplevet problemer med overvægt, og/eller føler sig begrænset i forhold til at springe ud af sin komfortzone og prøve nye spændende ting her i livet.

Imidlertid var det et helt andet og for mig nyt foredragspublikum som jeg havde fornøjelsen at møde i mandags. Jeg var nemlig blevet spurgt, om jeg ikke kunne tænke mig at holde foredrag for en syvende klasse på Århus Friskole, og selvfølgelig havde jeg det :-)

Jeg havde godt tænkt over, at jeg måtte ændre lidt i mit foredrag, dels af pædagogiske hensyn i forhold til målgruppen og dels fordi at 13-14 årige forståeligt nok har et helt anden udgangspunkt i forhold til livet og verdenen i det hele taget. De unge mennesker slæber jo ikke rundt med min livserfaring (på godt og ondt), og der var derfor en masse “baggrundsviden” som jeg ikke bare kunne tage for givet i forhold til mit foredrag.

Ikke desto mindre blev det alligevel til en super god og interessant oplevelse for mig, fordi det var super fedt at få lov til at give videre på en anden måde, end jeg normalt gør i forhold til et voksent publikum. Dels udfordrede det jo mig i forhold til min rolle som formidler, og dels blev jeg mødt med en masse både sjove og interessante spørgsmål fra de unge.

Hvad angår børnenes oplevelse af foredraget, så virkede det som om at de fik noget ud af det – i hvert fald at dømme ud fra deres reaktioner og spørgsmål. Og et par dage senere fik jeg endvidere en sød mail fra Hanna, som er forældrevikar på skolen, og som havde booket mig til foredraget. Hanna skrev følgende til mig (bare for god ordens skyld så har jeg fået hendes accept for at bringe udtalelsen på min blog):

“Kære Leif, jeg blev meget inspireret af din foredrag og din kamp. Er selv en kriger, så for mig er det let at komme frem med bekæmpelsen af afmagt. Men mine øjne blev mere åbent efter din foredrag, og jeg begynder at fokusere mere på fælleskabet. Jeg forstår, at det giver støtte og det gør vores beslutninger stærkere. Og at det med støtten, det gør mig til en mega stor kriger nu. Man kan meget alene, men man kan alt, hvis man har en eller flere, som man kan støtte sig i. Med hensyn til 7. klassen, så holdt du dem i fokus, og selvom der til tider var uro på gangen, var det ro og fokus hos dem. Du kan nogle ting, du tryller stemningen frem. Jeg har hørt dem diskutere, så har de vist reflekteret på problematikken omkring usund mad. Plus at jeg aldrig før har hørt min søn Max sige: “Jeg vil gerne koncentrere mig på min uddannelse, jeg går meget op i dansk nu”. Og han selv har lavet lektier i går. Mirakel!!”

Jeg blev selvfølgelig rigtig glad og rørt over Hannas mail. Jeg synes altid at det er fantastisk at få lov til at “skubbe” til folk gennem mine foredrag og personlige historie, men når man også kan ramme unge mennesker med sine budskaber og værdier, ja, så går det hele altså op i en højere enhed :-)

Endnu en god foredragsoplevelse…

Tirsdag aften havde jeg endnu en gang det privilegium, at få lov til at komme og fortælle om min livsstilsforandring over de sidste par år, om det at komme ud af sin komfortzone og sidst, men ikke mindst, om mit livs indtil nu største udfordring i form af mit 100 km løb.

Jeg var blevet spurgt, om jeg ikke kunne tænke mig at komme en tur til Kolding for at holde foredrag for en gruppe mennesker, der er i gang med et coach- og terapeutuddannelsesforløb hos CClifeacademy i Kolding.

Og selvfølgelig havde jeg lyst til at komme og fortælle min historie og på den måde give videre, og måske motivere andre til et “kursskifte” i livet.

I efterhånden vanlig stil blev det til et foredrag af et par timers varighed med god energi, historiefortælling, venligt mente provokationer, grin og tårer. Det, der gjorde dette foredrag lidt anderledes, var at “målgruppen” var det var en gruppe mennesker, der lever af at hjælpe andre med at blive mentalt udfordret og motiveret, hvor min historie i høj grad drejer sig om at blive fysisk udfordret. Det afstedkom nogle ganske interessante spørgsmål, og var bare med til at gøre aftenen endnu mere udbytterig – bestemt også for mig.

Alt i alt endnu en rigtig god foredragsoplevelse :-)

There is a first time for everything…

I går fik jeg atter lejlighed til at teste mig selv lidt, og endnu en gang komme ud af min personlige komfortzone.

Min gode ven, Thomas, der er butikschef for Tøjeksperten i Birkerød, spurgte mig for nyligt, om jeg ikke kunne tænke mig at gå model i forbindelse med at der ville blive afholdt et”Open By Night” arrangement i byen.

Der er ingen tvivl om, at hvis han havde spurgt mig inden min livsstilsforandring, altså for lidt over to år siden, havde jeg sagt nej med det samme! Ved nærmere eftertanke ville Thomas nok heller ikke have spurgt mig den gang, da mit “modelpotentiale” var en hel del mere begrænset på det tidspunkt :-) Men efter at have været igennem “Chris På Vægten” projektet, hvor Chris lærte mig, at der er så mange nye skønne oplevelser her i livet, hvis man fra tid til anden tør træde ud af sine komfortzone, var der ikke så meget at være i tvivl om: Selvfølgelig skulle jeg da prøve at gå model!

Det er jo ikke fordi, at jeg tænkte at det måske kunne være en ny karrierevej (så høje tanker har jeg trods alt ikke om mig selv), men udover at gøre en god ven en tjeneste, så tænkte jeg mest af alt, at det kunne være super sjovt at prøve det. Samtidigt tænkte jeg, at det at jeg endnu engang springer ud i at prøve noget helt nyt, ville det kun bidrage positivt i forhold til selvværd og selvtillid, fordi at jeg ved at godt tør prøve noget som i hvert fald tidligere har været totalt “no go” for mit vedkommende.

Hvordan gik det så? Som bekendt er der en første gang for alting her i livet, og jeg ville lyve, hvis der ikke var et strejf af nervøsitet og sceneskræk, da klokken nærmere sig 19:00, hvor modeshowet startede. Men ganske som jo næsten altid går, gik det rigtig godt trods nervøsiteten. Vi var to fyre og 17 piger (passende forhold vil nogen sige), og i løbet af en times tid fik vi vist alle mulige former for efterårsmode foran en masse af byens borgere. Og ud fra klapsalverne fra publikum at dømme, var der stor tilfredshed med aftenens modeshow.

Ergo overlevede jeg min debut som model, og det var rigtigt sjovt at prøve. Jeg er samtidigt blevet nogle erfaringer rigere, og kan således tilføje en ny side i min personlige oplevelsesbog. Om jeg så kommer til at kunne gøre brug af erfaringerne igen, må tiden jo vise :-)

Hvad med dig selv? Har du været ud af din komfortzone på det sidste?

Karriereskift til fitnessbranchen?

Jeg bliver jævnligt spurgt, om jeg nu er ved at skifte karrierevej fra at have været administrerende direktør i it-branchen, til at blive spinninginstruktør eller andet som har med fitnessbranchen at gøre.

Svaret er ganske enkelt, at det er jeg ikke.

For mig er det at tage en uddannelse som spinninginstruktør kun et udtryk for, at jeg gerne vil have et stykke officielt papir på min passion, og fordi jeg som hobby erne vil have et fast hold på aften- eller weekendbasis. For at jeg kan bringe mig i position til det, er det (selvfølgelig) nødvendigt med en officiel uddannelse.

For lidt over to år siden turde jeg ikke engang sidde på bagerste række på en spinninghold, men efter at jeg har været igennem min store livsstilsforandring over de sidste par år, har jeg med Chris MacDonalds hjælp lært at presse mig selv ud af min egen komfortzone på flere plan. I den sammenhæng har det føltes næsten helt naturligt, at jeg også skulle prøve kræfter med rollen som spinninginstruktør, specielt fordi jeg brænder for at give videre og presse folk til at blive bedre og få mere ud af deres spinningtimer.

Med hensyn til min karrieremæsssige fremtid, så er jeg nu konkret i gang med at lede efter nye udfordringer, efter at jeg tilbage i april måned besluttede mig for at sige farvel til verdens bedste job. Efter otte år hos PC-WARE Danmark og næsten seks år som administrerende direktør for denne virksomhed, følte jeg at det var tid for at stoppe op og mærke efter, hvad jeg gerne ville beskæftige mig med fremover.

Efter en periode, hvor jeg har taget den med ro og fået holdt en dejlig lang sommerferie, er jeg nået frem til den konklusion, at jeg stadigvæk gerne vil beskæftige mig med ledelse og motivation af medarbejdere, og gerne i en vækstorienteret virksomhed. Det behøver ikke nødvendigvis at være i it-branchen, og ej heller som administrerende direktør – i hvert fald ikke til at starte med. Faktisk har jeg besluttet mig for at være åben overfor stort set alle former for brancher og udfordringer, så længe jeg kan få lov til at arbejde med noget jeg brænder for – for så ved jeg, at jeg lige pludselig igen har verdens bedste job :-)

Fedt at kunne give videre :-)

Her til aften var jeg atter ude for at holde foredrag om min livsstilsforandring, 100 km løbet, og ikke mindst om det at prøve på at komme ud af sin komfortzone fra tid til anden.

Denne gang var det for en virksomhed i Roskilde, der – som et led i et internt sundhedsprojekt – havde inviteret medarbejderne til at komme og høre om mine erfaringer på dette område.

Det blev til et to timer langt foredrag for en gruppe interesserede og nysgerrige medarbejdere, der tog imod budskaber med et åbent og positivt syn. Det var efter min mening i hvert fald tydelig at mærke på det feedback som jeg fik under og efter foredraget.

Personligt føler jeg, at jeg har fået en gave for livet af Chris MacDonald i form af alt det han lærte mig under “Chris På Vægten” projektet. Af samme grund føler jeg faktisk også en vis forpligtelse til at give videre til andre mennesker i form af min viden og erfaring. Det var derfor bare super dejligt at føle, at jeg havde ramt et eller andet hos de fleste deltagere i aftenens foredrag, og at de selv samme folk således kunne gå hjem med et eller andet som de kan bruge i deres eget liv.

Fedt, fedt, fedt :-)

Det bliver helt sikkert ikke sidste gang…

Hvis du har fulgt med her på bloggen over det sidste år eller to, ved du at jeg har skrevet en hel del indlæg om det med at komme ud af komfortzonen i forskellige sammenhænge. Det kan være i form af fysiske udfordringer, mentale forandringer eller bare det at skubbe til en gammel indgroet vane. Når man som jeg har været igennem en så stor livsstilsforandring som jeg har været over de sidste par år, føles det efterhånden som en selvfølgelighed, at jeg på løbende basis skal prøve at presse mig ud af komfortzonen. Ellers tænker jeg, at man ender med igen at låse sig fast i gamle (og ofte usunde) mønstre og vaner.

Så da min veninde Benita for en måned eller to siden begyndte at snakke om, at jeg da skulle tage med på Skanderborg Festivalen, kunne jeg mærke, at jeg blev presset lidt i forhold til min komfortzone. Indtil da havde jeg den fastlåste holdning, at festivaler bestemt ikke var noget for mig. Jeg elsker ganske vist god musik, men jeg havde noget et meget stereotyp billede af, at festivaler var lig med alt for mange mennesker, mudder, dårligt vejr, tvivlsomme sanitære forhold og alle andre former for dårligdomme :-)

Imidlertid lykkedes det for Benita at skubbe til mig i sådan en grad, blandt andet ved at opfordre mig til at tage min egen medicin med hensyn til det med at komme ud af komfortzonen, at jeg besluttede mig for prøve at deltage i Skanderborg Festivalen – ganske vist kun i en enkelt dag, men det var nu også en stor nok udfordring i sig selv for en person, der indtil i går overhovedet ikke kunne forestille sig, at deltage på en festival :-)

Imidlertid skulle det vise sig, at selv en enkelt dag på Skanderborg Festivalen ville blive til en super fantastisk dejlig oplevelse. Udover at komme rundt på festivalpladsen, og opleve alle mulige forskellige og glade mennesker, kunstnere og bands, var Skanderborg Festivalen 2010 bare en super dejlig, positiv og livsbekræftende “udfordring”. Faktisk kan jeg ikke huske, at jeg overhovedet har hygget mig så meget og festet løs på en så fed måde :-)

Generelt set var der masser af musikalsk varietet på programmet, men fredagens fedeste oplevelse var uden sammenligning “Hej Matematik“, som gav koncert på Bøgescenen. Søren Rasted og hans nevø Nicolaj Rasted formåede i den grad at få alle med i en kæmpe eksplosion af fed musik, performance og dans. Jeg blev i den grad revet med i den skønneste eufori man kan forestille mig når det gælder en koncert. Og beviset dagen derpå var i hvert fald, at jeg i den grad kunne mærke, at jeg havde brugt både stemmebånd og alle mine “danskemuskler” (primært lægmuskler) til at deltage i denne fantastiske koncert.

Så min personlige konklusion efter bare en enkelt dag på Skanderborg Festivalen er ganske simpel: Jeg skal helt sikkert tilbage og deltage på festivalen næste år, og også være der mere end bare en enkelt dag. Om jeg så ligefrem kommer til at overnatte i telt, må jeg tage som en ny udfordring til den tid, men jeg er i hvert fald garanteret som deltager på Skanderborg Festivalen 2011 :-)

En sidste kommentar: Jeg ved godt, at det er nemt at sige, at man bare skal være åben overfor nye udfordringer i det hele taget. I virkeligheden er det selvfølgelig langt sværere, når det kommer til stykket. Omvendt vil jeg endnu engang opfordre alle til, at prøve på at komme ud af deres komfortzone i stort set enhver sammenhæng. Der venter så mange gode oplevelser og ikke mindst muligheden for at udvikle sig på det personlige plan.

Der er virkelig noget som ordsproget “Use it or lose it”.

Så fik jeg også prøvet det :-)

Egentlig var det først lørdag, den 12. juni kl. 9.20 og 10.30, at jeg skulle have min officielle “dåb” som spinninginstruktør. Jeg havde nemlig halvt i sjov og halvt i alvor sagt til en af fitness dk’s bedste spinninginstruktører, Anne Vagner, at jeg da gerne ville vikariere for hende, hvis der opstod en mulighed for det. Heldigvis blev jeg taget på ordet, da Anne forleden spurgte mig, om jeg er frisk på at stille op næste lørdag og måske også nogle andre datoer. Og selvfølgelig er jeg da frisk på det :-) Jeg synes jo også, at jeg har noget at ha’ det i, da jeg efterhånden har spinnet næsten 1.000 timer over de sidste lidt over to år, og har fået masser af inspiration og viden fra mange forskellige spinninginstruktører.

Imidlertid skulle det vise sig, at jeg allerede fik min ilddåb i dag, hvilket skete ret spontant. Jeg var tilmeldt fredags eftermiddags 90 minutters spinninglektion hos fitness dk i Birkerød. Her er det normalt en af Danmarks hårdeste og bedste spinninginstruktører, Henrik Parbst, der har denne lektion, men i dag havde han vikar på. Ja, det vil sige, at det havde han så alligevel ikke, for hun dukkede slet ikke op, hvilket vi fandt ud af fem minutter inde i timen.

Men i stedet for at forfalde til den nemme løsning, og bare kvitte lektionen og gå ud og nyde det solskinsvejret, blev jeg heldigvis opfordret til at smutte op på instruktørcyklen. Næsten i vanlig stil tog jeg selvfølgelig mod opfordringen eller udfordringen, alt afhængig af med hvilke øjne man ser på det :-)

Og det var faktisk en rigtig fed oplevelse, om end det var superhårdt, når man både skal give instruktion og selv levere varen fuldt ud! Selvfølgelig skulle jeg lige finde “formen”, men som nævnt har jeg heldigvis masser af god inspiration fra de mange dygtige spinninginstruktører, som fitness dk har ansat.

Efter at vi havde fået overstået de ca. 90 minutters spinning og lige havde fået vejret igen, fik jeg heldigvis god og positiv feedback fra deltagerne. Jeg fik ganske vist at vide, at jeg ikke var overdreven generøs med pauser mellem de forskellige serier, men det tager jeg nu som et positivt tegn på, at jeg har presset folk ud af deres komfortzone, hvilket jo netop er en af mine vigtigste opgaver som instruktør.

Så alt i alt var det en supergod oplevelse, og jeg lærte en masse omkring teknik, instruktion og musik, som jeg helt sikkert kan bruge næste lørdag, når det for alvor går løs på Nygaardsvej på Østerbro :-)