Endnu en fed foredragsoplevelse!

I onsdags havde jeg den store fornøjelse at holde foredrag for Ten Chi Jin Kampkunst Akademi i Højbjerg, som ligger i den sydlige del af Århus.

Publikum bestod primært af klubbens egne medlemmer, familie og venner, men da der var tale om et åbent foredrag havde andre interesserede også fundet frem til klubbens lokaler, hvilket var super godt ud fra tankegangen om “the more the merrier” :-)

Det primære fokus i mit foredrag gik på det med at komme ud af sin komfortzone og lære at gå efter nye mål her i livet. Efter min mening er der er så mange nye spændende ting at opleve, hvis man tør udfordre sig selv på sine vaner og holdninger. Alt for ofte sætter vi bare hjernen på “autopilot” i en travl og stresset hverdag, og lader dermed ofte gamle mønstre bestemme, hvad vi gider beskæftige os med. Min tese er, at hvis vi ikke løbende udfordrer os fysisk og mentalt, forfalder vi stille og roligt og lader vanens ufattelige store magt få en alt for stor indflydelse på, hvordan vort liv udvikler sig.

Det blev til et par timer i selskab med en flok meget interesserede og spørgelystne mennesker, og jeg føler mig meget overbevist om, at alle fik noget med hjem at tænke over. Dermed føler jeg også, at min personlige mission er lykkedes, da jeg dels gerne vil give videre af min erfaringer og dels gerne vil inspirere andre til at komme bare lidt ud af komfortzonen og prøve nye ting her i livet.

Min morale er i hvert fald meget klar: Komfortzonen er et godt sted at lade op og reflektere over tingene, men rigtig mange af de spændende ting her i livet ligger udenfor vores komfortzone. Og da livet på mange måder er kort, gælder det om at lade være med at bruge hele livet inde i komfortzonen!

Comments

  1. Det fik også sat en del tanker igang i mit hovede – men det er selvfølgelig også hele meningen med sådan et motivationsforedrag. Ingen tvivl om at jeg er på rette vej i hvert fald, men heller ingen tvivl om at der fortsat skal arbejdes for at det lykkes.

    For mit vedkommende var det mest dét omkring at træde lidt udenfor komfortzonen og tage en risiko/chance, som jeg virkelig kunne bruge. Det er noget jeg så småt er begyndt på, noget jeg tidligere aldrig gjorde…
    Mvh Tenna

    • Det er dejligt at høre, at foredraget har sat tanker igang hos dig, Tenna og at specielt det med at træde ud af komfortzonen var noget som du især kunne bruge :-)

      Jeg er heller ikke i tvivl om, at du kommer til at lykkes i din og Jans livsstilsforandring. I er allerede rigtig godt på vej og godt begyndt er som bekendt halvt fuldendt!

  2. Jeg er enig med dig om at mange oplevelser ligger udenfor komfortzonen og er dem vi husker på godt og ondt. Det er der vi flytter vores grænser. Det kan dog være svært for mange at komme ud af den “sove pude” som er komfortzonen. Der er jo trygt, rart og velkendt.

  3. Jeg synes også det var et super foredrag, Leif. Specielt omkring hvor langt man kan komme med en god portion vilje – og folk omkring sig, der støtter op om en. Det er jo vand på min “karate-mølle”.

    Jeg har selv i mange år – til stor irritation for mange – praktiseret det, du omtalte som “det simple liv”. Jeg er helt enig med dig i, at det i sidste ende drejer sig om, at JEG er glad og tilfreds. Man kan ikke være noget for andre, hvis ikke man er noget for sig selv.
    Derfor var det en dejlig overraskelse, at du netop bragte dette emne op, og “gav mig ret” :-)

    • Mange tak for de venlige ord, Jan. Jeg er super glad for at høre, at du fik noget med hjem, og også at du blev bekræftet yderligere i din egen tilgang til livet :-)

Trackbacks

  1. […] forbindelse med mit foredrag i onsdags i Højbjerg, kom en ung fyr op til mig efter foredraget, fordi han gerne ville dele en sød lille historie om […]

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s