Linie 3: Man har et standpunkt…

Hvis man skal tro Ekstra Bladet (det skal man jo, for det passer jo altid, hvad de skriver i avisen), så genopstår Linie 3 åbenbart.

Dette sker desuagtet, at Preben Kristensen tilbage i september 2007 meldte ud, at han ikke igen vil gå på scenen med Anders Bircow og Thomas Eje, og at det dermed var et farvel til Linie 3. Dengang udtalte Preben Christensen, at der ikke længere var den energi og inspiration, der skal være til for at det ville være sjovt at drive Linie 3 videre. Samtidigt gav han udtryk for, at både tiden og de tre scenekunstnere har ændret sig så meget, at de var vokset fra hinanden.

Jeg tænker, at finanskrisen m.m. åbenbart har kradset så meget hos de tre kunstnere, at de vælger at trække kortet med, at man har et standpunkt til man tager et nyt, og det er selvfølgelig også helt fair.

Umiddelbart får jeg dog den tanke, at der er en stor risiko for, at det bliver et krampagtigt forsøg på at komme tilbage på den danske showbiz scene, hvor der er løbet ufatteligt meget vand gennem åen over de sidste fem år. Samtidigt er det oprindelige Linie 3 publikum næppe blevet større – faktisk er det jo nok nærmere blevet mindre som følge af “naturlig afgang” i kundesegmentet! Samtidigt er publikum ikke ligefrem blevet mindre kritisk, og derfor også kræver reel kvalitetsunderholdning og comedy.

Personligt tror jeg, at tiden er løbet fra Linie 3, og at det derfor bliver til et forkølet forsøg på at vende tilbage til scenen. Omvendt kan jeg rent kommercielt sagtens ønske dem et godt comeback ud fra en holdning om, at alt, hvad der kan give vækst i det private forbrug bliver hilst velkommen fra min side for tiden, også selv om det drejer sig om Linie 3 ;-)

Comments

  1. De skulle overveje at få en “special guest star” med i showet…. Finn Nørbygaard måske?

  2. Jeg er helt enig, Leif. Linie 3… det er jo SÅ 80’er. Det var fint dengang, men det holder ikke en meter længere. Så enten kommer de ud med noget helt nyt og spektakulært… eller også er de doomed.

    • Så sandt, så sandt, Jan! Og med risiko for at blive kaldt for lyseslukker, tænker jeg at det næppe bliver noget nyt og spektakulært, men derimod bare gammel vin på nye flasker…

  3. Det er utroligt hvad penge kan få folk til ;). Men på et eller andet plan kan man også forstå dem. Thomas Eje har tabt enormt mange penge på sit las vegas eventyr og Anders Bircow har været involveret i flere pyramide-spil (har han ikke?), og hvad vil man helst? Have x antal millioner for at optræde og hygge sig i et år eller to, eller knokle røven ud af bukserne i et normalt job i 5-6 år? Jeg ved da godt hvad jeg ville vælge!

  4. Jeg har aldrig været fan af de tre herre og skal i hvert fald ikke se dem. I dag har vi heldigvis også mere end 1 tvkanal, så det skulle være muligt at undgå dem.

    Formodentlig kommer de fortrinsvis til at gøre sig på tv charlie. ;)

    • Helt enig, Jens med hensyn til, at der er langt flere kanaler at vælge imellem.

      Og ja, TV 2 Charlie er jo kommet til sidehen, og det må jo være rette sted for til den tid at genudsende showet 5-600 gange, ganske som TV 2 gjorde med Linie 3’s gamle jubilæumsshow – der kan man tale om at tærske mega langhalm!

  5. Jesper Sode says:

    Reelt har de jo altid optrådt med det samme show gennem de seneste 25 år – så deres kernekunder søger jo ikke ligefrem noget nyt. Snarere tværtimod.

    De skal nok gå solgt deres 50.000 billetter. (bare ikke lige til mig).

  6. Når Hansi Hinterseer kan trække fulde huse så tror jeg faktisk også Linie 3 kan… og i modsætning til førstnævnte har de tre fyre talent.

    Men ellers gi’r jeg dig ret Leif… tiden er li’som løbet fra dem!

    • Jeg tror såmænd også, at Linie 3 kommer til at trække fulde huse, også selvom tiden er løbet fra dem – pudsigt nok vil folk gerne betale penge for at se nogle gamle cirkusheste løbe endnu en runde i manegen…

  7. Den slags comebacks bliver næsten altid pinlige, men hvis der er nogen, der kan gøre det, er det Linie 3. Thomas Eje er født morsom… han behøver næsten ikke åbne munden, bare hans ansigtsudtryk.

    • Jeg er helt enig i, at den slags comeback næsten altid bliver pinline. Om Linie 3 kan gøre det, betvivler jeg meget. Nogle gange skal man bare lære at sige nu kan der ikke tærskes mere langhalm på det koncept.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s