Kronik: Nutidens feudalistiske skattesystem

Af Robert Spliid, cand.polit og Senior Vice President, Nykredit Markets

Danskerne slider og slæber som trælle langt de fleste timer af en arbejdsuge til ære for velfærdsstaten

Flere journalister og økonomer har kritiseret Lars Seier Christensen for hans udtalelser til den amerikanske tv-kanal Fox Business.

Udtalelserne handler om danskernes skattebelastning.

I tv-udsendelsen hævdede Seier således, at danskerne reelt betaler 80 pct. af deres løn i skat.

Men hvordan hænger det nu sammen med, at vort officielle skattetryk, verdens højeste, “kun” er på 48,8 pct.?

Seier er faktisk ikke så langt fra sandheden, som man skulle tro.

Sliderne holder os i gang

Det officielle skattetryk er nemlig blot skattens andel af bnp, og en lang række indkomster beskattes slet ikke eller bliver beskattet med en meget lav sats.

Det gælder eksempelvis værdien af en række offentlige ydelser, ligesom mange overførselsindkomster har en meget lav skattesats.

Man kan vælge at se på gennemsnitsbetragtninger i forhold til marginale betragtninger, og man kan vælge at se på folk med høje indkomster i forhold til lave indkomster.

Seier har formentlig tænkt på skatteyderne i den øvre del af indkomstskalaen.

Det vil sige “sliderne”, dem, som i sidste ende holder gang i hjulene.

Eksemplet Jensen

Lade os tage 2011 som udgangspunkt, for her er alle tal kendte.

En lønmodtager, lad os kalde ham Jensen, med en årlig indkomst på 1 mio. kr., skulle i 2011 af med 472.942 kr. (47,3 pct.) i indkomstskat.

Lad os antage, at Jensen havde et hus til en ejendomsværdi på 4 mio. og en grundværdi på 1 mio. kr. Det havde udløst en ejendomsværdiskat på 59.200 kr. og en grundskyld på 30.000 kr.

Jensen ville herefter have 437.858 kr. tilbage, som han kunne forbruge.

Først skat – så mere skat

Når han forbrugte, skulle han imidlertid betale 30 pct. af varens pris i moms og afgifter, hvis hans forbrug ellers fordelte sig som gennemsnittets.

Momsen udgjorde 20 pct. (satsen er 25 pct. og udgør derfor 25 pct./1,25 = 20 pct. af varens prisen).

Hertil kommer 4,1 pct. i energiafgifter, 3,0 pct. i bilafgifter, 1,1 pct. i miljøafgifter, 0,3 pct. i afgifter på spil og 1,6 pct. i punktafgifter på vin, øl, spiritus, chokolade og så videre.

Jensen fik altså kun varer for 70 kr., når han langede 100 kr. over disken.

300.000 kr koster 1 million

Af de 437.858 kr., som Jensen havde tilbage efter indkomst- og boligskatter, kunne han således købe varer til en reel værdi af 306.501 kr.

Det svarer til 30,6 pct. af indkomsten.

Sagt på en anden måde: Jensen skulle tjene 1 million kroner for at kunne købe varer for godt 300.000 kr. Det svarer til en effektiv skatteprocent på 70.

Og her er ikke medregnet forbrugsuafhængige skatter som arveskat, tinglysningsafgifter, pensionsafkastskat med videre.

Vælger man at se på den marginale betragtning, altså hvad Jensen effektiv betalte af den sidst tjente krone i skat, ser regnestykket endnu mere dystert ud.

Mens den gennemsnitlige skattesats var 47,3 pct., var den marginale 55,1 pct.

Jensen kunne således ikke længere købe varer for 30,6 pct. af sin indkomst, men kun for 25,2 pct., svarende til en skattebelastning på 74,8 pct.

Havde Jensen i stedet kun haft en indkomst på 600.000 kr., havde han kunnet købe varer for 34,3 pct. af indkomsten, svarende til en beskatning på 65,7 pct.

Men også i dette tilfælde var hans marginale skat 74,8 pct.

Man kan naturligvis altid diskutere, om Seiers 80 pct. er et overdrevet tal, men det kommer ikke desto mindre langt tættere på den individuelt følte skattebelastning hos “sliderne” end de 48,8 pct., som er vort officielle skattetryk.

Når man med en indkomst på 600.000 kr. skal aflevere to tredjedele til det kollektive forbrug og kun får lov at beholde 1/3 til forsørgelse af sig selv og familien, tæres der unægtelig hårdt på solidaritetsfølelsen.

Velfærdsstatens ejendom

Systemet minder i forbløffende grad om det feudale godsejervælde, vi (i første omgang) afskaffede i 1788.

Nutidens trælle slider som datidens ligeledes mindst 60 timer om ugen.

De første 40 timer arbejder de til ære for nutidens feudalherre, velfærdsstaten, og kun de sidste 20 timer arbejder trællen for sin og familiens underhold.

Også datidens feudalherre havde forpligtelsen til at beskytte sine trælle på alle måder, for de var jo hans ejendom.

I dag er det nutidens feudalherre, velfærdsstaten, der tager sig af os. For vi er jo dens ejendom.

Denne kronik blev bragt første gang i Børsen, den 8. november 2012. Kronikken er gengivet med velvillig tilladelse af Robert Spliid, cand.polit og Senior Vice President hos Nykredit Markets.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s