Search Results for: "Asmaa Abdol-Hamid"

Kan vi så få kammertonen i valgkampen?

kvsfkiv.jpg

Allerede på tredje dagen af valgkampen, er tonen mellem de forskellige partier og folketingskandidater kommet ned på et meget lavt niveau, hvilket på ingen måde passer ind i et moderne demokrati som det danske. Faktisk synes jeg, at en hel del af folketingskandidaterne skulle skamme sig over, hvordan de taler til hinanden og omtaler/bagtaler hinanden i den skrevne presse og ikke mindst på tv. Aktuelt har Dansk Folkeparti lige hældt mere benzin på dette bål ved at provokere med et valgplakat med overskriften “Ytringsfrihed er dansk, censur er det ikke”. Enhedslisten er desværre hoppet på DF’s “provo-limpind” ved at lade deres kontroversielle folketingskandidat, Asmaa Abdol-Hamid, fotografere med tørklæde og rooligang-klaphat.

Jeg holder selv meget af en engageret, ærlig og ligefrem diskussion og elsker at diskutere interessante emner. Af samme grund sætter jeg derfor også pris på at se god politisk diskussion på tv. Men når en hel del af folketingskandidaterne ikke kan finde ud af, at holde diskussionerne på et sagligt og respektabelt niveau, synes jeg at det er en trist udtryk for en manglende respekt for hinanden som individer. Samtidigt er det utroligt trættende at høre på og fremmer ikke ligefrem lyst til at lytte til de pågældende politikere. Jeg tror ganske enkelt, at mange politikere og partier mister muligheden for at få kommunikeret interessante budskaber til potentielle vælgere, når mange politiske diskussioner drejer sig mere om provokation og personfiksering end om reelle polititiske problemstillinger.

Så kunne vi ikke nok få kammertonen ind i valgkampen til gavn for alle – ikke mindst os vælgere :o)

Det holder altså ikke, Asmaa!

asmaa_abdol_hamid.jpg

Der har i de seneste dage været skrevet meget om Enhedslistens folketingskandidat Asmaa Abdol-Hamid i forbindelse med hendes udtalelser om, at hun støtter irakiske oprørers væbnede angreb på blandt andet danske soldater. I den sammenhæng har det konservative folketingsmedlem Rasmus Jarlov nu politianmeldt Asmaa Abdol-Hamid for landsforræderi i henhold til straffelovens § 100.

Jeg ved såmænd ikke om Asmaas udtalelser ligefrem er af en karakter, der kan straffes med bøde eller hæftestraf, men personligt finder jeg det usmageligt, at en dansker (for det betragter jeg bestemt Asmaa Abdol-Hamid som værende) verbalt støtter irakiske oprører i at angribe og forsøge på at slå danske soldater ihjel. Man kan være politisk orienteret mod midten, venstre- eller højrefløjen (eller noget helt tredje for den sags skyld) og være enig eller uenig i, at der skulle sendes danske styrker i Irak, men vi er først og fremmest danskere, før vi er noget som helst andet.

Jeg mener derfor, at vi ubetinget skal støtter vores soldater, når de nu engang først er blevet sendt på en livsfarlig mission – de sætter trods alt deres liv på spil i modsætning til os andre, der bare kan sidde i sikkerhed herhjemme – det mindste vi så kan gøre er at give de danske soldater vores fulde opbakning.

Der er som bekendt megen diskussion omkring Asmaa Abdol-Hamids person i forvejen i forbindelse med hendes holdning til det at gå med tørklæde, dødsstraf etc. Personligt har jeg ikke noget problem i, at hun ønsker at gå med tørklæde. Jeg synes til gengæld, at hun som dansker skal efterleve de danske traditioner for at give hånd, hvis man hilser formelt på hinanden – også selv om det er en mand hun hilser på.

Men at hun ligefrem støtter irakiske oprørsstyrker i det at angribe og dræbe danske soldater, det holder altså bare overhovedet ikke!

Danske præster skal også gi’ hånd…

givehaand2.jpg

Der har været skrevet meget i pressen om Enhedslistens folketingskandidat, Asmaa Abdol-Hamid, som dels vil stille op i Folketinget iført tørklæde, hvis hun bliver valgt ind efter næste valg og dels nægter at give hånd til mænd. At hun ønsker at stille op iført tørklæde er for så vidt okay med mig, hvilket jeg allerede har givet udtryk for i et tidligere indlæg. Derimod har jeg svært ved at acceptere, at hun ikke vil give hånd til mænd, for dermed nægter hun efter min mening at acceptere noget så dansk som det at vise et andet menneske respekt ved at give hånd og hilse, når det er relevant og passende.

Af samme årsag kan jeg selvsagt svært ved at acceptere, at en række danske præster har meldt mere eller mindre officielt ud, at de ikke vil give hånd til kvindelige præster. Det er nøjagtig lige så forkert, som at Asmaa Abdol-Hamid ikke vil give hånd til mænd. I begge tilfælde bidrager det ikke til, at vi får skabt forståelse for hinandens kultur, traditioner og værdigrundlag, hvilket er meget trist for hele samfundet. Personligt synes jeg, at de danske præster burde går foran med et god eksempel og være med til at vise, at respekt for hinanden kommer forud for alt andet.

%d bloggers like this: