Søgeresultater for: "Brandt Snedeker"

Anders Hansen: Skuffet, men videre…

anders_hansen31.jpg

Som bekendt lå Anders Hansen rigtig godt til før søndagens finalerunde af Wyndham Championship og med kun tre slag op til den førende spiller, Jeff Overton, var det bestemt realistisk for Anders at blande sig i striden om sejren. Omvendt skulle han utvivlsomt spille rigtig godt og hente en god portion birdies under finalerunden for at fastholde sin anden plads og endda spille lige så godt som under fredagens runde for at vinde.

Desværre formåede Anders kun at hive en enkelt birdie hjem under søndagens runde og det blev derfor til en skuffende runde i 71 slag og en samlet score for turneringen på 16 under par. Og da flere af de nærmeste forfølgere hentede en hel del birdies hjem, var Anders reelt set aldrig med i kampen om sejren. Turneringen endte således med at blive vundet af den 26-årige amerikaner, Brandt Snedeker, der gik en superflot finalerunde i ni under par.

Alt i alt sluttede Anders således med en delt 11. plads, hvilket ganske vist var skuffende for ham (hvilket Anders også giver udtryk for på hans website), men det var i det mindste “nok” til at sikre ham videre deltagelse i FedExCup’en potentielt set kampen om ikke mindre end 10 millioner dollars i førstepræmie. Man må sige, at Anders Hansens USA-eventyr virkelig begynder at tage form og ligne noget rigtig fornuftigt :o) Jeg vil i hvert fald krydse fingre for hans videre succes på PGA Tour’en.

Tiger: For 3., 5. og 7. gang!

tigerwoods13.jpg

Tiger Woods har netop vundet Buick Invitational for imponerende tredje gang i træk og femte gang i alt. Der var ellers lagt op til lidt spænding, da Andrew Buckle og Brandt Snedeker var foran Tiger Woods i starten af dagens finalerunde. Imidlertid formåede hverken Buckle, Snedeker eller Charles Howell III, som også blandede sig i kampen om sejren, at holde koncentration igennem hele runden. Det gjorde Tiger til gengæld, som kørte sejren hjem i sikker stil – ganske som han gjort i de seneste syv PGA turneringer, som han har stillet op i!

Med sejren i dag har han nu vundet 55 turneringer i alt og er derfor nogenlunde halvvejs til at slå den vindende golfspiller gennem tiderne, Jack Nicklaus, som vandt ikke mindre end 113 turneringer på verdensplan over en periode på næsten 43 år, indtil at han stoppede med at spille professionelle turneringer i 2005 i en alder af 65 år.

Fik jeg for øvrigt nævnt, at Tiger Woods kun er 31 år gammel?