Search Results for: "Colin Montgomerie"

The Open: Sergio Garcia holder fast

sergio_garcia3.jpg

Der er næsten noget symbolsk over, at golflegenden Severiano Ballesteros forud for The Open meddelte, at han trækker sig tilbage fra professionel golf og at det så virker som at hans unge landsmand, Sergio Garcia tager over og viderefører den spanske tradition for passioneret og dynamisk golfspil. I hvert fald ligger Garcia fortsat i spidsen for verdens mest prestigefyldte golfturnering efter anden runde af The Open. Det blev dog ikke til samme superrunde som under førstedagen af turneringen og faktisk måtte Garcia kæmpe en del undervejs, men han holdt ud og gik dagens runde i par, hvilket var nok til at fastholde førstepladsen med en samlet score på seks under par.

John Daly førte som bekendt turneringen på et tidspunkt under førstedagen, men endte med at få noget der minder om en total nedsmeltning på bag-ni med tre bogeys, en dobbelt bogey og en triple bogey og dermed en samlet runde i tre slag over par, hvilket rakte til en delt 85. plads efter første runde. Desværre blev anden runde ikke bedre for ham, da det blev til hele fire bogeys, en dobbelt bogey og kun en enkelt birdie, hvilket gav en samlet runde i fem slag over par og en placering på en delt 105. plads. Dermed misser han cuttet og både tilskuerne og tv-seerne må således undvære denne farverige person under resten af turneringen :o(

[Read more…]

“Incommunicado” i de næste fire dage

theopenlogo2.jpg

Så vil jeg endnu engang tillade mig, at trække telefonstikket ud i hele fire dage i træk: For i dag starter verdens mest prestigefyldte golfturnering i form af British Open eller “The Open” som den også kaldes i folkemunde. Denne meget traditionsrige turnering spilles altid på en såkaldt linksbane og i år er det Carnoustie Golf Club i Skotland, der ligger bane til.

Desværre er det kun lykkedes for Thomas Bjørn og Anders Hansen at kvalificere sig til turneringen og det er derfor begrænset med repræsentationen af danske farver igen i år. Det ændrer dog ikke på, at jeg selvfølgelig vil ønske de to herrer al mulig held og lykke med turneringen og jeg krydser selvfølgelig fingre for, at de begge to er med helt fremme på søndag, når finalerunden spilles. Der er dog ingen tvivl om, at Thomas og Anders skal spille helt fabelagtig golf for at kunne følge med Tiger Woods, som ubetinget er den klare favorit til at vinde The Open for tredje år i træk og fjerde gang i alt.

Uanset, hvem der vinder, så bliver det under alle omstændigheder spændende at følge turneringen over de kommende fire dage og jeg vil i stort omfang være “incommunicado” i denne periode, hvor jeg vil sidde fastklæbet til tv-skærmen. Så kære mor, vent med at ringe til mig på mandag :o)

Endnu engang lige ved og næsten…

colin_montgomerie2.jpgFor anden uge i træk blev det desværre lige ved og næsten for Søren Hansen, der ellers førte Smurfit Kappa European Open efter tredje runde. Udover at vejret ikke artede sig fra sin gode side, hængte spillet bare ikke sammen for Søren i dag. Han lagde ellers ud med birdie på andet hul, men løb desværre ind i tre bogeys under resten af runden og måtte derfor acceptere en score for dagen på to slag over par.

Det var desværre ikke godt nok til at slå skotten Colin Montgomerie, som med en 65’er kunne hjemtage sejren og ca. 4,4 millioner kroner i præmiepenge. Søren måtte tage til takke med en delt 7. plads, hvilket dog alligevel gav næsten 800.000 kroner i præmiepenge og en 21. plads på European Tour Order of Merit.

Det er selvfølgelig ærgerligt, at Søren for anden uge i træk ligger på første pladsen efter tredje dagen og at han så ikke formår at hive sejren i land. Jeg vælger imidlertid at se den på den måde som at Søren nu er på vej mod sin næste sejr efter at han virkelig har fundet formen igen. At det så kun bliver til lige ved og næsten to uger i træk viser kun, at han virkelig har formatet og spillet til at begå sig blandt de bedste golfspillere i Europa. Jeg er derfor sikker på, at det kun er et spørgsmål om tid, før Søren hiver hans næste sejr hjem.

Med hensyn til Søren Kjeldsen, så rykkede han frem på en respektabel delt 11. plads, hvilket giver Søren ca. 488.000 kroner i præmiepenge og en 26. plads på European Tour Order of Merit. Mads Vibe-Hastrup rykkede også lidt frem i feltet og sluttede på en delt 41. plads, som giver ca. 167.000 kroner og en 69. plads på pengelisten.

Giv mig fred i de næste fire dage

theopenlogo21.jpgI dag begynder verdens absolut mest prestigefyldte golfturnering i form af British Open eller “The Open” som den også kaldes i folkemunde. Turneringen, som altid spilles på en linksbane, afholdes i år på Royal Liverpool Golf Club i Hoylake i England.

Fra Danmark deltager Thomas Bjørn og Søren Kjeldsen. Selvom at Søren har været rigtig godt spillende i år, er der ingen tvivl om, at det er Thomas, der er favoritten blandt de to.

Men ingen af de to skal dog tro, at det bliver nogen nem opgave, for der bliver utvivlsomt budt på hård modstand fra stjerner som Tiger Woods, Colin Montgomerie, Phil Mickelson, Ernie Els og ikke mindst de 150 andre golfspillere, der alle er opsat på at gøre deres bedste og gå efter at vinde The Open.

Anyway, det var egentlig ikke det, som jeg ville begynde at skrive en masse om. Det var mere, at jeg – som den passioneret golfentusiast jeg er – ikke ønsker at blive forstyrret i de næste fire dage, hvor jeg bare skal nyde så meget af The Open som muligt. Så, hvis du vil mig noget, så vent med at ringe til mig på mandag :o)

%d bloggers like this: