Søgeresultater for: "Grégory Havret"

The Open: Sergio Garcia holder fast

sergio_garcia3.jpg

Der er næsten noget symbolsk over, at golflegenden Severiano Ballesteros forud for The Open meddelte, at han trækker sig tilbage fra professionel golf og at det så virker som at hans unge landsmand, Sergio Garcia tager over og viderefører den spanske tradition for passioneret og dynamisk golfspil. I hvert fald ligger Garcia fortsat i spidsen for verdens mest prestigefyldte golfturnering efter anden runde af The Open. Det blev dog ikke til samme superrunde som under førstedagen af turneringen og faktisk måtte Garcia kæmpe en del undervejs, men han holdt ud og gik dagens runde i par, hvilket var nok til at fastholde førstepladsen med en samlet score på seks under par.

John Daly førte som bekendt turneringen på et tidspunkt under førstedagen, men endte med at få noget der minder om en total nedsmeltning på bag-ni med tre bogeys, en dobbelt bogey og en triple bogey og dermed en samlet runde i tre slag over par, hvilket rakte til en delt 85. plads efter første runde. Desværre blev anden runde ikke bedre for ham, da det blev til hele fire bogeys, en dobbelt bogey og kun en enkelt birdie, hvilket gav en samlet runde i fem slag over par og en placering på en delt 105. plads. Dermed misser han cuttet og både tilskuerne og tv-seerne må således undvære denne farverige person under resten af turneringen :o(

[Read more…]

Fransk sejr i Skotland

scottishopen.jpg

De fleste inklusive mig selv havde nok forventet, at Phil Mickelson ville hive sejren hjem i dag under fjerde og sidste runde af Scottish Open og i et stykke tid se det også ud som at han ville gøre det. Men efter at Phil havde spillet 13 huller og havde fået hevet tre birdies i hus, begyndte problemerne.

De efterfølgende huller bød nemlig på bogey, birdie, bogey, birdie og endnu en bogey på 18. hul, som medførte at Phil Mickelson pludselig måtte ud i omspil mod franske Grégory Havret, der virkelig havde været velspillende igennem hele turneringen. Det skulle da også vise sig, at blev franskmanden, der trak det længste strå allerede på første omspilshul og han kunne dermed gå fra turneringen med både 5,5 millioner kroner i præmiepenge og en adgangsbillet til British Open i næste uge.

Hvad angår danskerne, så sluttede Søren Kjeldsen bedst på en delt 11. plads, som giver ca. 588.000 kroner i præmiepenge og bringer ham op på en 23. plads på European Tour Order of Merit. Søren Hansen endte Scottish Open på en delt 19. plads, hvilket giver ham ca. 354.000 kroner og en 19. plads på pengelisten. Thomas Bjørn måtte tage til takke med en delt 49. plads og ca. 148.000 kroner i pengepræmie, hvilket giver ham en 35. plads på pengelisten.

Phil kører med klatten i Skotland

phil_mickelson31.jpg

Med en solid runde i 68 slag svarende til tre under banens par, blev det Phil Mickelson der rykkede frem til første pladsen efter tredje runde af Scottish Open med en samlet score på 12 under par. Grégory Havret og Steve Webster følger ganske vist godt med med en samlet score i henholdsvis 11 og ni slag under par, men der er ingen tvivl om, at de to herrer skal oppe sig for at følge med en velspillende Phil Mickelson! Omvendt er der intet afgjort endnu og det lunefulde skotske vejr kan bestemt spille meget ind på det endelige resultat.

Søren Hansen er bedste dansker i turneringen med en samlet score i fire under par efter dagens runde, som han gik i 71 slag. Det rækker til en delt 20. plads og det er derfor næppe realistisk, at han kan blande sig i striden om sejren – Søren kan med stor sandsynligvis hente otte slag mere under søndagens finalerunde og desuden spiller Phil Mickelson normalvis for stabilt til, at han og alle de øvrige 20 spillere foran Søren skulle få en total nedtur. Men det er selvfølgelig stadig muligt for Søren, at opnå en top-10 placering og det skal han bestemt også gå efter!

De to øvrige danskere i form af Søren Kjeldsen og Thomas Bjørn ligger fortsat i midten af feltet med en samlet score i henholdsvis tre under par (hvilket rækker til en delt 29. plads) og én under par (hvilket rækker til en del 41. plads).

Sløv dag for danskerne i Skotland

phil_mickelson.jpg

Det blev desværre til en noget sløv dag for danskerne i forbindelse med anden runde af Scottish Open. Søren Hansen formåede i hvert fald ikke at holde fast i det gode spil fra dagen forinden og han måtte således tage til takke med en runde i 73 slag eller to slag over banens par og en samlet score på fire under par, hvilket rækker til en delt 21. plads. Spillet hang heller ikke for godt sammen for Søren Kjeldsen, der havde en skidt runde i 74 slag eller tre slag over banens par og en samlet score på en under par, hvilket giver ham et styrtdyk fra en delt 9. plads til en delt 52. plads :o(

Thomas Bjørn var den eneste dansker, der brød par med en runde i 70 slag, hvilket gav ham en samlet score på tre under par og Thomas kunne i det mindste rykke to pladser frem til en delt 28. plads. Selvom jeg i går mente, at det næsten ikke var nødvendigt at krydse fingre for i hvert fald Søren Hansen med hans ellers fantastiske spil i den seneste tid, tror jeg nu alligevel at jeg vil gøre det under tredje runde – det virker lidt som om at danskerne har brug for det!

Turneringen føres af franskmanden Grégory Havret og spanieren José Manuel Lara med amerikanske Phil Mickelson lige i hælene af dem :o)