Søgeresultater for: "Padraig Harrington"

The Open: Garcia smed sejren væk

sergio_garcia.jpgEfter at have holdt fast i føringen igennem de første tre dage af The Open, lignede Sergio Garcia absolut en mulig vinder af årets tredje major. Der er dog næppe nogen tvivl om, at Sergio godt vidste, at forfølgerne ville lægge maksimalt pres på ham under finalerunden og angribe offensivt i håbet om, at de kunne indhente ham. Samtidigt havde nerverne sandsynligvis allerede meldt deres ankomst umiddelbart efter afslutningen på tredje runde og Sergio havde formentlig både gennemtænkt strategien for finalerunden adskillige gange og mentalt set spillet de sidste 18 huller indtil flere gange i løbet af natten. Under alle omstændigheder så Sergio i hvert fald noget nervøs ud, da han slog det første slag på første tee under fjerde og sidste runde af The Open.

Det skulle også vise sig, at Sergio havde god grund til at være nervøs, for indtil flere af de nærmeste konkurrenter spillede rigtig godt under finalerunden. Australske Richard Green gik en superrunde i 64 slag, hvilket bestemt gav ham en chance for at komme med i et muligt omspil. Det samme gjaldt Ernie Els, der gik en solid 69’er. Argentinske Andres Romero gjorde det også rigtig godt med en runde i 67 slag, som endda kunne have blevet meget bedre, hvis det ikke var fordi at han lavede to bogeys og to dobbelt bogeys i løbet af runden. Til gengæld udgjorde Steve Stricker ikke den store trussel under finalerunden, selvom han dels startede i førerbold med Garcia og Stricker havde spillet helt fantastisk under tredje runde. Desværre kunne han ikke holde fast i det gode spil og det blev til en skuffende 74’er, hvilket kun rakte en delt 8. plads.

[Read more…]

The Open: Garcia ligner en vinder

sergio_garcia4.jpgMed nul bogeys men derimod tre birdies på scorekortet og dermed en samlet runde i 68 slag, begynder Sergio Garcia at ligne en vinder af dette års udgave af The Open. Der er dog ingen tvivl om, at Garcia kommer på hårdt arbejde under finalerunden i morgen, ligesom forfølgerne helt sikkert vil angribe og lægge pres på ham. Samtidigt har vi jo før set Garcia være med helt fremme i de store turneringer (som eksempelvis sidste års The Open), men at han ofte ikke har formået at holde hovedet koldt og putteren varm, når det virkelig gælder. Men til forskel fra tidligere, har Sergio Garcia trods alt ført 2007-udgaven af The Open fra allerførste dag og virkelig holdt fast – også selvom han måtte kæmpe en hel del mere i går for at fastholde førstepladsen. Dagens bogeyfri runde viste, at Garcia har rigtig godt styr på spillet og hvis han holder fast, tror jeg faktisk ikke, at han bliver til at hente – Garcia er trods alt tre slag foran nummer to i form af amerikanske Steve Stricker.

Hvis Sergio Garcia går hen og vinder The Open i morgen, vil det også være ikke så lidt af et comeback, når man tænker på, at han tilbage i 1999, da The Open sidst blev spillet på Carnoustie, nærmest blev ydmyget af banen, da han gik første runde i 89 slag og en anden runde i 83 slag svarende til 30 slag over par! Nuvel, alle kan have en dårlig dag eller to og Sergio havde trods alt kun været professionel i få måneder dengang, men ikke desto mindre ville det stadigvæk være fantastisk, hvis han kunne vinde og dermed sige “tak for sidst” til Carnoustie :o)

[Read more…]

Status efter lukketid…

padraigharrington.jpg

Så er 2006-sæsonen af European Tour ovre efter, at inderen Jeev Milkha Singh vandt Volvo Masters på Club de Golf Valderrama i Spanien. Der var masser af spænding om, hvem der skulle trække det længste strå – i hvert fald frem til 17. hul, hvorefter Jeev Milkha Singh stort set selv kunne afgøre det ved at gå 18. hul i maksimalt bogey (hvad han også gjorde).

Der var yderligere en titel på spil i dag i form af European Tour Order of Merit, også kaldet pengelisten i daglig omtale. Igennem det meste af sæsonen så det ud til, at englænderen David Howell ville løbe med titlen, men over de seneste par måneder blandede landsmanden Paul Casey, ireren Padraig Harrington og i et vist omfang sydafrikaneren Ernie Els samt svenskerne Robert Karlsson og Henrik Stenson sig også i slutspillet.

I den sidste ende var en delt anden plads under Volvo Masters nok for Padraig Harrington til at vinde Order of Merit titlen. Udover æren og det såkaldte Harry Vardon trofæ, får Padraig også 10 års excemption på European Tour, hvilket betyder, at han i hele 10 år ikke behøver at slutte blandt de 125 bedste hvert år, for at kunne bevare sit plads på tour’en.

[Read more…]