Søgeresultater for: Flemming Østergaard

En tynd omgang suppe fra Ekstra Bladet

I den efterhånden trættende klapjagt på Lars Løkke Rasmussen i forbindelse med den såkaldte bilagssag, har Ekstra Bladet atter kogt en tynd omgang suppe. Denne gang drejer det sig om, at FCK’s bestyrelsesformand Flemming Østergaard åbenbart har givet Lars Løkke Rasmussen en vennerabat på 75.000 kroner i forbindelse med købet af et sommerhus i Lalandia Billund.

Jeg forstår slet ikke, hvorfor Ekstra Bladet forsøger på at gøre noget, som enhver dansker har gjort eller prøvet på, til en historie eller sensation. Hvem har ikke prøvet at spørge et familiemedlem, en ven eller bekendt, om han eller hun kunne skaffe en given vare eller ydelse til vennepris og dermed opnå en rabat som følge af relationen? Jeg tror ikke, at nogen kan sige sig fri for at have gjort det, ej heller journalisten, der har skrevet historien.

Ganske vist bør vores folkevalgte politikere gå foran med et godt eksempel i mange sammenhænge, men at Lars Løkke Rasmussen har fået en vennepris på et sommerhus via Flemming Østergaard, kan altså ikke forarge mig det mindste.

Opdateret: Hvis nu FCK og Brøndby byttede chef…

bif_logo.jpg

fck_logo.jpg

Opdateret: Jeg har netop set i TV 2 Nyhederne, at Per Bjerregaard har valgt at træde tilbage som direktør for Brøndby IF for i stedet at blive bestyrelsesformand. Det sker samtidigt med Peter Schmeichel og en investorgruppe har meddelt, at de er indstillet på at smide op til 250 millioner kroner ind i Brøndby IF, hvis det sker under de rette omstændigheder og at Schmeichel & Co. får lejlighed til at få indflydelse på klubbens videre udvikling, blandt andet ved at Peter Schmeichel skal udnævnes til sportsdirektør. Jeg synes, det lyder som et spændende initiativ og tror faktisk, at det kunne være det, der skulle til for at få Brøndby uden af krisen. Det bliver i hvert fald spændende at følge udviklingen i denne sag i de kommende dage.

[Read more…]

Hvis nu FCK og Brøndby byttede chef…

bif_logo.jpg

fck_logo.jpg

Så har jeg fundet tid til at begå endnu et lille tankeeksperiment og denne gang har jeg fået tænkt over, hvad der ville ske, hvis F.C. Københavns bestyrelsesformand, Flemming Østergaard, og Brøndby IF’s administrerende direktør, Per Bjerregaard, byttede job. Idéen til netop dette tankeeksperiment har jeg fået efter, at Brøndbys spillemæssige krise efterhånden har udviklet sig til noget nær en farce og at det ikke virker som om, at Per Bjerregaard har tænkt sig at gøre noget ved det for alvor – hverken ved at foretage udskiftning af træner eller spillere eller for den sags skyld selv tage konsekvensen og lade nye kræfter komme til. Jeg er klar over, at det er utænkelig, at Flemming Østergaard ville sige ja til at blive administrerende direktør for Brøndby IF og sandsynligvis lige så urealistisk, at FCK’s aktionærer ville acceptere Per Bjerregaard som bestyrelsesformand for Parken Sport & Entertainment, men jeg vælger nu alligevel at tænke denne næsten vanvittige tanke ud :o).

[Read more…]