Søgeresultater for: Venstre

“For mig er midten et dødt punkt. At tage det som udgangspunkt for politisk tænkning er dødens pølse. Udviklingen presses altid frem fra venstre”

anker_joergensen.jpg

Citat af Anker Jørgensen (født 1922), tidligere politiker og statsminister.

Klik her for at se flere citater af Anker Jørgensen.

Selv 50 % rabat på multimedieskatten gør den stadigvæk til en 100 % dårlig idé!

Jeg har netop hørt i Nyhederne på TV 2, at Venstre, de Konservative, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne vil indføre en 50 % rabat på multimedieskatten for ægtepar og samboende, hvis de begge betaler den omstridte skat.

50 % rabat lyder jo normalvis som en ganske interessant ting, men når det lige netop gælder multimedieskatten, så er denne skat altså stadigvæk en 100 % hamrende dårlig idé desuagtet den foreslåede rabat.

Det skriger ganske til himlen, når politikerne på den ene side ønsker at gøre Danmarks til verdens førende it-nation, og samtidigt indfører en skat, som i den grad begrænser udviklingen indenfor dette område. Samtidig vil hele Folketinget jo gerne være med til at mindske CO2 udledningen, hvilket jo blandt andet kan ske ved, at medarbejdere i højere grad anvender moderne it-teknologier og arbejder hjemmefra. Så kunne vi både spare på CO2 udledningen som følge af færre mennesker på vejene, og samtidigt mindske spildtiden i bilkøerne. Sidst, men ikke mindst, kunne det måske være med til at øge produktiviteten, hvad Danmark har hårdt brug for i en stærkt globaliseret verden. Men nej, vi indfører selvfølgelig en skat, som gør det uinteressant for rigtig mange medarbejdere at få it-udstyr stillet til rådighed af arbejdsgiveren.

Multimedieskatten burde aldrig have været indført. Men i stedet for at rette op på fejlen, og fjerne denne skat en gang for alle, gør regeringen, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne næsten det endnu mere grinagtigt ved at tilbyde de nævnte 50 % rabat til ægtefælller og samboende, der lige nu begge betaler multimedieskat.

Det er sgu en ommer!

Lige mine ord: “Klynkernes korstog”

Jeg har netop læst søndagsudgaven af Berlingske Tidende, og faldt i den sammenhæng over avisens leder, som bærer titlen “Klynkernes korstog” (du kan læse lederen ved at klikke her).

Hovedbudskabet i lederen er, at fagbevægelsen sammen med Socialdemokraterne og Socialistisk Folkeparti giver et falsk billede af Danmark er tidens mest usympatiske fænomen.

Jeg tillader mig at tage et direkte citat fra lederen: “Hvis fagbevægelsen og S-SF virkelig ønskede at lade de stærke med arbejde og godt helbred bære mere, så foreslog de at afskaffe efterlønnen, thi den er reserveret for folk, der står til rådighed for arbejdsmarkedet, og som derfor er fuldt arbejdsduelige. Men afskaffelsen af denne usympatiske belønning for at gå på pension på andres regning ville koste stemmer og chancen for regeringsmagten, så det foreslår de ikke”.

Tilsyneladende er det kun Liberal Alliance og Radikale Venstre, der i det hele taget tør tage dette opgør desuagtet, at det skriger til himlen, at vi som samfund – hvis man ellers har evnen til arbejde – selvfølgelig ikke har råd til at sende folk på efterløn, hvis de som 62-årige stadigvæk kan arbejde og bidrage til samfundet.

Folk, der ellers har evnen til at arbejde og som ikke er nedslidte, må for min skyld gerne gå på pension som 62-årig, men det skal bare ikke være på samfundets regning. Så må man leve af den private pension og opsparing og ikke på samfundets regning.

Det er derfor på tide, at alle vi – der har evnen til at arbejde – en gang for alle tager ansvar for, at bidrage til den danske velfærdsmodel. Med en øget gennemsnitsalder og kraftigt stigende omkostninger til velfærd, har vi ganske enkelt ikke råd til at sende arbejdsduelige danskere på førtidspension som 62-årige.

Det er trist, at politikerne ikke tør gøre noget ved dette enorme problem. Jeg troede egentlig, at vi valgte politikerne ind i Folketinget for netop at tage de upopulære beslutninger som samfundet har brug for, og gennemføre nødvendige reformer, men det er åbenbart ikke tilfældet.

De åbenlyst populære beslutninger kan enhver idiot jo tage, og det lader desværre til at være mantraet for de fleste danske politikere nu om dage. Naivt håber jeg på, at vi snart ser en generation af politikere, der tør tage de upopulære beslutninger, og leve med, at det kan betyde at man måske kun får en “sæson” i Folketinget.

Første gang gjorde det ikke ondt…

Første gang gjorde det ikke ondt...

Det gjorde ikke spor ondt, da den midterste tånegl på min venstre fod faldt af i sidste uge, som en fysiologisk efterreaktion på den massive belastning som mine fødder blev udsat for i forbindelse med 100 km løbet.

Forleden begyndte så også min venstre storetånegl at blive lidt løs og skifte farve. Imidlertid trak “løsrivelsesprocessen” ud og jeg begyndte at blive irriteret af neglen. Som en handlingens mand tænkte jeg derfor, at jeg hellere måtte hjælpe lidt til, og det jo nok ikke ville gøre særlig ondt, efter som den første negl jo var faldet af uden nogen form for smerte.

Det skulle desværre vise sig, at min logik ikke holdt vand overhovedet. Jeg skal undlade at gå i detaljer og jeg vil bare bruge følgende ord om “operationen”: Av, av og atter av :-(

Men nu skal man jo altid se det positive i enhver situation og i det mindste får jeg nu en fin ny storetånegl. Samtidigt tror jeg faktisk, at det er den sidste tånegl jeg mister – i hvert fald i denne omgang :-)

Genoptræningen fortsætter…

Jeg har nu haft min første spinningtime som led i genoptræningen efter 100 km løbet.

Det var ganske vist hårdt og jeg kan mærke, at jeg stadig skal passe på belastningen af mit venstre knæ, men bortset fra det, var det super fedt at spinne igen :-)

Godt at være i gang igen…

Min krop og specielt mit venstre ben og knæ har ikke overraskende været hårdt mærket af de fysiske eftervirkninger efter mit 100 km løb forrige lørdag.

Men heldigvis er jeg allerede rigtig godt på vej til at være oven på igen, efter jeg har givet min krop masser af hvile. Faktisk er det kun mit venstre knæ, der fortsat er ømt og så skal hud og en enkelt negl på min venstre fod lige gro ud igen :-)

Jeg startede så småt på genoptræningen i sidste uge, hvor jeg lagde ud med let motionscykling med lav intensitet og lidt styrketræning af overkroppen. Formålet var at få gang i musklerne igen, uden alt for megen belastning af leddene i mine ben.

I går var jeg så for første gang siden 100 km løbet på løbebånd i fitness centret. Dels fik jeg power walket en del ved nogle solide stigninger og dels fik jeg løbet lidt ved 11-12 km i timen.

Det var ganske vist lidt hårdt at komme i gang på løbebåndet, men allerede efter et kvarters tid fik jeg bare den dejligste følelse i kroppen. Jeg kunne simpelthen mærke et “rush” i kroppen som følge af, jeg atter kunne power walke og løbe.

Det er godt at være i gang igen :-)

100 km med blod, sved og tårer som rejsekammerater…

Lørdag den 16. maj 2009 gennemførte jeg mit livs ubetinget største, enkeltstående fysiske og mentale udfordring. Jeg løb en distance på 100 km, der strakte sig fra Nygaardsvej på Østerbro, forbi Helsingør og videre til et vendepunkt cirka to kilometer før Hornbæk, hvorefter turen gik retur til Østerbro via nøjagtig samme rute.

Det blev til en fantastisk rejse på 100 km med blod, sved og tårer som faste rejsekammerater. Det blev også til en lang kamp mod tvivl, træthed, smerter og ikke mindst mig selv.

Sidst, men ikke mindst, blev rejsen også til et bevis på, at vi kan være små eller store, stærke eller svage som individer, men at vi som mennesker altid er større, når vi gør noget stort sammen. Jeg kunne nemlig ikke have gjort, hvad jeg gjorde, uden opbakningen fra holdet bag mig.

Dette blogindlæg har to formål: Først og fremmest vil jeg gerne dele min oplevelse med dem af jer, der gider læse det. Dernæst tjener indlægget som en slags personlig dokumentation og reflektion over, hvad jeg var igennem (derfor er det også et meget lang indlæg). For den dag, hvor alle smerter, ømhed og andre eftervirkninger fra løbet er væk, vil jeg gerne kunne finde lige netop dette indlæg frem og forhåbentlig genfremkalde mange af de følelser, der gik igennem min krop og sind den 16. maj 2009.

[Read more…]

Jeg må hellere få meldt det ud…

For lidt over en uge siden skrev jeg et indlæg om, at det er ved at være tid for at prøve at rykke sine grænser lidt igen og jeg må jo hellere få meldt ud, hvad det så helt præcis er, at jeg har givet mig i lag med.

Indlægget indeholdt som bekendt også en lille afstemning, der pr. dags dato har følgende stemmefordeling:

  • 42 % synes jeg skal bestige Kilimanjaro i år
  • 26 % synes jeg skal deltage i Vild med Dans
  • 23 % synes jeg skal have en tatovering
  • 9 % synes jeg skal deltage i et 250 km løb
  • 0 % synes jeg skal tabe yderligere 5 kg

Lad mig starte med at sige, at jeg er glad for at høre, at mine bloglæsere heller ikke synes, jeg skal tabe mig yderligere. Jeg synes også selv, at min vægt ligger på et rigtig fornuftig leje nu, d.v.s. en kampvægt på ca. 83 kg.

Dernæst vil jeg gerne kommentere flertallet, der synes, jeg skal bestige det afrikanske bjerg Kilimanjaro i år, hvilket bestemt også kunne være rigtig spændende. Faktisk har jeg talt med min gode veninde Stine om emnet i forbindelse med, at hun og Chris havde snakket lidt om at gennemføre denne udfordring på et tidspunkt. Men for mit vedkommende er det nu ikke denne udfordring, som jeg ville kaste mig ud i – i hvert fald ikke lige nu.

Med hensyn til at skulle deltage i Vild med Dans, så må jeg indrømme, at det uden tvivl ville være ganske grænseoverskridende for mig, at skulle deltage i dette show. Ganske vist gik jeg til dans som barn, men da min tvillingebror og jeg fik valget mellem dans og fodbold, var det ikke svært for os at vælge :-) Men omvendt skal man skal selvfølgelig aldrig sige aldrig – ej heller til vild med dans :-)

Nå, men nu ikke flere kommentarer til afstemningen eller udenomsforklaringer. Lad mig derimod berette om, hvad det nu er, som jeg har givet mig i lag med i forhold til det med, at flytte personlige grænser.

Jeg har fået lavet en lille tatovering på min venstre arm (se fotoet ovenfor) som et varigt symbol på den fantastiske rejse, jeg været på i det sidste års tid i forbindelse med”Chris På Vægten” projektet. Og da jeg kommer til at se tatoveringen i spejlet hver morgen, vil jeg også blive mindet dagligt om, at jeg skal holde fast i den sunde livsstil.

Sidst, men ikke mindst, ser jeg også tatoveringen en anerkendelse af Chris og alt det som han har gjort for mig: Tatoveringen er nemlig en gengivelser af Chris’ GRACE-logo (et G som også kan “læses” som et hjerte).

Nogen vil sikkert sige, at det er da ikke noget specielt stort at få en tatovering, men det er det altså for mig for mig. Jeg har indtil på ingen måde været stereotypen på en person, der gerne ville have en tatovering, snarere tværtimod! Men efter at Stine og jeg tilfældigvis var kommet ind på emnet i en samtale for noget tid siden, fik jeg modnet tanken hos mig selv og pludselig kunne jeg mærke, at det bare var det helt rigtige for mig.

Denne følelse er heldigvis holdt ved efter, at jeg fik lavet tatoveringen, ja, faktisk er jeg endda rigtig glad for tatoveringen, for den er som nævnt et vigtigt personligt symbol på en helt igennem fantastisk rejse.

Er det starten på endnu et partiflop?

Er det starten på endnu et partiflop?

Jeg har netop læst på Berlingske.dk, at det tidligere Radikale Venstre folketingsmedlem Simon Emil Ammitsbøl måske vil stifte et nyt parti. Det skulle åbenbart ske sammen med en anden politisk løsgænger i form af det tidligere konservative folketingsmedlem Pia Christmas-Møller.

Om det kommer til at ske eller ej, bliver vi klogere på efter i morgen kl. 13.00, hvor Simon Emil Ammitsbøl har indkaldt til pressemøde på Christiansborg.

Men hvis det nu rent faktisk bliver en realitet og endnu et nyt parti ser dagens lys, kunne jeg godt frygte, at det blot vil være starten på endnu et partiflop oven på de mange op- og nedture for Ny Alliance/Liberal Alliance.

Brændt barn lugter som bekendt, og endnu et lille parti kunne på forhånd godt lugte af stemmespild og spærregrænse.

Men jeg kan selvfølgelig tage fejl.

Så lad os komme af med den lukkelov…

Så lader det til, at der for første gang nogensinde er et politisk flertal for en fjernelse af lukkeloven. I hvert fald har de Konservative nu ændret officiel politik på området jævnfør en artikel på epn.dk. Denne ændring medfører nemlig, at der kan dannes et flertal sammen med Venstre og Dansk Folkeparti for en afskaffelse af loven.

Som jeg før har givet udtryk før, synes jeg, Folketinget skal få afskaffet lukkeloven. Det gør jeg først og fremmest fordi, jeg ikke tror på, at en begrænsning i åbningstiderne gør at den lille købmand eller specialbutikken overlever. Specialbutikkerne skal efter min mening konkurrere på udvalg, kvalitet, viden og et højt serviceniveau. Specialbutikkerne behøver til gengæld ikke holde åbent til kl. 19.00 eller 20.00 på hverdage og til kl. 17.00 i weekenden.

Basalt set er jeg af den holdning, at hvis danske forbrugere ønsker et varieret gadebillede med masser af spændende specialbutikker, så bliver forbrugerne ganske enkelt nødt til at tage et personligt ansvar for at handle i landets specialbutikker på løbende basis. Lukkeloven kan ikke redde de små butikker, men det kan du ved at placere en del af dit indkøb der uanset, om der er tale om kød, grøntsager, brød, tøj, elektronikprodukter, bøger eller lignende.

Et helt andet problem i forhold til de mindre handlende er for øvrigt vores lovgivning på erhvervslejemål, som blev revideret for nogle år siden. Udlejer kan nemlig kræve en forhøjelse af huslejen, hvis han/hun kan dokumentere, at den generelle markedsleje i et område er højere. Og med masser af store kapitalkæder, der stadig er på udkig efter gode lejemål og som gerne betaler forholdsvis høje huslejer, har en udlejer forholdsvis nemt ved at varsle markant højere huslejer overfor de små handlende. Dermed bliver det endnu sværere for disse at få en rentabel forretning ud af at drive en specialhandel.

Så lad os komme af med lukkeloven og i samme moment få fjernet den pasus i erhvervslejelovgivningen, der gør at en udlejer alt for nemt kan hæve huslejen til et ofte horribelt niveau. Og så husk at handle hos dine lokale specialbutikker og gerne hver eneste uge – i hvert fald når det gælder grønthandleren, slagteren og vinhandleren :o)